REHUM

(Reʹhum).

1. En af dem der står opført i begyndelsen af listen over landflygtige der vendte hjem til Jerusalem fra Babylon sammen med Zerubbabel og Jesjua. (Ezr 2:1, 2) I Nehemias 7:7 staves hans navn Nehum.

2. En præst som er nævnt blandt dem der vendte tilbage sammen med Zerubbabel. (Ne 12:1, 3) Hvis de to første hebraiske bogstaver byttes om, svarer hans navn til Harim i Nehemias 12:15 og andre steder. — Se HARIM, 1.

3. En persisk regeringsembedsmand som formodentlig boede i Samaria, og som tog initiativet til at skrive et brev til kong Artaxerxes hvori der blev rettet falske anklager mod jøderne angående deres hensigt med at genopbygge Jerusalem. I sit svar befalede kongen at Rehum og hans landsmænd tog til Jerusalem og med magt satte en stopper for jødernes genopbygningsarbejde. (Ezr 4:8-24) Kort efter fik Haggaj og Zakarias imidlertid jøderne til at fortsætte arbejdet, som til sidst blev legaliseret da perserne blev bekendt med Kyros’ oprindelige dekret. — Ezr 5:1–6:13.

4. En søn af levitten Bani som hjalp med at restaurere Jerusalems mur. — Ne 3:17.

5. Overhoved for en hjemvendt slægt — eller en efterkommer der repræsenterede denne slægt — som var med til at besegle den troskabspagt der blev indgået mens Nehemias var landshøvding. — Ne 10:1, 14, 25.