Ved at studere undgås skam

EN KENDT fabel fortæller om et æsel, der brændte af længsel efter at blive som den glubske løve, der kunne fare frem og brøle larmende og få folk til at flygte i panik. En dag fandt dette æsel et løveskind. Det så sin chance. Det trak skindet over sig og sprang ind blandt en flok mennesker. Til æslets store tilfredshed flygtede de, og i sit overmod forglemte det sig og troede, at det kunne brøle som en løve. Men det kunne kun skryde som det æsel, det var. Nu var det afsløret. Menneskene kendte det, for hvad det var; de kom tilbage og gav det en god omgang klø.

Ordsprogene 17:28 erklærer: „Selv dåren, der tier, gælder for viis, forstandig er den, der lukker sine læber.“ Ordsprogene 18:6 (Mo) siger: „Tåbens tale bringer ham i vanskeligheder, hans tunge skaffer ham hug.“ Æslet så til dels ud som en løve, og så længe det forholdt sig tavs, narrede det menneskene, men da det åbnede sin mund, afslørede det sin sande identitet. Dets æseltunge skaffede det hug.

Sådan er det også med mange, som påstår at være Guds tjenere. De optræder forklædt. Af hensyn til den ydre fremtoning overdriver mange forklædningen, idet de søger at udbasunere deres påståede gudsfrygt. De er som de skriftkloge og farisæerne, som Jesus omtalte således: „Alle deres gerninger gør de, for at folk skal lægge mærke til dem; thi de gør deres bederemme brede og kvasterne på deres kapper store.“ (Matt. 23:5) Hvis de tav stille og nøjedes med at klæde sig ud som Guds tjenere og spille rollen som disse, kunne de måske have forledt selv oplyste mennesker til at tro, at de repræsenterede løven af Judas stamme. I stedet for åbner de munden, og resultatet er en skryden af gammelt hedenskab og afdankede læresætninger eller moderne filosofi og politik, og de afslører sig selv som bedragere og bringer Guds ords tugtelse over sig. — Jer. 23:25-32.

Disse, der foregiver at være Guds tjenere, vrager hans uforfalskede ord, skønt de i deres verdsligvise talemåder prøver at fordreje og forvrænge hans ord for at få det til at bekræfte deres løgne. Om sådanne siger Jehova: „Mit folk, de kender ej Jehovas ret. Hvor kan I sige: Vi er vise, og hos os er Jehovas lov! Nej, de skriftkloges løgnegriffel virked i løgnens tjeneste. De vise skal blive til skamme, ræddes og fanges. Se, Jehovas ord har de vraget, hvad visdom har de?“ (Jer. 8:7-9) Deres ubibelske udtalelser udsætter dem mere og mere for en tugtelse fra Guds ord, og efterhånden som afsløringen af dem forøges, vil deres skam nå et højdepunkt: „På hin dag skal hver en profet skamme sig over sine syner, når han profeterer, og han skal ikke klæde sig i lådden kappe [profetens dragt] for at føre folk bag lyset, men sige: Jeg er ingen profet; jeg er bonde og har dyrket jord fra min ungdom.“ — Zak. 13:4, 5.

Hvilken forandring! Nu søger de at finde en forklædning for at skjule deres tidligere foregivende af, at de var Guds tjenere! Akkurat ligesom to dårlige ting ikke tilsammen kan udgøre noget godt, sådan skaber to forklædninger heller ikke en sand og god identitet. Først gør de krav på at være Guds tjenere, derefter påstår de at være agerdyrkere, alt imens de hele tiden er Satans tjenere. Der er ingen grund til at undre sig over det. „Satan selv giver sig jo skin af at være en lysets engel. Derfor er der ikke noget mærkeligt i, at også hans tjenere giver sig skin af at være retfærdighedens tjenere.“ (2 Kor. 11:14, 15) Men når dette bedrag mislykkes for dem, skifter de hellere om til en anden forklædning end at indrømme deres falskhed.

Hvis de oprigtigt havde studeret Guds ord, ville de have talt på en måde, der beviste, at deres krav på at være Guds tjenere var i overensstemmelse med sandheden. At de har undladt at studere i sagtmodighed og ydmyghed, har gjort dem til skamme. Det burde tjene til anskuelsesundervisning for Guds sande tjenere. Det burde gøre dem opmærksomme på nødvendigheden af flittigt studium af Guds ord. Når du bevæbner dig med „åndens sværd, som er Guds ord“, og går ud på gaderne, fra dør til dør og ind i folks hjem og forkynder evangeliet, sådan som Jesus gjorde, så viser du, at du er hans efterfølger, en Guds tjener. (Ef. 6:17) Så vil folk stille dig spørgsmål om Bibelen. Du kan ikke længer blot tilsyneladende være en Guds tjener. Du må åbne din mund og tale. Vil dine ord afsløre dig som en bedrager, eller vil de bevise, at du er en velinformeret tjener for Jehova? Vil du være som æslet i løveskindet, eller som de gejstlige ulve i fåreklæder? Du vil være som dem, dersom du ikke har studeret, så du kan svare. — Matt. 7:15.

Men hvis du har gjort, som Jehova Gud har budt dig at gøre, så kan du svare for dig, og du kan undgå at blive til skamme. „Den retfærdige studerer, hvad han bør svare.“ Gør det, „så I ved, hvorledes I bør svare enhver især“. Du vil „altid [være] rede til forsvar over for enhver, der kræver regnskab af jer for det håb, som er i jer“. Uden at skamme dig vil du være i stand til at behandle sandheden med dygtighed og fuldføre din tjenergerning, selv i en tid, hvor folk foretrækker at få deres ører kildret af tomme talemåder og fabler: „Stræb efter at kunne træde frem for Gud som en mand, der kan stå prøve, som en arbejder, der ikke skammer sig ved sit arbejde, men forkynder sandhedens ord på rette vis. Men hold dig fra den vanhellige, tomme snak; thi de vil komme længere og længere ud i ugudelighed. . . . Thi der kommer en tid, da de ikke vil finde sig i den sunde lære, men for at leve efter deres egne lyster skaffe sig lærere i hobetal, efter hvad der kildrer deres øren, og de vil vende øret bort fra sandheden og vende sig til fablerne. Du derimod, vær ædruelig under alle forhold, bær dine lidelser, gør en evangelists gerning, gør fyldest i din tjeneste.“ — Ordsp. 15:28, AT; Kol. 4:6; 1 Pet. 3:15; 2 Tim. 2:15, 16; 4:3-5.

Lad kristenhedens præsteskab holde sig til studiet af denne verdens dåragtige visdom, hvilket vil medføre, at de til slut bliver til skamme. (1 Kor. 3:19) „Du derimod, bliv“ ligesom den unge Timoteus „ved det, som du har lært og er blevet overbevist om. Thi du ved, hvem de er, du har lært det af, og du kender fra barndommen af de Hellige Skrifter, som kan gøre dis viis til frelse ved troen på Kristus Jesus. [Alle Skrifter er inspireret af Gud og gavnlige til belæring, NW] til at irettesætte, til at genoprejse, til at optugte i retfærdighed, så at Guds-mennesket kan blive fuldt beredt, vel skikket til al god gerning.“ (2 Tim. 3:14-17) Så kan du både se ud som og tale som en sand repræsentant for Kristus i stedet for at blive afsløret som bedrager ved, at du skryder som et æsel.