Kæmper de efter reglerne?

FOR at opnå livet i Guds nye verden må den kristne følge visse regler, de regler, der findes fremsat i Guds hellige ord, Bibelen. Disse regler går ud på, at en kristen må kunne opvise gerninger sammen med sin tro, idet han må være en aktiv forkynder af det gode budskab om Guds rige. Hvis en ikke kan eller vil undervise andre i dette gode budskab, retter han sig ikke efter reglerne. Således siger Kristi apostel: „Hvad du hørte af mig i mange vidners nærværelse, skal du betro til pålidelige mennesker, som vil være duelige til også at lære andre. . . . Og når nogen deltager i væddekamp, vinder han ikke sejrskransen, hvis han ikke kæmper efter reglerne.“ — 2 Tim. 2:2, 5.

Man kan ikke vinde det evige livs sejrskrans, medmindre man følger reglerne ved at undervise i det gode budskab. Kæmper kristenhedens skarer af kirkegængere for troen efter reglerne? Præsteskabet og kirkegængerne selv mener utvivlsomt, at de gør. En luthersk præst sagde ifølge Chicago Daily News for 26. oktober 1953: „Eftersom Kirkernes Verdensråds møde i Evanston nærmer sig, skulle amerikanske kristne bede om nåde til at se sig selv, som andre ser dem.“ „Kristne alle andre steder,“ sagde han, er bekymrede over „vor overfladiske kirkelighed“, og „de spørger, om vore medlemmer virkelig er fast forankrede i den kristne tro“.

Når nu kirkegængere alle vegne spørger, om amerikanske „kristne“ følger reglerne, ville det være på sin plads at spørge alle kristenhedens såkaldte kristne om det samme. Lever de virkelig op til den fundamentale regel, Mesteren selv indførte? — „Dette evangelium om Riget skal prædikes over hele jorden til et vidnesbyrd for alle folkeslagene.“ — Matt. 24:14.

Ser vi de enkelte kirkegængere med kraft forkynde det gode budskab om Guds rige og undervise andre? De synes jo ligefrem at være bange for at vidne om deres tro for andre! De er kun Ordets hørere, og endda kun dårlige hørere, for præsteskabet må lokke dem ind i kirkestolene ved at lave kirkerne om til selskabsforeninger, hvor spisning, dans og spil er det, der drager, ikke Guds ord. En nærmere undersøgelse af de såkaldte kristne afslører, at de er fuldstændig sløve over for alt, hvad der hedder kristendom. Hvor tydeligt er det ikke, at kristenhedens „kristne“ ikke lever op til de grundlæggende regler, Kristus har indført, og derfor er de ikke „fast forankrede i den kristne tro“!