NAHALAL

(Naʹhalal) [vandingssted; græsgang].

En by i Zebulons område der blev tildelt levitterne af Meraris slægt. (Jos 19:10, 14, 15; 21:34, 35) Den blev også kaldt Nahalol. I stedet for at følge Guds befaling og fordrive de kana’anæere der boede i byen, pålagde zebulonitterne dem tvangsarbejde. (Dom 1:30; 2:2) Nahalals beliggenhed kendes ikke.