PUBLIUS

(Pubʹlius) [fra lat.; betyder „folkelig“, „almindelig“].

En velstående jordbesidder på Malta som velvilligt beværtede Paulus og dem der var sammen med ham, i tre dage efter at de havde lidt skibbrud på øen. Paulus helbredte til gengæld Publius’ fader, der lå med feber og dysenteri. — Apg 28:7, 8.

Publius var „øens førende mand“. Denne betegnelse synes her at være en officiel titel der svarede til en statholdertitel og måske betegnede øens øverste romerske embedsmand.