EDDIKE

En sur væske der i oldtiden blev fremstillet ved gæring af vin eller andre alkoholiske drikke. At nasiræerne ikke måtte drikke „eddike af vin eller eddike af stærke drikke“, tyder på at man undertiden drak eddike (sandsynligvis fortyndet). (4Mo 6:2, 3) Høstfolk dyppede deres brød i eddike, der med sin syrlighed og krydrede smag uden tvivl var en forfriskende nydelse i dagens hede. — Rut 2:14.

Eddikens indhold af eddikesyre giver en sur smag i munden og gør tænderne meget følsomme. (Ord 10:26) På grund af dette syreindhold opstår der en kraftig brusen hvis man blander eddiken med soda, som er svagt alkalisk. Det er åbenbart denne reaktion der hentydes til i Ordsprogene 25:20.

Da Jesus Kristus levede på jorden, drak de romerske soldater en tynd, besk eller sur vin der på latin kaldtes acetum (eddike) eller posca hvis den var fortyndet med vand. Det var sandsynligvis denne drik Jesus fik tilbudt da han hang på marterpælen. Jesus afslog at drikke den sure vin tilsat myrra (eller galde) som man tilbød ham for at lindre hans smerter. (Mr 15:23; Mt 27:34; jf. Sl 69:21.) Men lige før han udåndede, tog han imod den ublandede sure vin som man på en svamp førte til hans mund. — Joh 19:28-30; Lu 23:36, 37.