SJEMARJA
(Sjemarʹja) [Jehova har vogtet].
1. En af de benjaminitiske krigere der sluttede sig til David mens han som flygtning opholdt sig i Ziklag. Disse benjaminitter kunne bruge højre og venstre hånd lige godt. — 1Kr 12:1, 2, 5.
2. En søn af kong Rehabeam og således en oldesøn af David. — 2Kr 11:18, 19.
3. En af Harims sønner som sendte deres fremmede hustruer og sønner bort da Ezra vendte tilbage til Jerusalem. — Ezr 10:31, 32, 44.
4. En af Binnujs sønner som også havde taget sig fremmede hustruer, men sendte dem bort. — Ezr 10:38, 41, 44.