Missionærer og „missionærer“
DA KRISTUS JESUS var her på jorden, arbejdede han hårdt og vedholdende på at bringe trøst til retsindige mennesker ved at fortælle dem sandheden om hans Faders ord og rige, og hans disciple og apostle gjorde det samme.
I dette det tyvende århundrede følger sande kristne Jesu Kristi og hans første efterfølgeres eksempel ved stadig at være optaget af at bringe sandhedens trøst til retsindige mennesker. Heri bliver de modarbejdet af de skriftkloges og farisæernes modstykke, kristenhedens falske religiøse ledere. Et typisk eksempel på forskellen mellem disse to klasser finder vi i følgende rapport fra to unge missionærer, der har virket i Thailand siden juli 1952:
„Vi er ved at blive vant til arbejdet her og føler os helt hjemme. Vi har en hel del bibelstudier med folk, og nogle af dem gør gode fremskridt. Sidste søndag holdt vi vort første offentlige foredrag i Korat. Det blev holdt i vort hus og på engelsk. Da der ikke er mange her, der forstår engelsk, var vi henrykte over at se fyrre til foredraget. Blandt de tilstedeværende var viceskoleinspektøren for Thailands nordøstlige område, inspektøren for den indre del af landet og en lokal dommer; alle disse tre studerer Bibelen sammen med missionærerne.
Det er ikke alene Østens sprog, men også Østens religioner, der volder os vanskeligheder. Det kræver store anstrengelser og megen tid at overbevise en buddhist om Bibelens sandfærdighed. Når man begynder et bibelstudium, må man først bruge lang tid til at udrede beviserne for, at Gud er til; og så kender de ikke spor til Adam og Eva, Noa og Vandfloden, Abraham og Moses eller Bibelens andre skikkelser og begivenheder; så man må begynde helt fra grunden.
Der er andre missionærer her; de kalder sig Missionsalliancen og er fra Amerika. Skønt de har været her mange år, har de kun haft lidt fremgang. Deres bibelklasser på engelsk, der holdes om søndagen, samler nogle, som gerne vil lære engelsk, og desuden har de en søndagsskole for børn. De bruger en stor del af deres tid til at spille tennis og badminton. Befolkningen har allerede lagt mærke til forskellen mellem dem og Vagttaarnets missionærer, og de taler ofte om, at vi har travlt hele tiden og spiller ikke tennis og badminton, og om de mange mennesker, vi underviser. De spørger også, hvorfor vi ikke har tjenere og biler som de andre missionærer. De andre missionærer føler sig krænket over, at vi er her; de siger, det er deres arbejdsfelt, og spørger, hvorfor vi er kommet hertil, når de allerede var her.“
Ja, der er missionærer og „missionærer“. „Missionærer“, hvis eneste interesse det er at røgte sig selv, og missionærer, der først og fremmest er interesseret i at røgte hjorden af „får“, de retsindige mennesker. — Ez. 34:2.