Jøde underviser muhamedaner i kristendom
Som et resultat af Jehovas vidners arbejde i Istanbul, Tyrkiet, var der en ung jøde, der troede på Kristus som Messias og blev døbt som en offentlig tilkendegivelse af, at han havde indviet sig til at gøre Jehovas vilje og følge i Kristi Jesu fodspor. På sin arbejdsplads lykkedes det ham at gøre en muhamedansk tyrk interesseret i sandheden om Jehova, og som resultat heraf tog tyrken også standpunkt for kristendommen og blev døbt. En ung græker, et medlem af den græsk-ortodokse kirke, var en interesseret tilhører ved samtalerne mellem den kristne jøde og den muhamedanske tyrk. En dag kom denne græker i forbindelse med et andet vidne for Jehova, over for hvem han gav udtryk for sin store interesse. Hvorfor? Fordi det forekom ham at være et moderne mirakel, at en jøde kunne omvende en muhamedaner til kristendommen! Den unge græker studerer nu selv sammen med Jehovas vidner og lærer mere om det vidunderlige budskab om Guds rige, der har så stor magt, at det kan afstedkomme det utrolige.