SJIMRON

(Sjimʹron).

1. [tornebusk]. En søn af Issakar. (1Mo 46:13; 1Kr 7:1) Han var blandt „Israels sønner som kom til Ægypten“. Hans efterkommere, sjimronitterne, udgjorde en af slægterne i Issakars stamme. — 1Mo 46:8; 4Mo 26:23, 24.

2. [af en rod der betyder „at vogte“]. En by hvis konge havde sluttet sig til det forbund af nordkana’anæiske konger som Josua besejrede ved Meroms vand. (Jos 11:1, 5, 8; 12:20; se SJIMRON-MERON.) Sjimron hørte til Zebulons stammes arvelod. (Jos 19:10, 15) Den identificeres med Khirbet Sammuniyeh (Tel Shimron), ca. 8 km vest for Nazaret.