SJEMAJA

(Sjemaʹja) [Jehova har hørt].

1. En simeonit; en af hans fjerne efterkommere var med i en ekspedition der på Ezekias’ tid erobrede græsningsområder fra kana’anæerne. — 1Kr 4:24, 37-41.

2. En søn af Joel af Rubens stamme. — 1Kr 5:3, 4.

3. Høvding for Elizafans levitiske fædrenehus. Efter at have helliget sig deltog Sjemaja og 200 af hans brødre i den procession der førte pagtens ark til Jerusalem. — 1Kr 15:4, 8, 11-16.

4. Levitternes sekretær som nedskrev de 24 præsteskifter der blev organiseret efter Davids anvisninger; en søn af Netan’el. — 1Kr 24:6.

5. Levitten Obed-Edoms førstefødte søn. Sjemaja og hans sønner blev alle portvagter og gjorde tjeneste ved huset med forrådsrummene ved helligdommen. — 1Kr 26:1, 4, 6, 7, 12, 13, 15.

6. En af Jehovas profeter der levede i Salomons søn Rehabeams regeringstid. Efter at de ti nordlige stammer i 997 f.v.t. havde gjort oprør, forkyndte Sjemaja det budskab fra Jehova at Rehabeam ikke måtte forsøge at generobre dem. (1Kg 12:21-24; 2Kr 11:1-4) I Rehabeams femte regeringsår (993 f.v.t.) trængte kong Sjisjak af Ægypten ind i Juda, og Sjemaja meddelte Rehabeam og hans fyrster at Jehova havde forladt dem fordi de havde forladt Ham. Da Rehabeam og hans fyrster imidlertid ydmygede sig, tillod Jehova ikke at invasionen førte til en fuldstændig ødelæggelse. (2Kr 12:1-12) Sjemaja forfattede også en af de skriftlige beretninger om Rehabeams regeringstid. — 2Kr 12:15.

7. En af de levitter som kong Josafat i sit tredje regeringsår (934 f.v.t.) sendte ud for at undervise i Loven i Judas byer. — 2Kr 17:7-9.

8. En levit, efterkommer af Jedutun, som Ezekias i sit første regeringsår (745 f.v.t.) bemyndigede til at hjælpe med at rense templet. Sjemaja og de andre levitter bragte de urene ting ud til Kedrons Regnflodsdal. (2Kr 29:12, 14-16) Muligvis den samme som nr. 9.

9. En af de levitter der fordelte tienden og de andre bidrag i præsternes byer i Ezekias’ regeringstid. (2Kr 31:6, 12, 14, 15) Muligvis den samme som nr. 8.

10. En af de levitiske øverster som gav et gavmildt bidrag i form af offerdyr til Josias’ store påskehøjtid. — 2Kr 35:1, 9.

11. Fader til Urija, en profet der levede samtidig med Jeremias. Han kom fra Kirjat-Jearim. — Jer 26:20.

12. Fader til Delaja, en judæisk fyrste der levede i Jojakims regeringstid. — Jer 36:12.

13. En falsk profet fra byen Nehelam; modstander af Jeremias. Han blev i 617 f.v.t. sammen med Jekonja ført som fange til Babylon. Derfra skrev han breve til præsten Zefanja og de andre præster i Jerusalem hvori han fordømte Jeremias fordi han havde forudsagt et langt fangenskab og havde opfordret de landflygtige til at slå sig ned i Babylon. Sjemaja forlangte at Jeremias skulle sættes i blokken. Jehova forudsagde imidlertid at fordi Sjemaja havde prøvet at få jøderne til at stole på løgn og havde opfordret til genstridighed, ville hverken han eller hans afkom være blandt de landflygtige der vendte hjem. — Jer 29:24-32.

14. En præst, sandsynligvis stamfader til en præsteslægt, som vendte tilbage til Jerusalem sammen med Zerubbabel i 537 f.v.t. I den følgende generation var Jonatan overhoved for Sjemajas fædrenehus. (Ne 12:1, 6, 7, 12, 18) En repræsentant for slægten, eller en anden præst af samme navn, var med til at besegle den pagt der blev indgået mens Nehemias var landshøvding. — Ne 10:1, 8.

15. En levit der stammede fra Jedutun, og som havde en søn eller efterkommer ved navn Obadja der boede i Jerusalem efter landflygtigheden. — 1Kr 9:16, 34.

16. En levit blandt Meraris efterkommere der også boede i Jerusalem på et tidspunkt efter landflygtigheden i Babylon; søn af Hassjub. — 1Kr 9:14, 34; Ne 11:15.

17. Et overhoved blandt Adonikams sønner som drog med Ezra til Jerusalem i 468 f.v.t. Han er muligvis en af dem som Ezra havde sendt ud for at finde tjenere til helligdommen, hvilket resulterede i at der blev samlet nogle levitter og netinim-folk til rejsen. — Ezr 8:1, 13, 16-20.

18. En af de præster som Ezra, da han kom til Jerusalem, tilskyndede til at sende deres fremmede hustruer bort; en søn af Harim. — Ezr 10:10, 11, 21, 44.

19. En israelit, søn af en anden mand ved navn Harim, som også var blandt de israelitter der havde taget sig fremmede hustruer, men sendte dem bort. — Ezr 10:25, 31, 44.

20. En af dem der hjalp med at restaurere Jerusalems mur; en søn af Sjekanja. Han var portvagt og derfor sandsynligvis levit. — Ne 3:29.

21. Den falske profet som Tobija og Sanballat lejede til at underrette Nehemias om et formodet anslag mod hans liv. På denne måde ville de forsøge at skræmme Nehemias og få ham, der ikke var præst, til at skjule sig i templet og således begå en synd. Denne Sjemaja var en søn af Delaja. — Ne 6:10-13.

22. Formodentlig en af Judas fyrster som deltog i det takkekor der gik til højre rundt om Jerusalem oppe på den genopbyggede mur ved dens indvielse. — Ne 12:31-34.

23. En præst af Asafs slægt. En af hans efterkommere gik med i det samme processionstog, åbenbart som trompetblæser. — Ne 12:31, 35.

24. En præstelig musiker i det samme processionstog; øjensynlig en slægtning af nr. 23. — Ne 12:31, 36.

25. En præst der øjensynlig blæste i trompet da de to takkekor mødtes ved Jehovas hus ved indvielsen af Jerusalems mur. — Ne 12:40-42

26. En fjern efterkommer af David. (1Kr 3:9, 10, 22) Nogle forskere mener at ordene „og Sjemajas sønner“ midt i vers 22 (som følges af kun fem navne) er en afskriverfejl og bør udelades, sådan at Sjekanja tilskrives seks sønner. Andre forskere mener imidlertid at Sjemaja og hans fem sønner skal regnes som de seks efterkommere af Sjekanja.