Kæmp efter reglerne

LIVET i denne verden har mange goder og ønskværdige ting at byde på, og det er kun naturligt at mennesker som er stærke og raske og som nærer et håb, ser frem til at få del i sådanne goder. Der er intet forkert ved ønsket om at gøre fremskridt, ønsket om at opnå succes. For eksempel siger apostelen Paulus tydeligt at det er prisværdigt at stile efter at blive tilsynsmand i en kristen menighed: „Hvis nogen attrår et tilsynsembede, da er det en skøn gerning, han har lyst til.“ — 1 Tim. 3:1.

Mens det ikke er forkert at tragte efter en mere ansvarsfuld stilling eller at prøve på at opnå succes for så vidt ens anstrengelser gælder en værdig sag, er der afgjort noget forkert ved det hvis man er så optaget af at nå sine ønskers mål at man skånselsløst tramper hen over enhver der måtte komme i vejen, og bryder alle regler. Det er for eksempel som nævnt godt at stræbe efter embedet som tilsynsmand, men det er aldeles forkasteligt at mase sig frem ved snedig politik, bagvaskelse eller intriger.

Vi behøver ikke at gøre opmærksom på at verden er fuld af mennesker der bærer sig sådan ad. Her er grunden til at lovløsheden tager overhånd og at kærligheden til Gud er blevet kold hos de fleste. Når det kommer til stykket skyldes alle ungdomsforbrydelser, al umoralitet, al kriminalitet og alle stridigheder mellem nationerne, at enkeltpersoner og nationer ikke kæmper efter reglerne. — Matt. 24:12.

Regler er nødvendige af hensyn til fredens bevarelse og af hensyn til alles velbefindende. Regler begrænser vor frihed, til gavn for vor næste, ligesom de begrænser vor næstes frihed til gavn for os. Med andre ord må den enkeltes frihed være relativ hvis alle skal kunne nyde frihed. Det står således klart at vi i forholdet til vore medmennesker skal kæmpe efter reglerne, men først og fremmest skal vi gøre det i forholdet til vor Skaber, der har opstillet reglerne.

Det er derfor rigtigt at vi retter os efter reglerne. Kun derved kan vi have en ren samvittighed, hvilket ikke er af ringe betydning. Hver gang vi modstår fristelsen til at bryde reglerne eller omgå dem for personlig fordels skyld, bliver vi belønnet med moralsk styrke, tilfredshed og øget agtelse for os selv, og det er det sandelig værd. — 1 Tim. 1:19.

Hertil kommer at man ikke kan handle fair over for sin næste medmindre man kæmper efter reglerne. Vi vil gerne at andre skal behandle os retfærdigt, derfor bør vi også være retfærdige over for dem. Vi vil jo ikke bryde os om at andre skaffer sig en fordel på vores bekostning, altså kan vi heller ikke tillade os at søge vinding på deres bekostning: „Gør mod andre mennesker sådan, som I vil, at de skal gøre mod jer!“ — Luk. 6:31.

Det er desuden det klogeste at kæmpe efter reglerne, for i det lange løb betaler det sig ikke at forsynde sig imod dem. Straks ser det måske ud som om man slipper godt fra at gøre noget forkert, men „der er intet skjult, som ikke skal blive åbenbaret; ej heller er noget gemt hen, som ikke skal blive kendt og komme frem i lyset“. Som apostelen Paulus bemærkede da han vejledte en medkristen, Timoteus: „Når nogen deltager i væddekamp, vinder han ikke sejrskransen, hvis han ikke kæmper efter reglerne.“ — Luk. 8:17; 2 Tim. 2:5.

På grund af den nedarvede selviskhed er „menneskehjertets higen . . . ond fra ungdommen af“, så vi må være på vagt og tvinge os selv til altid at kæmpe efter reglerne. (1 Mos. 8:21) Et af de bedste hjælpemidler hertil er tro på Jehova og tillid til ham. Nær tillid til at Gud vil give dig det daglige brød og ikke svigte dig når du nægter at nedlade dig til uærlighed. „Dem der vandrer i uskyld, nægter [Jehova] intet godt.“ — Sl. 84:11.

Endnu en hjælp er værdsættelse. Når du sætter dig et mål eller arbejder for at opnå en attråværdig stilling, da må du ikke undervurdere de goder du allerede ejer. Vær ikke som den onde Akab der, skønt han var konge af Israel, var misfornøjet fordi han ikke ejede en anden mands vingård. Den smule han måtte undvære betød mere for ham end alt det han ejede. Han kunne kun få vingården ved at myrde ejeren. Mordet blev planlagt og begået. Men hvilken pris måtte Akab ikke betale! En frygtelig dødsdom blev afsagt både over ham selv og over hans onde hustru, hvis råd han havde fulgt. — 1 Kong. 21:1-26.

For den der vil kæmpe efter reglerne er beskedenhed også en stor hjælp. Stil ikke for højt, nær ikke ønske om megen rigdom eller mange ejendele, da fristes du nemlig ikke så let til at overtræde reglerne eller til at handle uretfærdigt for at nå dit mål. Husk Jehova befaler os at „vandre beskedent med [vor] Gud“. Og den vise ordsprogforfatter siger at „visdom er hos de beskedne“. Israels konge måtte „ikke samle sig sølv og guld i overflod“. Og apostelen Paulus advarer om at „de, som vil være rige, falder i fristelser og snarer og mange uforstandige og skadelige begæringer, som styrter mennesker i undergang og fortabelse“. — Mika 6:8; Ordsp. 11:2, NW; 5 Mos. 17:17; 1 Tim. 6:9.

Den bedste hjælp overhovedet er kærlighed, kærlighed til Gud og næsten. (Mark. 12:29-31) Kærlighed til Gud vil få os til at ønske at behage ham og frygte for at mishage ham, og den vil således hjælpe os til at kæmpe efter reglerne selv om vi tilsyneladende kunne slippe godt fra at overtræde dem. Kærlighed til næsten vil afholde os fra at overtræde reglerne til skade for ham, for „kærligheden gør ikke næsten noget ondt“. — Rom. 13:10.

Når denne gamle verden er så forvirret som den er, såvel politisk som religiøst, økonomisk og socialt, skyldes det at den er fuld af mennesker der ikke bryder sig om at kæmpe efter reglerne. Men det er klogt at kæmpe efter reglerne, ja det er det eneste rette at gøre. Tro på Gud, værdsættelse af de goder vi ejer, beskedenhed og kærlighed vil hjælpe os til at kæmpe efter reglerne, til glæde og lykke for os selv.