NETAN’EL

(Netanʹel) [Gud har givet].

1. En høvding for Issakars stamme; en søn af Zuar. (4Mo 1:8, 16) I sin egenskab af høvding førte han tilsyn med mønstringen af Issakars stamme i ørkenen, frembar sin offergave da alteret i teltboligen blev indviet, og anførte en hær på 54.400 mand. — 4Mo 2:5, 6; 7:11, 18-23; 10:15.

2. Den fjerde nævnte søn af Isaj; en af kong Davids ældre brødre. — 1Kr 2:13-15.

3. En levit hvis søn Sjemaja var sekretær i Davids regeringstid. — 1Kr 24:6.

4. En præst der gik i procession og blæste i trompet foran pagtens ark da den blev ført til Jerusalem. — 1Kr 15:24.

5. En levit der på Davids tid fik tildelt tjeneste som portvagt syd for helligdommen, hvor forrådsrummene lå; Obed-Edoms femte søn. — 1Kr 26:4, 8, 15.

6. En af de fyrster som kong Josafat sendte rundt til Judas byer for at undervise i Jehovas lov. — 2Kr 17:7-9.

7. En af levitternes øverster der bidrog med offerdyr til ofrene ved Josias’ store fejring af påsken. — 2Kr 35:9, 18, 19.

8. Overhoved for Jedajas præstelige fædrenehus i Jesjuas efterfølger Jojakims dage. — Ne 12:12, 21.

9. En præst hørende til Pasjhurs sønner, en af dem der havde taget sig fremmede hustruer, men sendte dem bort på Ezras opfordring. (Ezr 10:22, 44) Muligvis den samme som nr. 10.

10. En musiker i et af de processionstog som Nehemias opstillede ved indvielsen af Jerusalems genopbyggede mur. (Ne 12:31, 35, 36) Muligvis den samme som nr. 9.