NEBAJ

(Neʹbaj) [muligvis af en rod der betyder „at trives, bære frugt“].

Et af „folkets overhoveder“ — eller en efterkommer der repræsenterede hans slægt — som var med til at besegle den „bindende aftale“ der blev indgået på Nehemias’ tid. — Ne 9:38; 10:1, 14, 19.