PELAJA

(Pelaʹja) [Jah har handlet underfuldt].

1. En levit der hjalp Ezra med at oplæse og forklare Loven for israelitterne som var forsamlet på Jerusalems torv. Det var sandsynligvis også denne Pelaja (eller en repræsentant for en slægt af dette navn) der var med til at besegle den troskabspagt som blev indgået kort efter. — Ne 8:1, 5-8; 9:38; 10:1, 9, 10.

2. En mand der tilhørte den sidste generation af Davids efterkommere som er omtalt i De Hebraiske Skrifter. — 1Kr 3:1, 5, 10, 24.