Jehovas vidners historie i nyere tid

Femte del: Advarselsgerningen (1909-1914)

WATCH TOWER Bible and Tract Society’s virksomhed fra 1909 til 1914 må historisk set især vurderes ud fra den synsvinkel, at der advarende skulle peges på det skæbnesvangre år 1914. Selskabets nidkære, frivillige forkyndere havde nu gennem to og tredive år fra 1877 som Jehovas vidner offentligt fremholdt de kronologiske beviser og fysiske kendsgerninger, der viser, at „hedningernes tider“ skulle udløbe i efteråret 1914.a

I løbet af de to årtier, der gik forud for 1914, havde der blandt nationerne udviklet sig eksplosive magter, der var udklækningsanstalter for nationalisme. Under en oplyst liberalisme kunne der, hvis menneskene havde lagt sig i selen og udnyttet alle de nye opdagelser, være kommet en periode, hvor den fælles lykke blomstrede, thi også den voksende industrialisering, videnskabens udvikling og de naturlige rigdomme, man fandt, kunne anvendes til fælles bedste. Men nej! Djævelen stod ved statsskibenes ror. I stedet tog et rustningskapløb folkene imellem sin begyndelse; begge sider søgte at overgå den anden for at påvirke magtbalancen. Den gamle verdens tænkning, den religiøse såvel som den politiske, var tvunget til at tilpasse sig denne nationale rivaliseren. Menneskemasserne blev visselig gennet sammen til et verdensomfattende „nationernes sammenbrud“ i det 20. århundrede. Midt i denne febersyge galskab, som folkene lagde for dagen, gik Jehovas indviede tjenere imidlertid for fuld kraft i lag med at forkynde deres sidste advarsel med hensyn til 1914.

Men til en kampagne, hvor alle kræfter skulle lægges i, og som skulle omfatte hele verden, var Selskabets hovedkontor i Allegheny (Pittsburgh), Pennsylvania, det tyve år gamle „Bibelhus“ på fire etager, utilstrækkeligt. Med forsendelser og forbindelser til hele verden for øje var dets beliggenhed desuden uegnet. Nogle repræsentanter for Selskabet, deriblandt dets juridiske rådgiver, J. F. Rutherford,b blev derfor i 1908 sendt til Brooklyn, New York, for at ordne købet af et hovedkvarter, som man bedre kunne tænke sig. Russell havde selv fundet dette på en tidligere rejse til New York. De købte det gamle „Plymouth Betel“, en bygning, der var fuldført i 1868 som missionshus for den derværende Plymouth Congregational Church. Dette missionshus i Hicks Street 13-17, Brooklyn, havde længe været benyttet i forbindelse med Plymouth Church (bygget 1849 i Orange Street nær Hicks), hvor den bekendte Brooklynpræst Henry Ward Beecher cirka halvtreds år tidligere havde holdt sine prædikener mod negerslaveriet.c De købte desuden stedet, hvor Beecher i sin tid boede, Columbia Heights 124, Brooklyn, hvor flere berømtheder, endog Abraham Lincoln, siges at have ført forhandlinger med Beecher i 1860erne. Den 31. januar 1909 overværede ca. 350 mennesker indvielsen af „Brooklyn Tabernaklet“, det nye navn på det moderniserede, tidligere „Plymouth Betel“. Dets mødesal på anden etage rummede 800 siddepladser og strålede i lyse farver, hovedsagelig olivengrønt, med smagfulde vægdekorationer, bestående af kunstnerisk udførte skriftsteder. Stueetagen var ombygget og indrettet som hovedkontorets ekspedition. Den store kælderetage var forandret og rummede et mindre trykkeri, lager og forsendelsesafdelinger. Snart var også hjemmet i Columbia Heights 124 klar til at blive taget i brug af hovedkvarterets stab, der bestod af mere end tredive heltidstjenere. „Vi vil kalde det nye hjem „Betel“, og det nye kontor og mødesalen „Brooklyn Tabernaklet“; disse navne vil træde i stedet for betegnelsen „Bibelhuset“.“d I 1911 fuldførtes en tilbygning med en ny rummelig sovesal. Den stødte op tilbagsiden af Betel og vendte ud mod Furman Street. Også den bidrog til større udvidelse.e

For at besidde denne ejendom i staten New York og drive virksomhed som et anerkendt religiøst samfund i denne stat måtte man danne et New York-selskab. Dette selskab blev lovformeligt stiftet den 23. februar 1909 i henhold til kendelse, afsagt af dommer Isaac N. Miller ved New Yorks højesteret. I tredive år var dets navn PEOPLES PULPIT ASSOCIATION, men i 1939 ændredes det juridisk til det nuværende WATCHTOWER BIBLE AND TRACT SOCIETY, ING., så det kom til at ligne Pennsylvania-selskabets navn, WATCH TOWER BIBLE AND TRACT SOCIETY. I vedtægterne opsummeres New York-selskabets formål således:

„Dets formål er i det hele taget næstekærlige, godgørende, videnskabelige, historiske, litterære og religiøse; moralsk og mentalt at forbedre mænd og kvinder, at udbrede Bibelens sandheder på forskellige sprog ved at udgive traktater, brochurer, blade og andre religiøse skrifter samt at drive religiøs missionsvirksomhed.“f

Fra og med 1909 udkom hver måned en traktat, som først bar navnet „Peoples Pulpit“, dernæst „Everybody’s Paper“, og endnu senere „The Bible Students Monthly“. Den fik stor udbredelse og kom hvert år i millioner af eksemplarer. Den forklarede på ligefrem måde de livsvigtige bibelske sandheder og advarede hedningenationerne med hensyn til skæbneåret 1914. Således blev disse ivrige, nært sammenknyttede arbejdere med årene af stadig flere kendt som bibelstudenterne eller de internationale bibelstudenter. Ja, i 1914 blev et tilsvarende arbejde lovformeligt iværksat på britisk område i henhold til gældende engelsk lov, og der stiftedes et selskab med navnet INTERNATIONAL BIBLE STUDENTS ASSOCIATION. Alle de tre nævnte selskaber var organiseret med nøjagtig samme formål for øje, og de arbejder harmonisk sammen.g

Med sit nye Brooklyn-hovedkontor var Watch Tower Society nu således udrustet, at det kunne være på højde med det stadig voksende, gigantiske forkynderarbejde, der forestod. I årene fra 1909 til 1914 skete der en stadig vækst i fremstillingen af traktater, brochurer og indbundne bøger, der beløb sig til mange millioner. Advarselsbudskabet med hensyn til 1914 forøgedes ved, at der organiseredes et internationalt avisbureau, der sendte Russells ugentlige prædiken til ca. 3000 aviser i U.S.A., Canada og Europa. Man anslog, at man på den måde hver uge kom i kontakt med 10 millioner mennesker.h

Ved aflæggelsen af det voksende vidnesbyrd angående året 1914, der kom stadig nærmere, benyttede man sig desuden af offentlige foredrag. Den officielle statistik viser, at alene i året 1911 holdtes der hele verden over 12.113 offentlige og halvoffentlige foredrag. 58 særlige, rejsende tjenere sendtes regelmæssigt ud på fastlagte ruter fra Selskabets Brooklyn-hovedkontor for at gøre tjeneste i denne kampagne med offentlige foredrag, men også mange hundrede stedlige talere udførte ved bestræbelser på at oprette nye bibelstudiekredse et arbejde med at forøge antallet af „klasser“.i Det resulterede i stor vækst, så der endelig i 1914 hjemme og i udlandet var 1200 menigheder eller klasser, der virkede i forbindelse med Watch Tower Society. I 1915 rapporteredes 15.430 tilstedeværende ved den årlige mindehøjtid i anledning af Kristi død, og der var på samme tid 55.000 abonnenter på Watch Tower, hvilket tilnærmelsesvis angiver tallet på dem, der tog del i advarsels- og vidnearbejdet.j

I denne vidnesbyrdsperiode var kravene til Selskabets præsident, C. T. Russell, om personligt at tale til offentlige forsamlinger i de store byer særdeles vedholdende. Hvert år rejste han til Europa på foredragstourné, og Nordamerika gennemrejste han på kryds og tværs med særtog til konventer, ledsaget af snesevis af ivrige medarbejdere (een gang 240). De besøgte alle større byer i U.S.A. og Canada.k På den måde talte han personligt til tusindvis af mennesker i mange dele af den engelsktalende verden.l Fra december 1911 til marts 1912 foretog Russell som formand for en komité på syv mand en jordomrejse og såede en sandhedens sæd, som til sin tid satte nye grupper af salvede kristne i gang i fjerne områder på kloden. Med afholdelse af offentlige foredrag for øje og for at studere missionen i det fremmede besøgte komiteen følgende byer: Honolulu, Hawaii; Yokohama, Tokyo, Kobe og Nagasaki, Japan; Shanghaj og Hong Kong, Kina; Manila, Filipinerne; Singapore og Penang på Malaccahalvøen; Colombo, Ceylon; Trivandrum, Kottarakara, Nagercoil, Puram, Madras, Vizagapatam, Calcutta, Benares, Lucknow og Bombay, Indien; Aden, Arabien; Cairo og Alexandria, Ægypten; Piræus, Aten, Korint og Patras, Grækenland; Brindisi og Rom, Italien; Paris, Frankrig; og derpå London, England, og til sidst New York.a I sandhed en jordomrejse, der havde til formål at bringe advarselsbudskabet om, at „hedningetidernes“ afslutning i 1914 nærmede sig. Det siges, at indtil sin død i 1916 (31. oktober) rejste Russell mere end I million miles, holdt over 30.000 prædikener og skrev bøger med et samlet sideantal på mere end 50.000.b På dette tidspunkt udkom Selskabets publikationer på 15 sprog.c

For at modvirke alle private, vilde spekulationer med hensyn til 1914 offentliggjorde Watch Tower for 1. december 1912 følgende:

„Der er absolut plads for små meningsforskelle i dette spørgsmål, og det påhviler os at overlade hinanden størst muligt spillerum. Det tidsrum, hvori magten har været overdraget hedningerne, kan udløbe i oktober 1914 eller i oktober 1915. Og den periode, hvori der skal være voldsomme stridigheder og anarki, „som hidtil ikke har haft sin mage, så længe der var folkeslag til“, kan enten være den endelige afslutning på hedningernes tider eller begyndelsen på det messianske styre. Men vi minder atter alle vore læsere om, at vi ikke har fremsat nogen profeti om hedningetidernes afslutning i en trængselstid eller om den herlige epoke, der vil følge kort efter hin katastrofe. Vi har simpelthen påpeget, hvad Skriften siger, fremlagt vort syn på dens betydning og bedt vore læsere hver især bedømme, hvad den viser. Disse profetier viser os staklig det samme . . . Måske fremkommer nogle med bestemte udsagn om, hvad de ved, og om, hvad de ikke ved; det vil vi aldrig tillade os; vi siger blot, at vi tror sådan og sådan af de og de grunde.“d

For yderligere at vise, at disse forenede og arbejdende bibelstudenter ikke troede, at det profetiske år 1914 ville betyde afslutningen på al deres virke med hensyn til jorden, anvendte Watch Tower Society fra 1912 til begyndelsen af 1914 en formue (mere end 300.000 dollars)e på fremstillingen af Skabelsens Fotodrama, for at dette værk kunne sprede bibeloplysning til masserne i 1914 og derefter. Skønt brugen af tale- og musikoptagelser, synkroniseret med lysbilleder og levende billeder, kun da var i sin vorden, gik Selskabet modigt i gang med et pionerarbejde på dette område. I primitive studier i New York fremstillede det en kombineret films og lysbilledforestilling af sjælden skønhed, synkroniseret med afvekslende, udvalgte musikoptagelser og 96 indtalte fonografoptagelser (hver på 4 minutter), der forklarede Bibelen i hovedtræk. Watch Tower for 1914 sagde herom:

„Naturligvis er vore læsere stærkt interesserede i fotodramaet om skabelsen. I har i de sidste to år alle hørt mere eller mindre om dets tilblivelse. Arbejdet har været langt mere vidtløftigt, end vi havde ventet. Alle, der har set det, indrømmer, at det var overordentlig smukt. Efter at have set to dele af det var der en præst, der sagde: „Jeg har kun set halvdelen af dramaet, men har allerede derved lært mere om Bibelen, end jeg lærte på mit 3-årige kursus på det teologiske seminarium.“ . . . Det (dramaet) handler om alt vedrørende skabelsen dyrene, mennesket, menneskehedens erfaringer i de forløbne seks tusinde år samt det messianske riges tusindårige virke. Det hele er delt op i fire dele, fire forestillinger (hver på to timer), med passende musik o.s.v. Første del fører os fra stjernetågen til verdens skabelse, til Vandfloden og frem til Abrahams tid. Anden del strækker sig fra Israels udfrielse fra Ægypten, dets oplevelser i ørkenen o.s.v., gennem kongernes periode til profeten Elisa. Tredje del fortsætter beretningen fra Daniels tid, indtil Logos blev kød ved Jesu fødsel, hans barndom, manddom, dåb, gerning, mirakler, korsfæstelse, død, opstandelse. Fjerde del begynder med pinsen og følger menighedens erfaringer gennem de forløbne nitten århundreder til vor tid og videre frem i de tusinde år til den herlige fuldendelse.“f

Der blev fremstillet mange eksemplarer, komplette og forkortede, af dette farverige lyddrama, og indøvede ledere og operatører fremviste det for millioner af mennesker ved gratis forestillinger i Nordamerikas, Europas og Australiens større foredragssale og biografer. Dette nye middel til bibeloplysning var klar til afsendelse til Tyskland og andre fremmede lande, hvor forestillinger under den første verdenskrig bragte trøst til skarer af forvirrede mennesker.g Det var i sandhed et stort vidnesbyrd, der blev aflagt på den måde. Ved Idahos højesteret vandt Selskabet i øvrigt en sejr over nogle modstandere, der ville modsætte sig, at dette fotodrama vistes om søndagen.h

(Fortsættes)

[Fodnoter]