Nu forstår jeg ideen med akupunktur

„NÅLEBEHANDLING! Det gør ondt bare jeg stikker mig i fingeren når jeg syr; hvad så ikke hvis en eller anden med fuldt overlæg stikker nåle i mig!“ Det var min første reaktion da én foreslog mig at prøve akupunktur.

Man forsikrede mig at der slet ingen sammenligning var. Akupunktur, der blev opfundet i oldtidens Kina og kom til Japan cirka 250 år før Kristi tid, er den orientalske kunst at stimulere eller dæmpe forskellige punkter på kroppen ved hjælp af fine nåle. Man benytter akupunktur for at opnå en af følgende tre virkninger: 1. Bedøvelse før operationer. Der kan være tale om tandudtrækninger, fødsel ved kejsersnit, og kirurgiske indgreb i hjernen. Man mener at akupunkturbedøvelse er ønskelig da den ikke indebærer de ubehagelige bivirkninger, opkastning og svimmelhed, der ellers kan være ved en bedøvelse. Akupunktur er blevet kaldt ’skuddet der ikke tager smerte i bytte for medicinmisbrug’. 2. Afspænding. 3. En regulering af kroppens funktionsevne. Jeg var især interesseret i de to sidstnævnte virkninger.

Jeg blev overrasket da jeg så akupunkturnålene. Eftersom jeg havde forestillet mig noget i retning af en synål, blev jeg behageligt overrasket over at opdage at nålene, trods en længde på fem til syv centimeter, var meget tynde. Denne tynde nål, almindeligvis 0,1 millimeter tyk, i nogle tilfælde op til 0,2 millimeter, og i enkelte tilfælde mere, er en af de forfinede opfindelser japanerne har benyttet i akupunkturbehandlingen. I gamle dage lavede man nåle af sten og metal. I nutidens Japan er nålene næsten altid af sølv eller rustfrit stål. Japanerne bruger også et lille ’styrerør’ af metal.

Akupunktøren i arbejde

Som en hjælp til at stille diagnosen tog akupunktøren min puls. Hans interesse for pulsen bygger på den kinesiske teori om energi, eller det man i vesten måske betegner som ’livskraft’. Desuden følte akupunktøren sig frem til musklernes spændingstilstand. Han udspurgte mig om mine symptomer og iagttog min hudfarve og mit ansigtsudtryk. Han spurgte om der var noget der trykkede mig. „Ja, det er der faktisk,“ svarede jeg. Der var en sag af personlig art som bekymrede mig. Men hvordan kunne han vide det? „I dag smiler De med munden men ikke med resten af ansigtet,“ forklarede han.

Ja, den dygtige akupunktør er en mester i at observere enhver fysisk eller mental faktor der vil indvirke på hans patients helbredstilstand. I sandhed en attråværdig egenskab hos en læge, uanset i hvilken retning han har specialiseret sig.

Nålene sættes i

Efter at have undersøgt min mave og konstateret at der var forstoppelse i tyktarmen, anbragte behandleren en nål på omkring 2,5 centimeter under midten af ribbensbuen. Et øjeblik efter begyndte nerverne ved dette punkt at dirre som om de med ét havde fået et elektrisk chok. Jeg kastede et hurtigt blik ned på min mave og så fire nåle svaje blidt som små bladløse træer. Jeg lignede en nålepude men havde ingen stikkende fornemmelse. Da nålene var sat i, hørtes der boblelyde fra min mave.

Så gik akupunktøren over til at arbejde med min fødder. Han satte sig i japansk stilling på tatamigulvet (tatami = sivmåtte) og placerede sig, alt efter hvor han arbejdede. Et punkt omkring tre fingres bredde over den indvendige side af min venstre ankel påvirker tarmen; det blev forsynet med endnu en nål. Skønt nålen kun sad der i 10 sekunder, prikkede det i mit ben i adskillige dage efter.

Lige fra begyndelsen imponerede det mig at akupunktøren ikke behøvede at lede efter det rigtige sted når nålen skulle sættes i. Han vidste hvilket punkt han skulle ramme for at opnå en virkning på det rette sted indvendig; han var ekspert i at ramme plet. Han har fået en grundig undervisning i anatomi og har et indgående kendskab til kroppens organer og deres funktioner. Han kender forbindelsen mellem organerne og de tilsvarende steder på huden og musklerne. Han benytter sig af en berøringssans som han har tilegnet sig ved flittig øvelse. Den japanske akupunktør lærer som regel kunsten ved at øve sig på sig selv.

Nålene indsættes på forskellige måder. For eksempel blev nålene på min mave indsat i en bestemt dybde og fjernet igen efter fem minutters forløb. Under behandlingen af min hals og mine skuldre blev nålene sat ind og stedet bearbejdet med dem. Nålen sidder i et styrerør som akupunktøren holder i venstre hånd. Røret er lidt kortere end selve nålen. Ved et let slag med højre hånds pegefinger stødes nålen ind i huden, hvorefter røret fjernes. Ved næsten usynlige bevægelser tilpasser akupunktøren nålens dybde med højre hånd. Samtidig hviler venstre hånds fingre på huden omkring indføringsstedet. Ved denne fremgangsmåde kan akupunktøren mærke hvor anspændt den muskel er som han „nålebehandler“. Med højre hånd føler han hvad nålen støder på under huden. Jeg mærkede virkningen to steder. Det ene var nerverne dér hvor nålen var sat i; det andet var organet eller området der er forbundet med akupunkturpunktet.

Efter behandlingen hvilede jeg i cirka en halv time, og da jeg rejste mig havde jeg en dejlig fornemmelse af at en byrde var taget af mine skuldre. Den sædvanlige anspændthed i nakken var væk. Det føltes som om jeg havde fået massage, og den fornemmelse holdt sig i to-tre dage.

Her må jeg lige nævne at akupunkturens gavnlige virkning varierer fra patient til patient. Og det er som regel nødvendigt med flere behandlinger hvis den ønskede bedring skal opnås. For den som behandlingen hjælper på, er det ofte tilstrækkeligt med én til seks behandlinger. Har patienten mange smerter, tilrådes behandling hver dag. Narkoselægen ved Maimonides Medical Center i New York siger: „Der findes ikke to patienter man kan behandle ens. Det er ikke som at følge en opskrift i en kogebog. Behandleren må nøje følge patientens reaktioner.“

Hvad er akupunktur?

Der har været en tilbøjelighed til at afvise akupunktur som mystisk fup, ren og skær placebo-effekt (placebo = narremedicin som kun har en rent psykologisk virkning). Da jeg havde undersøgt det, kom jeg til at tænke på at uvidenhed ofte giver næring til mistro. Da Wilhelm Röntgen opdagede x-strålerne, som han selv kaldte dem, blev han betragtet som kvaksalver.

At akupunktur hverken er overtro eller ren og skær psykosomatisk terapi, ses blandt andet af nogle indberetninger fra en dyrlæge i Mito, Japan, der anvender akupunktur med fire elektriske nåle til behandling af kvæg. Denne dyrlæge siger at behandlingen modvirker heftige smerter hos køer efter maveoperationer og hjælper dyrene til at komme sig hurtigere. Andre har med godt resultat benyttet akupunktur til behandling af nyfødte børn. I øvrigt er det bevist ved kliniske prøver at legemsdele og -funktioner påvirkes af akupunktur. For eksempel har undersøgelser i Japan og Europa vist at man ved at behandle bestemte akupunkturpunkter kan få blodcelleproduktionen til at stige til det normale i løbet af 24 timer.

Den akupunktør der behandlede mig, beskrev behandlingen sådan: „Akupunktur er ganske enkelt vores måde at behandle sygdom på. Patienten kan lide den personlige kontakt der til tider beklageligvis savnes i vestens medicinske behandling. Ved akupunktur kan vi lindre smerte og rette op på en sygdomstilstand — med andre ord, hjælpe den syge til at genvinde et rimeligt godt helbred.“

— Indsendt.