JETRO

(Jeʹtro) [af en rod der betyder „at have mere end nok“, „at have i overmål“].

Moses’ svigerfader, en kenit. (2Mo 3:1; Dom 1:16) Jetro kaldes også Re’uel. (4Mo 10:29) Muligvis var Jetro en titel, mens Re’uel var et personnavn. Som det fremgår af mange inskriptioner, var det imidlertid ikke ualmindeligt at en arabisk høvding havde to eller måske flere navne. Den masoretiske tekst har i 2 Mosebog 4:18 „Jeter“ i stedet for Jetro.

Som overhoved for en stor familie — han havde mindst syv døtre og én søn, hvis navn er nævnt (2Mo 2:15, 16; 4Mo 10:29) — med pligt til at sørge for sin familie i materiel henseende og at lede den i gudsdyrkelsen blev Jetro passende kaldt „præsten [eller høvdingen] i Midjan“. Det betyder ikke nødvendigvis at han tilbad Jehova Gud, men det er muligt at hans forfædre havde kendt den sande tilbedelse, og at noget af den levede videre i familien. Hans handlemåde viser i hvert fald at han havde dyb respekt for Moses’ og Israels Gud. — 2Mo 18:10-12.

Jetro kom i forbindelse med sin kommende svigersøn kort efter at Moses i 1553 f.v.t. var flygtet fra Ægypten. Moses hjalp Jetros døtre med at vande deres faders småkvæg, og dét fortalte de deres fader, som til gengæld viste Moses gæstfrihed. Moses besluttede derpå at blive i Jetros hus og giftede sig på et tidspunkt med hans datter Zippora. Efter at Moses i omkring 40 år havde vogtet Jetros småkvæg i nærheden af Horebs (Sinaj) Bjerg, befalede Jehova ham at vende tilbage til Ægypten, og han tog af sted med sin svigerfaders velsignelse. — 2Mo 2:15-22; 3:1; 4:18; Apg 7:29, 30.

Senere hørte Jetro om Jehovas store sejr over ægypterne, og han tog straks af sted for at møde Moses ved Horeb, idet han havde Zippora og Moses’ to sønner med. Genforeningen var meget hjertelig. Da Moses fortalte om Jehovas mægtige frelsesgerninger, velsignede Jetro Gud og sagde: „Nu ved jeg at Jehova er større end alle de andre guder.“ Så bragte han ofre til den sande Gud. (2Mo 18:1-12) Næste dag var Jetro til stede da Moses „fra morgen til aften“ lyttede til de sager israelitterne forelagde ham. Da han lagde mærke til hvor udmattende det var for både Moses og folket, anbefalede han Moses at uddelegere myndigheden efter et bestemt system. ’Oplær andre dygtige og pålidelige mænd til at være øverster over ti, halvtreds, hundrede og tusind til at afgøre sager, så du kun får forelagt det de ikke kan klare.’ Moses fulgte hans forslag, og Jetro vendte senere tilbage til sit eget land. — 2Mo 18:13-27.

Jetros søn, Hobab, blev af Moses anmodet om at være vejviser for israelitterne. Efter nogen overtalelse sagde han åbenbart ja, og nogle af hans efterkommere drog ind i det forjættede land sammen med Israel. (4Mo 10:29-33) I Dommerne 4:11 omtales Hobab som Moses’ svigerfader og ikke hans svoger (jf. NV, fdn.), hvilket har ført til visse vanskeligheder med hensyn til forståelsen. Det hebraiske udtryk der normalt gengives med „svigerfader“, kan imidlertid i udvidet forstand betegne enhver af mandkøn som man ved giftermål kommer i familie med, og kan derfor også forstås som „svoger“. At Hobab og ikke Jetro skulle være Moses’ svigerfader, stemmer ikke med andre skriftsteder. Hvis Hobab, som nogle antager, var et andet navn for Jetro, ville det betyde at to mænd, fader og søn, havde samme navn. Det er også muligt at Hobab, som et fremtrædende medlem af den næste generation af kenitter, i dette vers står som repræsentant for sin fader. — Se HOBAB.