Missionærer — Spreder de lys eller mørke? — 6. del

Hvordan der i dag gøres sande disciple

JESUS KRISTUS befalede: „Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem.“ (Mattæus 28:19) Everyman’s Encyclopedia siger at denne befaling „er blevet udført af kristne til alle tider“, men tilføjer så: „Nogle gange har det dog været uden særlig nidkærhed.“ I bogen The Missionary Myth stilles spørgsmålet: „Er missionærernes æra forbi?“

I januar 1994 kunne man læse følgende i bladet Newsweek: „Pave Johannes Paul II ønsker katolicismen ud på gaderne.“ Bladet skrev: „Han vil sende 350 lægprædikanter ud for at søge efter proselytter på Roms diskoteker, i supermarkeder og på undergrundsstationer. Forsøget begynder askeonsdag (16. feb.). Hvis det bliver en succes ønsker paven arbejdet udført i hele verden, noget der vil kunne få katolske missionærer til at stemme dørklokker fra Buenos Aires til Tokyo.“

Jehovas vidner har derimod for længst forstået at de må være evangelieforkyndere. (2 Timoteus 4:5) Det er selvfølgelig ikke alle der kan være missionærer i fremmede lande. Men de kan forkynde der hvor de bor, hvilket de også gør. I den forstand er de alle missionærer.

En særlig skole

I begyndelsen af 1940’erne oprettede Vagttårnets Selskab en skole for at oplære erfarne forkyndere til at tjene som missionærer i fremmede lande hvor der var stort behov for hjælp. I årenes løb er undervisningsplanen blevet tilpasset, men man har altid holdt sig det grundlæggende mål for øje, nemlig at lægge vægt på bibelstudium og udføre det vigtige forkyndelsesarbejde.

Man valgte at kalde den nye skole for Gilead, et hebraisk navn der betyder „vidnedysse“. Skolen har spillet en meget vigtig rolle i forbindelse med at få udført det verdensomspændende forkyndelsesarbejde som Jesus forudsagde skulle finde sted i vor tid, og har dermed været medvirkende til at der er blevet rejst en vidnedysse til ære for Jehova. — Mattæus 24:14.

I en tale til den første gileadklasse i 1943 sagde Vagttårnsselskabets daværende præsident, Nathan H. Knorr: „I skal her forberedes yderligere til en gerning som svarer til det arbejde vi kender fra apostelen Paulus, Markus, Timoteus og andre som rejste ud til alle dele af Romerriget for at forkynde om Guds rige. . . . Jeres vigtigste opgave er at forkynde evangeliet om Riget fra hus til hus sådan som Jesus og apostlene gjorde.“

Efter at den første klasse havde gennemgået skolen blev eleverne sendt ud til ni latinamerikanske lande. Til dato har over 6500 elever fra mere end 110 lande gennemgået Gileadskolen og er blevet sendt ud som missionærer til over 200 lande og øgrupper.

En anden slags missionærer

De foregående artikler i denne serie har beskrevet hvordan kristenhedens missionærer har arbejdet i fortiden. Mange, som for eksempel de der blev sendt til Grønland, oversatte Bibelen helt eller delvist til det lokale sprog. Men nogle af disse tidlige missionærer havde ofte andre interesser end at undervise folk i Bibelen.

De missionærer inden for kristenheden der blev sendt til Japan lod sig engagere på „uddannelsescentre og skoler“, hedder det i Kodansha Encyclopedia of Japan. Der siges: „Flere missionærer har udmærket sig ved deres lærdom.“ De blev sprogforskere eller professorer og underviste i emner som litteratur, sprog, historie, filosofi, Østens religioner og japansk folklore. „En vigtig del af missionsarbejdet bestod desuden i at drive velgørende institutioner og sociale forsorgscentre,“ tilføjer opslagsværket.

I almindelighed havde forkyndelsen af evangeliet ikke førsteprioritet blandt missionærerne. De lagde alt for ofte vægt på at dække folks fysiske behov frem for deres åndelige. Nogle lod sig også opsluge af personlige interesser. For eksempel er en missionær der i 1889 blev sendt til Japan af den anglikanske kirke, i dag bedst kendt som „den japanske bjergbestignings fader“.

Gileaduddannede missionærer adskiller sig på væsentlige punkter fra kristenhedens missionærer. I kapitel 23 i bogen Jehovas Vidner — forkyndere af Guds rige siges der: „Missionærerne fra Gileadskolen . . . har undervist i Bibelens ord. I stedet for at bygge kirker og forvente at folk kommer til dem, går de selv fra hus til hus . . . [ikke] for at blive betjent, men for selv at tjene.“

Hvad har de opnået?

Hvilke resultater kan kristenhedens missionærer fremvise efter i århundreder at have haft mulighed for at gøre disciple af Kristus i Europa? I bogen A Global View of Christian Missions hedder det: „Det anslås at 160 millioner mennesker i Europa ikke bekender sig til nogen religion. Blandt dem der stadig bekender sig til kristendommen er det de færreste der tager deres religion alvorligt. . . . Det er helt forkert at kalde Europa et kristent kontinent.“

Hvordan er situationen i Asien? I Kodansha Encyclopedia of Japan hedder det: „Folk i almindelighed betragter stadig kristendommen som en ’fremmed’ tro, . . . der ikke egner sig for almindelige japanere. . . . Den kristne bevægelse befinder sig stadig i periferien af det japanske samfund.“ I Japan bekender mindre end 4 procent sig til kristendommen, i Indien er det mindre end 3 procent, i Pakistan mindre end 2 procent og i Kina mindre end en halv procent.

Hvordan er situationen i Afrika efter at kristenhedens missionærer har virket her i flere hundrede år? I en rapport om et møde som afrikanske biskopper i foråret holdt i Rom, skrev det tyske tidsskrift Focus: „De afrikanske religioner skal ikke længere fordømmes som hedensk afgudsdyrkelse. Det officielle, men endnu ikke offentliggjorte, dokument kalder ’de traditionelle afrikanske religioner’ for vigtige og ligeværdige partnere. Deres medlemmer fortjener vor agtelse. Synoden erkendte at religioner der tidligere blev fordømt for fetichdyrkelse, i virkeligheden ’ofte har haft afgørende indflydelse på selv de mest trofaste katolikkers levevis’.“a

Hvilke resultater kan kristenhedens missionærer fremvise i Amerika, efter at de har haft hundreder af år til at gøre disciple på dette kontinent? Bogen Mission to the World siger: „Latinamerika bærer stadig titlen ’det forsømte kontinent’, til trods for de senere årtiers stærkt øgede missionsvirksomhed.“ Hvad angår De Forenede Stater, beretter bladet Newsweek at nyere undersøgelser „viser at mens religionen præger det amerikanske samfund, er det kun et mindretal der tager den alvorligt. . . . Halvdelen af dem der fortæller statistikere at de går i kirke om søndagen, siger ikke sandheden. . . . Næsten en tredjedel af alle amerikanere fra 18 år og opefter har en helt igennem verdslig holdning. . . . Kun 19 procent . . . udøver regelmæssigt deres religion.“

Som opsummering kan det siges at kristenhedens missionærer som gruppe betragtet i deres iver efter at lindre de problemer der er en følge af fattigdom, sygdom og mangel på uddannelse, har fremmet menneskers planer, som i bedste fald kun har afhjulpet problemerne midlertidigt eller delvist. Sande kristne missionærer leder derimod folk hen til Guds oprettede rige, der vil indføre en fuldstændig og varig løsning på verdens problemer. Det vil ikke blot lindre problemerne; det vil løse dem. Guds rige vil sørge for at menneskene får et fuldkomment helbred, økonomisk tryghed, uanede muligheder for et produktivt arbejde, samt et liv uden ophør. — Salme 37:9-11, 29; Esajas 33:24; 35:5, 6; 65:21-23; Åbenbaringen 21:3, 4.

Kristenhedens missionærer vil måske pege på at der findes mennesker der bekender sig som kristne og som af og til overværer deres gudstjenester, og bruge dette som et bevis på at de har ’gjort disciple af folk af alle nationer idet de har døbt dem’. Men kendsgerningerne viser at disse missionærer har undladt at lære dem de har døbt at ’holde alt det Jesus har befalet’. — Mattæus 28:19, 20.

De sande kristnes undervisningsarbejde vil imidlertid fortsætte i Guds nye verden. Det vil komme til at omfatte millioner af opstandne der har behov for at lære Guds veje at kende. Til den tid vil kristne, uden Satans indblanding, få den store forret at kunne blive ved med at gøre disciple, ligesom de allerede har gjort i flere årtier.

[Fodnote]

[Ramme på side 24]

Hvordan folk er blevet hjulpet

Her følger nogle kommentarer fra nogle der har glædet sig over den hjælp de har modtaget fra gileadmissionærer.

„Jeg nærede stor beundring for deres ihærdighed, og at de affandt sig med så meget der var anderledes end de var vant til: klimaet, sprogene, skikkene, maden og religionerne. Men de blev i deres distrikt, nogle endog til deres død. Deres gode studievaner og deres nidkærhed i forkyndelsen hjalp mig til at opdyrke de samme vaner.“ — J. A., Indien.

„Jeg var imponeret over missionærens punktlighed når han kom for at studere med mig. Han viste utrolig stor selvbeherskelse på trods af mine fordomme og min uvidenhed.“ — P. T., Thailand.

„Min hustru og jeg værdsatte den renhed der prægede Jehovas Vidners missionærer. Gennem deres virke følte vi os tilskyndet til at sætte os heltidstjenesten som mål, og i dag har vi den glæde selv at være missionærer.“ — A. C., Moçambique.

„Jeg levede et liv i selviskhed. Mit møde med missionærerne gav mig den tilskyndelse der skulle til for at ændre indstilling. De udstrålede ikke overfladisk men sand lykke.“ — J. K., Japan.

„Kristenhedens missionærer levede en komfortabel tilværelse. De havde tjenere til at gøre rent, lave maden, vaske tøjet, passe haven og køre bilen. Det overraskede mig at se hvordan gileadmissionærerne selv udførte det huslige arbejde effektivt, samtidig med at de hjalp lokalbefolkningen til at lære om Guds rige.“ — S. D., Thailand.

„Missionærsøstrene tog deres cykler og kørte ud for at besøge folk, selv når der var over 45 grader varmt. Deres gæstfrihed og upartiskhed, samt deres udholdenhed, hjalp mig til at indse at det var sandheden.“ — V. H., Indien.

„Missionærerne følte sig ikke overlegne. De tilpassede sig ydmygt lokalbefolkningen og de ringe levevilkår. De var kommet for at tjene og de beklagede sig aldrig, men lod altid til at være glade og tilfredse.“ — C. P., Thailand.

„De udvandede aldrig Bibelens sandheder. Men de fik alligevel ikke de lokale til at føle at deres traditionelle kultur var forkert på alle punkter eller at de måtte begynde at gøre tingene på Vestens måde. De fik heller ikke andre til at føle sig underlegne eller utilstrækkelige.“ — A. D., Papua Ny Guinea.

„I modsætning til kristenhedens missionærer var hun villig til at sidde på gulvet med korslagte ben på koreansk vis når vi havde vores bibelstudium. Hun var også villig til at prøve den koreanske mad. Den kærlighed jeg fik til hende hjalp mig til at gøre fremskridt.“ — S. K., Korea.

„Jeg var ti år og havde fri fra skole ved middagstid. En missionær indbød mig til at gå sammen med ham i forkyndelsen om eftermiddagen. Han lærte mig mange af Bibelens principper at kende og gav mig stor værdsættelse af Jehovas organisation.“ — R. G., Colombia.

„De lærte mig at vise udholdenhed i en opgave, og at gøre det der skal gøres uden at klage. Jeg takker Jehova og Jesus Kristus af hele mit hjerte for at have sendt missionærerne til os.“ — K. S., Japan.

[Illustration på side 23]

Gileaduddannede missionærer fra 16 lande fortæller erfaringer ved et nylig afholdt stævne