RE’UEL

(Reʹuel) [Guds ven (fælle)].

1. Esaus anden nævnte søn, som han fik med Basemat, Ismaels datter. Re’uels fire sønner blev edomitiske sheiker. — 1Mo 36:2-4, 10, 13, 17; 1Kr 1:35, 37.

2. Moses’ svigerfader, en præst i Midjan. (2Mo 2:16-21; 4Mo 10:29) Andre steder kaldes han Jetro. — Se JETRO.

3. En gadit hvis søn Eljasaf var stammehøvding under ørkenvandringen. (4Mo 2:14) Hans navn staves andre steder De’uel. — Se DE’UEL.

4. Forfader til en benjaminit som boede i Jerusalem efter landflygtigheden i Babylon. — 1Kr 9:3, 7, 8.