ZATTU

(Zatʹtu).

Forfader til en stor slægt der vendte tilbage til Jerusalem sammen med Zerubbabel i 537 f.v.t. (Ezr 2:1, 2, 8; Ne 7:13) Da Ezra kom til Jerusalem, sendte nogle af dens efterkommere deres fremmede hustruer bort. (Ezr 10:10, 11, 27, 44) Kort tid efter beseglede en repræsentant for denne slægt — eller en anden mand ved navn Zattu — den „bindende aftale“. — Ne 9:38; 10:1, 14.