„Giv mine små lam næring“

EFTER sin opstandelse viste Jesus sig for nogle af sine apostle på Tiberias-Søens bred. Ved den lejlighed befalede Jesus Peter: „Giv mine små lam næring.“ Og lige før sin himmelfart befalede Jesus Peter og de øvrige apostle: „Gå derfor hen og gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn og lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer.“ — Joh. 21:15; Matt. 28:19, 20, NW.

En af de mange forskellige måder, hvorpå Jehovas vidner i dag følger i Kristi Jesu fodspor og efterligner apostlenes eksempel og adlyder de ovennævnte befalinger, er ved at genbesøge de mennesker, hos hvem de har efterladt litteratur på deres vej fra hus til hus. At en sådan virksomhed virkelig resulterer i, at Jesu Kristi små lam får næring, fremgår af den følgende oplevelse.

Et af Jehovas vidner gik fra dør til dør i en by i Tyskland og kom til et katolsk hvilehjem. En ung nonne lukkede op og modtog, efter at have lyttet meget opmærksomt til den besøgendes vidnesbyrd, et eksemplar af bladet Vagttaarnet, samtidig med at hun indvilligede i at lade vidnet genbesøge hende om to uger. En dag eller to senere mødte vidnet imidlertid tilfældigvis nonnen på gaden. Denne fortalte stærkt ophidset, hvordan priorinden havde fundet eksemplaret af Vagttaarnet og var meget vred. Hun advarede vidnet mod at komme igen, eftersom priorinden uden tvivl ville smide hende ud.

Men da der var gået to uger, kom vidnet til den slutning, at det stadig var hendes ansvar ind for Jehova som et af hans vidner at holde sit løfte og aflægge det besøg. Hun aflagde derfor besøget, og hvem andre åbnede døren end selve priorinden, som spurgte: „Er De den kvinde, der efterlod Vagttaarnet her sidste uge?“ Forberedt på det værste strammede vidnet sig op og svarede roligt: „Ja, jeg er den kvinde.“ „Vil De ikke komme indenfor?“ spurgte priorinden derpå.

Vidnet fulgte hende ind til et indre værelse, hvor hun fandt seks andre nonner siddende. Priorinden sagde så: „Vi har alle læst Vagttaarnet meget omhyggeligt og har besluttet, at vi ønsker, De skal lære os mere om Bibelen; vil De?“ Der blev så straks begyndt et studium der.

Efter at studiet havde varet en måned eller to, kom der en præst til hvilehjemmet for at rekreere sig efter en sygdom. På dette tidspunkt indeholdt hvilehjemmets bibliotek nogle af Jehovas vidners bøger og adskillige eksemplarer af Vagttaarnet. Da man lagde mærke til, at præsten var interesseret i disse publikationer, blev han inviteret til at deltage i bibelstudierne, hvilket han beredvilligt gjorde. Nogen tid senere vendte han tilbage til sit sogn efter først at have anmodet om at blive forsynet med eksemplarer af Vagttaarnet. Inden længe skrev han imidlertid, at det ikke mere var nødvendigt at sende disse, da han var kommet i forbindelse med Jehovas vidner på sin egen egn. Snart havde præsten kastet sin præstedragt og blev landmand og et Jehovas vidne.

Han skrev herom til nonnerne og inviterede dem til at komme og arbejde for ham på hans gård. To af dem tog imod indbydelsen; resten foretrak at blive på hvilehjemmet på daværende tidspunkt. Da priorindens overordnede rettede forespørgsel til hende, om hun ønskede afløsning for de to, der var rejst, svarede hun: „Nej, der var i virkeligheden ikke arbejde nok for så mange.“ Hun ville ikke risikere, at noget skulle forhindre deres bibelstudium.

Kort efter dette kom en protestantisk præst og hans kone til hvilehjemmet og søgte ophold. Priorinden prøvede at betage dem lysten til at blive og havde næsten held med sig, da præsten overraskede hende med at spørge, om hun tilfældigvis vidste, hvorvidt der fandtes nogen af Jehovas vidner i byen. „Ja, der gør,“ svarede hun, „i virkeligheden kommer et af dem her ret ofte.“ Nysgerrig og forbavset spurgte præsten: „Hvad? Arbejder de for jer?“ „Nej, ikke netop det,“ svarede hun, „dette vidne kommer her for at lære os om Guds ord, Bibelen.“

Ved dette lyste præstens ansigt op, og han sagde: „Meget vel, dette er trods alt det rette sted for mig og min kone. Forstår De, vi mødte nogle af Jehovas vidner i England og er derfor også meget interesserede i at lære mere om Jehova og hans ord.“ De deltog således også i studiet under deres ophold på hvilehjemmet.

Ja, at genbesøge mennesker, der har udvist interesse for Guds ord, er en af de virkningsfuldeste måder, Jehovas vidner anvender for at give deres sande hyrde Kristi Jesu små lam næring.