Peterskirken — bygget over Peters grav?
HAR Peter nogen sinde været personlig til stede i Rom? Man har altid savnet virkelige beviser herfor, selv om traditionen helt fra det andet århundrede e. Kr. har talt til fordel for tanken. Ifølge traditionen døde Peter martyrdøden i Neros gamle cirkus, og det påstås, at han også blev begravet her. Det siges, at stedet, hvor han menes at være begravet, er blevet æret siden det andet århundrede, og at Konstantin der byggede den første Peterskirke, der blev påbegyndt i 323 e. Kr., men først fuldført efter hans død.
Omkring året 1503 blev den nuværende Peterskirke påbegyndt og fuldendtes 127 år senere, omkring år 1630, da udgifterne til den var løbet op på 336 millioner kroner. Indtægtskilden til byggearbejdet, munken Tetzels salg af afladsbreve i Tyskland, var for øvrigt en af de første årsager til Luthers tyske reformation. Ifølge Life, et illustreret ugeblad i de Forenede Stater, er Peterskirkens længde 216 m, dens højde 138 m og dens største bredde 137 m. Med disse mål er den verdens største kirke.
For at skaffe mere plads, så man kunne imødekomme Pius XI’s ønske om at blive begravet ved siden af Pius X i gravhvælvingen under Peterskirken, begyndte man at grave ud i 1939, og da man fandt stedet lovende i arkæologisk henseende, blev udgravningen stærkt udvidet. I 1946 fortalte bladet Illustrated London News under overskriften „Det vigtigste arkæologiske fund, der er gjort under krigen: Romerske grave under Peterskirken i Rom“, at man under Peterskirken havde fundet en hel romersk begravelsesplads eller kirkegård med hedenske og kristne grave, der skrev sig fra tiden mellem midten af det andet og slutningen af det tredje århundrede e. Kr. Der blev fundet en del smukt udhuggede sarkofager, der bar navnene på de begravede, skeletter, smykker o.s.v.
Videre sagde bladet: „De gjorte fund har aflivet traditionen, der fortæller, at Konstantins kirke blev bygget på ruinerne af Neros og Caligulas cirkus, hvor Sankt Peter ifølge traditionen led martyrdøden. Det er kommet som en overraskelse, at man under Peterskirken hverken har fundet spor af cirkuset eller af Via Cornelia, da oldtidens topografer henfører dem begge til grunden under Vatikanets kirke.“ Imidlertid ser det ud til, at cirkuset ikke lå langt borte, idet en af indskrifterne viste, at den døde havde bedt om at blive begravet „i Vatikanet nær cirkuset“.
Life helligede disse fund under Peterskirken omkring en halv snes sider af sit nummer for 27. marts 1950 og gengav en rapport af en monsignor Kaas (nu død), der ledede arbejdet. Efter at have omtalt de forhold, der bevirkede, at arbejdet blev påbegyndt, og vanskelighederne, særlig med vandet, der voldte problemer i en sådan grad, at man måtte tilkalde en vandsøger, der dog ikke viste sig i stand til at klare ærterne, fortsætter Kaas med at sige, at „enhver troende, der er gået gennem den udgravede kirkegård“ og befinder sig i „umiddelbar nærhed af det sted, der af den kristne tradition udpeges som stedet for St. Peters grav, må bøje sig for den tavse, men alligevel meget sigende logik, der knytter sig til disse omgivelser“.
Men hvad med ikke-katolikken? Hvor vægtige er disse opdagelser for ham? „Ikke-troende vil måske ikke se denne bekræftelse i det samme lys,“ siger Kaas; men han hævder, at udgravningens vidnesbyrd udfordrer „ikke-troende til at modbevise det, arkæologien har bekræftet“. I samme retning går en rapport, der offentliggjordes i New York Times for 20. december 1951, og som citerede Vatikanets påstand om de „videnskabeligt uomtvistelige“ beviser. Men Cleveland-bladet Plain Dealer for 21. december 1951 sagde under overskriften „Vatikanets videnskabsmænd meddeler, at der ingen grav er, der hvor St. Peter ligger begravet“: „Pilgrimme, der besøger Vatikanets grotter, vil kunne komme mindre end tre meter fra det sted, hvor vatikanske autoriteter siger, at St. Peter blev begravet, men de vil ikke kunne se hans grav. For der er ingen grav.“ Det ser altså ud til, at det, man har fundet, snarere er en „grav lavet af råt murværk, som kun de fattigste brugte“, og som der kun er een sidemur tilbage af. — Times, 21. december 1951.
Samme nummer af Times sagde, at „rundt om var der håndgribelige beviser for, at kristne har vist stedet ærbødighed siden sidste halvdel af det første århundrede“. Andre rapporter sagde, at man havde vist stedet ærbødighed siden sidste halvdel af det andet århundrede. Læg mærke til, at alle disse udtalelser er fra december 1951. Men her følger nu en meddelelse, der blev givet cirka et år senere, nemlig i Times for 24. november 1952: „St. Peters grav kan blive årsag til nye fund. Vatikanske embedsmænd udtalte i dag, at beviser, der knytter traditionen i forbindelse med St. Peters grav til en generation nærmere hans egen levetid, end tidligere udgravninger under Peterskirken har gjort, kommer måske snart for dagens lys.
Arkæologer har for nylig under kirken fundet det første skrevne bevis for, at stedet blev anset for at indeholde Peters grav i det mindste så tidligt som i de første år af det fjerde århundrede. Beviset, der i denne uge blev forelagt Det pavelige arkæologiske Akademi i Rom af professor Margherita Guarducci, en ekspert i de romerske indskrifter fra oldtiden, fører os måske helt tilbage til de sidste år i det tredje århundrede eller endog til tiden lige efter året 250.
Beviserne — den indridsede skrift på muren i et hedensk gravminde under kirken — bestod bl. a. af en inskription“, der „var en opfordring til St. Peter om at bede for de kristne, der lå begravet i nærheden af ham“. Der var også et portræt, der øjensynlig skulle forestille Peter, og som bar påskriften „Petrus“.
Angående andre indskrifter på dette sted sagde New York Tribune for 21. december 1951: „Indskrifterne — der er ligesom dem, der i dag kan ses i hundredvis på de forskellige vægge i den nuværende Peterskirke som mindelser om de amerikanske soldater, der besøgte kirken under den anden verdenskrig beviser blandt andet, at de tidligste besøgende troede, at St. Peter kunne æres på dette sted.“
Hvorfor fortæller rapporterne først, at stedet blev betragtet med ærbødighed i sidste halvdel af det andet og endog i det første århundrede, for så et år senere at sige, at man tidligere mente, at stedet først havde været genstand for særlig opmærksomhed fra begyndelsen af det fjerde århundrede, men at man nu havde beviser for, at stedet er blevet æret i sidste halvdel af det tredje århundrede? Afslører ikke alt dette et ønske om at tilpasse beviserne efter traditionen i stedet for at lade beviserne tale for sig selv? Ingen af indskrifterne siger, at Peter blev begravet der. Og selv om de beviser, at Peter blev æret der på stedet, er dette blot et bevis for, at traditionen fandtes i anden halvdel af det tredje århundrede, og ikke, at traditionen er sand.
Bibelens vidnesbyrd
Da traditionen om, at Peter en overgang opholdt sig i Rom, ikke går helt tilbage til hans egen tid, vil vi nu undersøge, hvad Guds ord har at sige om spørgsmålet, da det jo blev nedskrevet, mens Peter levede. Når vi undersøger sagen, finder vi ikke den mindste antydning af, at Peter nogen sinde har været i Rom, og langt mindre at han var biskop der. Og ikke alene er Skrifterne tavse, hvad angår at Peter skulle have opholdt sig der, idet de hverken direkte eller indirekte antyder noget sådant, men de giver os de stærkeste sandsynlighedsbeviser for, at Peter aldrig har været i Rom.
Paulus skrev et brev til romerne, og i dette brev sendte han hilsener til seks og tyve forskellige personer, men han nævner ikke Peter. Kan vi for et øjeblik forestille os, at Paulus ville ignorere Peter, hvis Peter var i Rom, og Paulus skrev til Peters menighed, hvilket de kristne i Rom ville have været, hvis Peter havde været der og virket som deres biskop? Og ikke alene som biskop, men også som Kristi stedfortræder! Er der nogen mening i at hævde, at Paulus ville have vovet bevidst at ignorere Kristi stedfortræder? — Rom. 16:1-24.
Paulus’ brev er desuden fuldt af belærende råd. Hvorfor skulle det være nødvendigt for Paulus at belære de kristne i Rom på så mange områder, hvis Peter, Kristi stedfortræder, var hos dem? Kan vi forestille os, at Paulus ville give sig til at undervise Jesu disciple, mens Jesus var sammen med dem, som om Jesus havde undladt at belære dem på rette måde? Er det fornuftigt at slutte, at Paulus ville have fundet det nødvendigt at skrive til de kristne i Rom, hvis de stod under en Kristi stedfortræders formynderskab?
Læg også mærke til, at Paulus i sine breve fra Rom gang på gang omtaler andre, der er sammen med ham i byen, og nogle af dem sender også hilsener sammen med Paulus. Er det ikke mærkeligt, at Paulus ikke sørgede for, at Peter også fik sendt sine hilsener, velsignelser o.s.v. med til de forskellige menigheder, Paulus skrev til — hvis Peter var i Rom som Kristi stedfortræder og overhoved for alle de kristne menigheder?
Hvis man kunne fastslå, at apostelen Peter ligger begravet under Peterskirken, ville man dermed ifølge New York Times have gjort det af med „enhver tvivl, der under og efter Reformationen blev rejst angående de historiske data, der bevidner Peters personlige tilstedeværelse i Rom. Hele paverækken må siges at afhænge af dette.“ Hvis det er sandt, er det så ikke mærkeligt, at man har fundet så mange oplysninger om hedenske mennesker, deres navne, grave, jordiske rester, indskrifter o.s.v., mens Gud tillader, at beviserne for, at Peter ligger begravet under Peterskirken er så tvivlsomme, tvetydige og usikre, at enhver slutning angående dette kun kan blive en blot og bar spekulation?
Hvis „hele paverækken må siges at afhænge af“, om Peters jordiske rester ligger begravet under Peterskirken eller ej, så må man indrømme, at der intet grundlag er for pavedømmet, for de nyeste udgravninger under kirken har ikke bragt noget for lyset, der kunne styrke den romersk-katolske kirkes stilling i den henseende.
Hvilken slutning må vi nu drage? At arkæologien i bedste fald kun støtter den omstændighed, at der har været en tradition om, at Peter kunne æres på Vatikanhøjen, men ikke, at traditionen om, at Peter skulle have været i Rom, er sand, ej heller, at han blev begravet der. På den anden side kan vi fastslå, at Bibelen yder det stærkeste sandsynlighedsbevis for, at Peter aldrig har været i Rom. Peters grav findes ikke i Peterskirken.