AMME

[hebr.: mēnæʹqæth]. Kvinde som trådte i moderens sted for at give die til hendes barn. (1Mo 24:59; 35:8; 2Mo 2:7; 2Kg 11:2; 2Kr 22:11; Es 49:23) Rebekkas amme, Debora, tjente senere som hendes barnepige eller tjenestepige, og hun fortsatte i familiens tjeneste selv efter sin frues død. — 1Mo 24:59, 67; 35:8.

I 1 Thessaloniker 2:7 sammenligner Paulus sig selv og sine medarbejdere med „en ammende moder“ (gr.: trofosʹ), hvorved de understregede at de optrådte med nænsomhed over for de troende i Makedonien.