Præst giver op over for sandheden i Nære Østen

Et af Jehovas vidner i Palæstina havde et sammenstød med en syrisk præst og nogle medlemmer af hans menighed. Disse opfordrede præsten og vidnet til at diskutere deres tro i håb om, at vor broder ville vise sig at være et falsk vidne. Efter en kort diskussion bad præsten de tilstedeværende om at lade ham være alene med vidnet. Så betroede han sig til broderen og sagde: „De har ret i Deres tro. Hold fast ved, hvad De har lært, for vi har uret. Naturligvis kan jeg ikke fortælle det blinde folk dette rent ud, for så ville de stene mig.“ Få dage senere skændte den samme præst på nogle kirkegængere i den syriske kirke, der stimlede sammen for at kysse et billede, og han holdt en længere tale for dem om det onde ved billedtilbedelse. For dette blev hans gage ham nægtet. Senere blev han opfordret til at udtale sig i anledning af nogle fanatiske religionsdyrkeres tilstedeværelse. Til stor ærgrelse for tilhørerne beskrev han den falske, almindelig praktiserede kristendom som en hedensk religion, der var fjernt fra sand kristendom, og sagde, at dens fald var nær.