DRONNING
Som ordet bruges i vore dage, er det en titel enten på en konges hustru eller på en kvindelig monark. I Bibelen anvendes titlen for det meste om kvinder uden for Israels og Judas riger. Det hebraiske ord der kommer ordet „dronning“ som vi bruger det i dag, nærmest, er malkahʹ. I Østen var det imidlertid sjældent at en kvinde udøvede regeringsmagt. Dronningen af Saba gjorde det måske. (1Kg 10:1; Mt 12:42) I De Kristne Græske Skrifter er „dronning“ en oversættelse af ordet basiʹlissa, hunkønsformen af ordet for „konge“. Denne titel bruges om dronning Kandake af Ætiopien. — Apg 8:27.
I De Hebraiske Skrifter bruges malkahʹ for det meste om den regerende konges gemalinde eller om en udenlandsk konges førstehustru. Som perserkongen Ahasverus’ førstehustru var Vasjti kongens gemalinde, men hun regerede ikke. Jødinden Ester kom til at indtage hendes plads, og hun blev kongens gemalinde; men selv om hun havde fået kongelig værdighed, var hun ikke medregent (Est 1:9, 12, 19; 2:17, 22; 4:11), og hvilken myndighed hun end måtte have haft, var den blevet overdraget hende af kongen. — Jf. Est 8:1-8, 10; 9:29-32.
Israel. Det hebraiske ord gevīrahʹ, som nogle bibeloversættelser gengiver med „dronning“ (Ka, Li), „enkedronning“ (NV), betyder egentlig „frue“, i betydningen „husets frue“, eller „herskerinde“. De steder hvor ordet forekommer, bruges det især om en konges moder eller bedstemoder, idet man viste dem den ærbødighed der tilkom kongelige personer, som for eksempel kong Joram af Israels moder, Jesabel. (2Kg 10:13) Da Salomons moder kom til ham med en anmodning, bøjede han sig for hende og lod en trone stille frem til hende på sin højre side. (1Kg 2:19) Enkedronningen kunne afsættes af kongen, som det var tilfældet med kong Asa af Judas bedstemoder Ma’aka. Kongen fratog hende titlen som enkedronning fordi hun havde lavet et afskyeligt afgudsbillede til den hellige pæl. — 1Kg 15:13.
Ingen kvinde kunne lovformeligt blive statsoverhoved i Israels og Judas riger. (5Mo 17:14, 15) Ikke desto mindre udryddede Atalja, der var datter af den onde kong Akab og hans hustru Jesabel, efter sin søn kong Ahazja af Judas død, alle arvinger til tronen med undtagelse af Ahazjas søn Joasj, som Ahazjas søster Josjeba havde skjult. Atalja regerede derefter uden lovhjemmel i seks år, indtil hun blev henrettet på ypperstepræsten Jojadas befaling. — 2Kg 11:1-3, 13-16.
Babylon. I Babylon kunne tronen kun beklædes af mænd. Når der i Daniel 5:10 tales om „dronningen“ (aram.: malkahʹ), er der åbenbart ikke tale om Belsazzars hustru, men om hans moder, hvilket ses af at hun vidste besked med forhold der angik Nebukadnezar, Belsazzars bedstefader. Som moder til kongen nød hun en vis grad af kongelig værdighed og blev agtet af alle, også af Belsazzar.
Ægypten. I Ægyptens ældste historie var dets statsoverhoveder alle mænd. „Dronninger“ var kongers gemalinder. I 1 Kongebog 11:19 kaldes Faraos hustru, Takpenes, for „gemalinde [hebr.: gevīrahʹ]“. Når Hatshepsut en overgang herskede som dronning, var det alene fordi hun vægrede sig ved at afgive magten da tronarvingen, Thotmes III, blev myndig. Da hun døde, tilintetgjorde Thotmes III alle hendes monumenter. Men senere, under det ptolemaiske (makedoniske) herredømme over Ægypten, havde landet regerende dronninger.
I falsk gudsdyrkelse. På Jeremias’ tid svigtede israelitterne Jehova, deres egentlige konge, og vendte sig til afgudsdyrkelse ved at bage offerkager, udgyde drikofre og bringe røgofre til „himmelens dronning [hebr.: melæʹkhæth]“. — Jer 7:18; 44:17, 18; se HIMMELENS DRONNING.
Ifølge Åbenbaringen 18:7 siger Babylon den Store pralende: „Jeg sidder som dronning [gr.: basiʹlissa],“ idet hun behersker „folk og skarer og nationer og tungemål“. (Åb 17:15) Hun holder sig ved magten ved hjælp af sine umoralske forbindelser med jordiske herskere, sådan som så mange af fortidens dronninger gjorde. — Åb 17:1-5; 18:3, 9; se BABYLON DEN STORE.
„Dronningen“ i himmelen. Eftersom Hebræerne 1:8, 9 anvender Salme 45:6, 7 på Kristus Jesus, er det naturligt at antage at „kongedatteren“ i Salme 45:13 er et profetisk billede på hans brudeskare. „Dronningen“ (hebr.: sjeghalʹ) i Salme 45:9 må følgelig være den store Konges, Jehovas, hustru. Det er ikke denne ’dronning’ Jehova giver kongemagt, men Jesus Kristus og hans 144.000 medregenter, der er løskøbt fra jorden. — Åb 20:4, 6; Da 7:13, 14, 27.