SYNÅL

En spids nål hvis øverste, bredere ende er forsynet med et hul (et øje); bruges til syning med tråd (eller undertiden med læderstrimler) og til brodering. (2Mo 28:6; 35:34, 35; Præ 3:7; Lu 5:36) Der er visse steder fundet synåle af ben og elfenben, men det mest almindelige materiale i gammel tid var bronze. Bronzenålene minder meget om de synåle man bruger i dag. I Palæstina er der fundet bronzenåle som varierer i længde fra 4 til 14 cm, og i Ægypten nogle som er 8-9 cm lange. — Se også NÅLEØJE.