ZABBAJ

(Zabʹbaj) [muligvis en kortform af Zebadja, der betyder „måtte Jehova forære“].

En søn af Bebaj der levede efter landflygtigheden. Han var blandt dem der på Ezras opfordring sendte deres fremmede hustruer bort. (Ezr 10:28, 44) Han var sandsynligvis fader til den Baruk der arbejdede på Jerusalems mur. — Ne 3:20.