TABEAL

(Taʹbeal) [god er Gud].

Fader til en mand som Israels og Arams konger havde til hensigt at sætte på tronen i Jerusalem hvis det lykkedes dem at indtage Judas hovedstad. Sønnens navn oplyses ikke. Dette skete i den periode da Akaz og Peka regerede samtidig (mellem ca. 762 og 759 f.v.t.). — Es 7:5, 6.