Maltas gæstfrihed fører til velsignelse

I DET første århundrede e.v.t. „tog [Maltas befolkning] sig af“ apostelen Paulus og hans rejsefæller efter at disse havde lidt skibbrud. Ja, malteserne viste faktisk de rejsende „en usædvanlig menneskekærlighed“. — Apostelgerninger 28:1, 2.

Senere tog øens førende mand, Publius, gæstfrit imod Paulus og hans medrejsende og ’beværtede dem velvilligt i tre dage’. Da det var blevet kendt at Paulus havde helbredt Publius’ fader for feber og dysenteri, „begyndte de øvrige på øen som havde sygdomme også at komme til ham og blive kureret“. (Apostelgerninger 28:7-9) Men Paulus udrettede mere. Han såede også sandhedens sæd i folks hjerter, hvilket resulterede i mange velsignelser for disse gæstfri øboere. Det samme sker også i dag på Malta. Lad os se hvordan.

Besøgende kommer med den gode nyhed

Set fra luften stråler det solbeskinnede Malta som en juvel i det blå Middelhav. Når man med fly nærmer sig Luga lufthavn ser man et solbadet land med sparsom vegetation. Denne 11 gange 16 kilometer store ø er hjemsted for cirka 347.000 indbyggere. De kupler og spir man ser på Maltas talrige kirker og katedraler vidner om øens religiøse baggrund. Men hvordan har malteserne her i det 20. århundrede fået gavn af Jehovas vidners besøg?

En rejsende tilsynsmand ved navn David besøgte Juliana i hendes hjem, og hun reagerede med det samme på Rigets budskab. „Jeg var meget utilfreds med kirkens engagement i politik,“ siger Juliana, „og derfor prøvede jeg at finde sandheden om Guds rige i Bibelen. Men når jeg læste i Bibelen var der flere ting jeg havde svært ved at forstå. I kan sikkert forestille jer hvor interesseret jeg var da denne besøgende ringede på min dør og spurgte mig om jeg vidste hvad Guds rige var! Straks bad jeg ham vise mig svaret i min katolske bibel. Og det gjorde han. Den dag blev jeg klar over at jeg havde fundet sandheden.“

Et lokalt vidne begyndte at studere Bibelen med Juliana. David blev glædeligt overrasket da han seks måneder senere besøgte Malta igen — og blev budt velkommen af Juliana i rigssalen! Hun var snart klar til at blive en forkynder af den gode nyhed om Riget.

Julianas mand, Francis, var også forvirret på grund af kirkens lære. Da han ved en lejlighed besøgte Juliana på hospitalet, lå hun og lyttede til båndoptagelser fra rigssalen af bibelske foredrag. Francis lyttede til et foredrag om familieliv og lagde mærke til at de bibelske råd var gode og fornuftige, og han besluttede derfor at han ville begynde at overvære de kristne møder. Men han blev hurtigt klar over at der var et problem som skulle løses. Hvilket?

I omkring 20 år havde Francis arbejdet i et kasino som croupier. Han indså nu at en beskæftigelse som havde med hasardspil at gøre, ikke var forenelig med de kristne principper der fordømmer havesyge og begærlighed. (Romerne 13:9, 10; 1 Korinther 6:9, 10) „I begyndelsen manglede jeg den nødvendige tro til at skifte arbejde,“ indrømmer Francis, „men jeg bad Jehova om hjælp. Til sidst fandt jeg andet arbejde som gjorde det muligt for mig at tage mig af min hustru og vores søn, Sandro.“ I dag tjener Francis som ældste i den lokale menighed af Jehovas vidner.

Skrifterne giver trøst

Rose og George havde været lykkeligt gift i seks år, da George blev slået ihjel ved en tragisk ulykke. Rose fandt ingen trøst i præstens påstand om at Gud havde taget George til sig fordi Han var jaloux over den kærlighed hun viste sin mand. Rose blev så deprimeret at hun overvejede at tage livet af sig selv og sine tre børn.

Men da et Jehovas vidne ved navn Helen begyndte at studere Bibelen med Rose, udvirkede det en stor forandring. Rose blev trøstet af det som Skrifterne lærer om opstandelsen. (Johannes 5:28, 29) Samtidig var der besøg af en rejsende tilsynsmand, Peter, som også opmuntrede hende. Hun havde stor gavn af sine samtaler med ham om opstandelsen. På grund af dette håb gjorde hun hurtigt fremskridt og begyndte at deltage i den offentlige forkyndelse sammen med Helen. Nu tjener de begge som pionerer, heltidsforkyndere af Riget.

Tilskyndelser til at være nidkære

Joe er ud af en stor familie med 13 børn. Opmuntret af en rejsende tilsynsmand forkyndte han nidkært for sine mange slægtninge. „I begyndelsen,“ fortæller han, „vidste min familie at det jeg fortalte ud fra Bibelen var sund fornuft. Men da de så min voksende interesse i at blive et Jehovas vidne ændrede de indstilling og var alle imod mig — især min far.“ Kunne denne ændrede holdning dæmpe Joes iver?

Nej, slet ikke! Joe forkyndte for en af sine søstre hvis barn var sygt og lige ved at dø. Han fortalte om opstandelseshåbet. Hans søster er nu et døbt vidne for Jehova. En af Joes ældre brødre og dennes familie viste også interesse for sandheden. Derefter tog den ældste broder og hans familie standpunkt for Guds rige. Joes fader blev imidlertid mere og mere vred. Da Joes yngste søster også begyndte at studere Bibelen, blev Joe smidt ud af hjemmet. Uden at lade sig afskrække udnyttede Joe enhver lejlighed til at besøge sine slægtninge og fortælle dem om Bibelens budskab. Hans fader blev gal og sagde: „Hvorfor taler du ikke med præsten? Han ved mest om Bibelen!“ Det ville Joe meget gerne, men kun hvis hans fader ville følges med ham. Hvordan gik deres besøg?

„Vi aftalte dag og tidspunkt,“ beretter Joe, „men præsten ville vide hvilket emne han skulle forberede sig på; eftersom han havde forladt præsteseminariet for syv år siden, var det nødvendigt for ham at foretage nogen efterforskning. . . . Men der gik en uge, en måned og selv to måneder uden at præsten holdt nogen af aftalerne. Min far mærkede sig dette og ændrede herefter sin indstilling til kirken og indså efterhånden at det jeg havde lært fra Bibelen var sandt.“ Til sidst tog Joes fader også imod sandheden, og dermed var der nu 29 i familien som var optaget af tjenesten for Jehova.

Nyttige råd medfører velsignelser

Ignatio, der er gift og tjener som pioner, fortæller med begejstring om endnu en besøgende tilsynsmand: „Paul og hans hustru skulle bo hos os under besøget. De hjalp os begge to i vort ægteskab samt i tjenesten på arbejdsmarken. Han understregede altid hvor vigtig forkyndelsen er.“

Ignatio husker hvad der skete da Paul under sit sidste besøg mødtes med menighedens ældste og menighedstjenere. „Jeg nævnte at jeg blev nødt til at droppe forkyndelsen den formiddag, for at forberede et punkt jeg havde ved et møde,“ fortæller Ignatio, og fortsætter: „Paul sagde at han ville tage ud i tjenesten på arbejdsmarken som planlagt, også selv om jeg ikke kunne følges med ham. Jeg besluttede derfor alligevel at gå med ud. Og Jehova velsignede min beslutning! Den formiddag begyndte jeg et bibelstudium som resulterede i at seks mennesker tog imod sandheden.“ — Jævnfør Tredje Johannesbrev 4.

De opmuntres ved hinandens tro

Hver gang en rejsende tilsynsmand besøger sine trosfæller på Malta modtager de ham gæstfrit og er ivrige efter at nyde gavn af hans opmuntringer og formaninger. (Jævnfør Tredje Johannesbrev 5-8.) Det har ført til at flere og flere maltesere tager et fast standpunkt for Jehova Gud og hans rige. Ved slutningen af tjenesteåret 1989 havde 389 af disse gæstfri øboere taget imod sandheden. De er nu fordelt på fem voksende menigheder (fire på Malta og én på den nærliggende ø, Gozo), og de forkynder den gode nyhed med frimodighed.

Alle de rejsende tilsynsmænd som er blevet udpeget til at besøge Malta gennem de senere år, har følt det ligesom apostelen Paulus, der sagde til de kristne romere: „For jeg længes efter at se jer, så jeg kan give jer del i en eller anden åndelig gave for at I kan styrkes.“ Deres besøg har i sandhed resulteret i at begge parter er blevet opmuntret. (Romerne 1:11, 12) Jehovas Vidners forkyndelse af Riget fører desuden til mange åndelige velsignelser for det gæstfri folk på Malta.

[Kort/​illustrationer på side 24, 25]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

GOZO

COMINO

MALTA

Valletta

Middelhavet

8 km