„Har du været, hvor sneen gemmes?“

MENS ilden blussede i kaminen lagde et hvidt tæppe sig stille og blidt over huset og jorden. Det sneede. I sådanne øjeblikke begynder nogle at tænke på et spørgsmål som blev stillet for flere hundrede år siden: „Har du været, hvor sneen gemmes?“ (Job 38:22, da. aut.) Den dag i dag er der meget i forbindelse med sne — hvordan det opstår, fnuggenes opbygning og mønstre — som end ikke videnskabsmænd forstår.

Hvad er sne egentlig for noget? Enkelt sagt består det af iskrystaller dannet af vanddampe i luften. Temperaturen, luftfugtigheden og det atmosfæriske tryk er med til at forme iskrystallerne til smukke, symmetriske figurer. Når temperaturen ved jordens overflade ligger over frysepunktet, vil sneen falde som regn. Men når temperaturen ligger under frysepunktet vil de små iskrystaller klumpe sig sammen og danne snefnug.

Der må dog være noget som krystallerne kan dannes omkring, noget der virker som „kerne“. Hvad? Alle de mikroskopiske partikler der findes i luften kan bruges — støv, salte eller endda forurening. Omkring disse kerner vokser iskrystallerne til flade, sekskantede stjerner, sekskantede søjler eller skinnende nåle. Mens et snefnug langsomt daler mod jorden fra helt op til ti kilometers højde, støder det måske sammen med andre krystaller og klistrer sig sammen med dem, eller går itu og danner „kerner“ for andre krystaller.

Er alle snefnug forskellige?

Her følger to statistiske beregninger der måske vil overraske dig: En kubikmeter sne kan indeholde over 300-400 millioner snefnug. Og man har beregnet at op til halvdelen af landjorden og ti procent af havet, i alt cirka 124 millioner kvadratkilometer, til tider er dækket af dette vintertæppe. Når der findes så meget sne, kan det da passe at hvert eneste snefnug er forskelligt fra de andre? Ja!

Lad os betragte endnu nogle få kendsgerninger for at prøve at forstå hvordan dette kan være muligt. Et enkelt iskrystal kan bestå af millioner af vandmolekyler, der kan sammensættes på utallige måder, og i et snefnug findes der mellem én og over hundrede af disse iskrystaller. Hvis man indtaster alle disse tal på en datamat vil man ifølge Charles Knight, der er fysiker ved USAs Center for atmosfærisk Forskning, opdage at antallet af mulige kombinationer af molekyler i hvert snefnug overstiger antallet af de snefnug der er faldet i hele jordens historie.

Dertil kommer at hvert snefnugs vækst påvirkes af den luft der omgiver det. Som nævnt tidligere formes snefnuggene af luftens fugtighed, temperaturen og det atmosfæriske tryk. Vinden indvirker imidlertid også på snefnuggenes form. Alle fire faktorer kan ændre sig fra det ene øjeblik til det andet. Faldende sne kan passere gennem luftmasser af forskellig temperatur. På sin vej mod jorden kan et snefnug af vinden blive ført gennem områder med vidt forskellig temperatur og luftfugtighed. Og da det er usandsynligt at to snefnug skulle følge nøjagtig den samme bane mod jorden, er det kun logisk at hvert af dem er forskelligt fra de andre.

Jordens „varmetæppe“

Ligesom vi nyder at kunne trække en blød, varm dyne over os på en kold vinternat, har jorden et „varmetæppe“. Sneen begrænser jordbundens temperatursvingninger, idet den hjælper jorden til at holde på den varme den har optaget før sneen faldt. Derved beskyttes plantefrøene så afgrøderne kan vokse op og modnes til den næste høsttid.

Snetæppet isolerer imidlertid ikke blot jorden; det tilfører den også gødning. Hvordan kan det gå til? Jo, sneen fører vigtige nitrater med sig. I 1970erne beregnede man at en snebyge der faldt over landbrugsjord gennemsnitlig afgav for omkring 50 dollars nitrater pr. hektar.

Vidste du at man kan kalde sne den mest effektive „dæmning“ der findes? Jo, sneen tilbageholder eller binder vandet indtil foråret kommer og det frigøres ved at sneen smelter. Men selv da smelter sneen kun langsomt, takket være dens evne til at reflektere solens stråler, og det betyder at en stor del af vandet trænger ned i jorden i stedet for blot at skylle væk.

For over 2500 år siden blev det nedskrevet i Bibelen hvilke gavnlige virkninger regnen og sneen har: „Skylregnen og sneen kommer ned fra himmelen . . . [og] har vædet jorden og fået den til at bære og spire, og givet sæd til den der sår, og brød til den der spiser.“ (Esajas 55:10) Ja, for mange af jordens beboere gælder det at det vand de drikker, den mad de spiser og endda den elektricitet de bruger, direkte eller indirekte er et resultat af den sne der falder.

[Ramme på side 29]

Har du nogen sinde spekuleret på . . .

Hvilken farve har sne?

„Hvid,“ vil de fleste svare. Men sne er i virkeligheden gennemsigtig og klar. Den består af milliarder af små bitte prismer. Når lyset passerer gennem hvert krystalprisme, brydes det i alle regnbuens farver. Vore øjne kan ikke registrere hele dette farveorgie på én gang, og opfatter det som hvidt.

Hvorfor får man ondt i ryggen af at skovle sne, når snefnuggene er så lette og luftige?

Millioner af tætpakkede snefnug vejer slet ikke så lidt. Hvis man for eksempel har skovlet sneen væk fra et fortov der er 15 meter langt og 1,5 meter bredt efter at der er faldet godt 40 centimeter sne, vil man have løftet omtrent en hel ton!

[Illustration på side 29]

Alle iskrystaller er symmetriske sekskanter, men der findes ikke to der er ens