PAHAT-MOAB

(Paʹhat-Moʹab) [Moabs landshøvding].

Grundlægger af en slægt i Israel. Hvis han havde en stilling der gav ham myndighed over Moab, som hans navn kan tyde på, var det sandsynligvis i den periode hvor Moab var underlagt Judas herredømme. Det er dog uvist om han beklædte en sådan stilling da der ikke siges noget personligt om ham i Bibelen.

Alle de efterkommere af Pahat-Moab som nævnes i Ezras Bog og Nehemias’ Bog, levede efter landflygtigheden. Nogle af dem udgjorde den næsttalrigeste af de slægter som i 537 f.v.t. vendte tilbage sammen med Zerubbabel. (Ezr 2:1, 2, 6; Ne 7:11) Da Ezra vendte tilbage i 468 f.v.t. sammen med flere efterkommere af Pahat-Moab, havde nogle i den første gruppe (eller deres efterkommere) taget sig fremmede hustruer, men på Ezras opfordring sendte de dem bort. (Ezr 8:1, 4; 10:30, 44) En mand af denne slægt, Hassjub, hjalp Nehemias med at istandsætte Jerusalems mur, og en efterkommer (eller en mand der repræsenterede denne slægt) beseglede den troskabspagt der blev indgået kort tid derefter. — Ne 3:11; 9:38; 10:1, 14.