ORM

[hebr.: tōle‛ahʹ el. tōlaʹ‛ath; gr.: skōʹlēx].

Et dyr med en langstrakt, som regel blød og lemmeløs krop, der bevæger sig krybende eller bugtende. I Bibelen bruges ordet „orm“ ofte om insektlarver, især maddiker. (2Mo 16:20, 24; Es 14:11) Da Jesus nævnte ’ormene’ i Gehenna, tænkte han uden tvivl på lossepladsen uden for Jerusalem hvor affaldet blev fortæret af ild, og hvor det rådnende materiale der ikke lå i selve ilden, blev opædt af orm eller maddiker. (Mr 9:48; jf. Es 66:24; se GEHENNA.) I andre tilfælde bruges ordet ikke om maddiker, men om orm der lever af plantevækst. — 5Mo 28:39; Jon 4:7; se også MADDIKE.

Betegnelsen „orm“ bruges også billedligt. Bildad omtalte nedsættende mennesket som en orm (Job 25:6), og det blev forudsagt at Messias ville blive til skændsel og ringeagtet som en orm. (Sl 22:6) Jehova Gud omtalte Israel som en orm, en ringe, hjælpeløs skabning der tilsyneladende var overladt til enhver forbipasserendes nåde og barmhjertighed. Han forsikrede imidlertid israelitterne om at han ville hjælpe dem, og tilskyndede dem til ikke at være bange. — Es 41:14.