SNE

Hvide krystaller af frosset vand dannet af vanddampe i atmosfæren. De faldende snefnug fører forbindelser af grundstoffer som svovl og kvælstof med sig, hvorved de renser atmosfæren og gøder jorden samtidig med at de tilfører den væde. (Es 55:10, 11) Smeltet sne kan også bruges som rent vaskevand. (Job 9:30) Mens visse dele af Palæstina sjældent eller aldrig får sne, sner det undertiden i januar og februar i højlandet, som for eksempel i Jerusalem. (Jf. 2Sa 23:20; 1Kr 11:22.) På Libanonbjergene bliver sneen liggende en stor del af året, og toppen af det høje Hermons Bjerg er snedækket næsten året rundt. (Jer 18:14) Salme 68:14 omtaler sne på Zalmon, en del af bjerget Hauran (Djebel ed Druz), der ligger øst for Jordan.

Jehova, der har frembragt sneen, er også herre over den. (Job 37:6; Sl 147:16) Han har oplagret sne og hagl som kan tjene hans hensigt på „kampens og krigens dag“. — Job 38:22, 23.

Brugt billedligt. I Bibelen bruges sne som et billede der skildrer hvidhed. (2Mo 4:6; 4Mo 12:10; 2Kg 5:27; Da 7:9; Mt 28:3; Åb 1:14) Den forbindes til tider med renhed. (Es 1:18; Kl 4:7) David bad for eksempel Jehova rense ham for synd, at vaske ham så han kunne blive „hvidere end sne“. — Sl 51:7.

Jobs tre venner, der ikke kunne give ham sand trøst, blev sammenlignet med en regnflod som var opsvulmet af smeltende is og sne i bjergene, men som tørrede ud i sommervarmen. (Job 6:15-17) Sheol siges at bortrive syndere, som tørke og hede bortriver sneens smeltevand. (Job 24:19) Ligesom snefald om sommeren er unaturligt og til skade for afgrøderne, „sådan passer ære sig ikke for tåben“. (Ord 26:1) En trofast udsending der udfører sin opgave til sine herrers tilfredshed, sammenlignes med en drik som er kølet med sne fra bjergene, og som virker forfriskende en varm dag i høsten. — Ord 25:13.