Sandheden tilskynder til gavmildhed

„Dine udsigter til at give bidrag“

Støt vidnesbyrdet om Riget

„OG DENNE gode nyhed om Riget skal prædikes over hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle folkeslagene, og da skal den absolutte ende komme.“ — Matt. 24:14, NW.

Under ledelse af Vagttaarnets Selskab blev denne gode nyhed om Riget i året 1954 forkyndt i 159 lande og på næsten 100 sprog. Ja, nyheden forkyndes i alle verdensdele og i alle egne, både i de demokratiske lande og bag jerntæppet, bag bambustæppet og skindtæppet, lige fra den nordligste spids af Finland til det sydligste punkt i Sydamerika.

I 75 afdelingskontorer spredt ud over verden er næsten 1000 arbejdere travlt beskæftiget i mindst otte og en halv time daglig i fem og en halv dag om ugen. Iblandt dem finder man halvvoksne ynglinge, der arbejder side om side med hvidhårede 80-årige mænd, og alle, både unge og gamle, regner det for den største forret, som livet har givet, dem, at de kan have del i forkyndelsen af denne gode nyhed om Riget. Selv om mange har været beskæftiget fra fem og tyve til halvtreds år i dette arbejde, er de ikke blevet trætte af at gøre det gode, men deres iver og glæde er til eksempel for de yngre. De opnår ingen fortjeneste, men får kun kost og logi og et beløb på 98 kroner om måneden til dækning af deres personlige udgifter, for eksempel til tøj og kørepenge.

Selskabet har også udsendt cirka 1700 heltidsforkyndere som missionærer til alle dele af verden og bistår økonomisk henimod 17.000 heltidsforkyndere, der arbejder som missionærer i deres hjemland. For at eje det privilegium at tjene som heltidsforkyndere nægter disse kristne sig mange af „livets goder“. I løbet af det sidste år var der 580.498 forkyndere, det hidtil største antal af både deltids- og heltidstjenere, der virkede under Selskabets ledelse. Blandt resultaterne af hele denne aktivitet kan nævnes, at antallet af forkyndere steg med tolv procent, og 57.369 retsindige mennesker blev døbt som et ydre tegn på, at de havde indviet sig til at gøre Jehovas vilje. I forkyndelsesarbejdet deltager endog mænd og kvinder, der nærmer sig de hundrede år, og børn, der ikke er ret meget over ti.

Det siger sig selv, at det medfører anselige udgifter at lede forkyndelsen af den gode nyhed i 159 forskellige lande og at opretholde afdelingskontorer i 75 lande. I 1954 anvendte Selskabet tre millioner dollars til dette arbejde uden for de Forenede Stater. Heraf blev en halv million dollars brugt udelukkende til støtte for missionærer i fremmede lande. Foruden at støtte forkyndelsen af Riget i fremmede lande driver Selskabet en non-kommerciel radiostation i de Forenede Stater og bestrider også udgifterne ved de retssager, som føres i alle dele af verden for at forsvare og lovmæssigt stadfæste retten til at forkynde den gode nyhed over hele jorden. Endvidere bidrager Jehovas vidner overalt i verden til driften af lokale rigssale.

Menneskets veje er ikke Guds veje

Hvor kommer alle disse penge fra? Hvordan indsamles de? Fra nogle få rige mennesker, der interesserer sig for dette arbejde? Nej; for Bibelen fortæller os, at budskabet om Guds rige ikke vil tiltale de rige, hvilket bekræftes af kendsgerningerne. Men arrangerer Jehovas vidner så ikke spil af en eller anden slags, for eksempel lotterispil, hvor man kan vinde en bil på en lodseddel til ti dollars, således som nogle romersk-katolske kirker gør det? Nej; for de er klar over, at de ved at appellere til ønsket om at få noget uden at yde noget ville fremelske selviskhed, hvorimod kristendommen er indbegrebet af uselviskhed.

Vagttaarnets Selskab udsender heller ikke professionelle afladskræmmere, som efterplaprer en eller anden finansheksemesters salgstale ved at fortælle menigheden, at „statistikken viser, at Deres familie, Deres forretning og Deres omgangskreds vil få fremgang i forhold til, hvad De og andre giver. Jo mere De yder, desto større vil Deres udbytte blive“. Vagttaarnets Selskab udsender heller ikke mænd, der tigger penge sammen til opførelse af kirker, således som den Episkopale kirke i Long Islands stift, New York, gjorde det i efteråret 1954, ved hvilken lejlighed 3500 agitatorer søgte at indsamle fire og en halv million dollars til denne kirke. Nej; Vagttaarnets Selskab beder ikke og har aldrig bedt om penge på nogen af disse måder, for det hævder, at det tjener Gud, og det ville derfor være inkonsekvent af det at bede om hjælp til at udføre dette arbejde for Gud, når han slår fast, at sølvet, guldet og dyrene på de tusinde bjerge tilhører ham. — Hag. 2:8; Sl. 50:10.

Gud indgiver det i deres hjerter

Var det nødvendigt for Moses at tigge israelitterne om at skænke materialerne til opførelsen af åbenbaringsteltet i ørkenen og til dets udstyr? Nej; efter at det var blevet meddelt, at de, der ønskede det, kunne give deres bidrag, viste folket sig så gavmildt, at Moses måtte bede dem holde inde, for „det, der var ydet, var dem nok til at udføre hele arbejdet, ja mere end nok“. — 2 Mos. 36:6, 7.

Den samme gavmilde ånd blev også lagt for dagen, da David indsamlede de nødvendige materialer til det tempel, Salomo skulle bygge. Deres værdi er blevet beregnet til mange milliarder kroner. Alene Davids gave anslås at have haft en værdi af henved en milliard kroner. Intet under, at han i en bøn følte sig tilskyndet til at sige til Jehova: „Hvad er jeg, og hvad er mit folk, at vi selv skulle evne at give sådanne frivillige gaver? Fra dig kommer det alt sammen, og af din egen hånd har vi givet dig det.“ — 1 Krøn. 29:14.

Jehova forandrer sig ikke, hans principper ændres ikke, og de, som virkelig kender og elsker ham, forandrer sig heller ikke. Gennem sit ord, sin jordiske organisation og sin hellige ånd, der oplyser os, lader han alle retsindige mennesker forstå, hvilken vidunderlig Gud han er, og hvor fuldkommen han er i visdom, kærlighed, retfærdighed og magt. Han forklarer, hvad han har gjort, hvad han gør, og hvad han endnu vil gøre, og viser herved, hvor rigtigt og hvor klogt vi handler, når vi indvier os helt til ham og hans gerning. Alle, som har mulighed derfor, bør indvi hele deres tid til ham, og de, som ikke kan, bør give mest muligt af deres tid, energi, indflydelse og økonomiske støtte. Ja, det er sådanne guddommeligt inspirerede gaver, der udgør det økonomiske grundlag for den verdensomspændende forkyndelse af denne gode nyhed om Guds rige. Det er ham, der indgiver hjerterne ønsket om at give, således som i tilfældet med Nehemias, der omtaler sin indsats med at genopbygge Jerusalems mure som det, „min Gud havde skudt mig i sinde at gøre for Jerusalem“. — Neh. 2:12.

Ligesom Moses og David meddelte israelitterne, at de havde den forret at bidrage til tilbedelsen af Jehova, således meddeler Vagttaarnets Selskab een gang om året dem, som har indviet sig til tjenesten for Jehova, at de har den forret at yde økonomisk støtte til arbejdet, for at denne gode nyhed om Riget kan blive forkyndt til et vidnesbyrd for hele verden. For at give Selskabet mulighed for at planlægge arbejdet på bedste måde ville det være praktisk, om de, som er i stand til at yde bidrag i årets løb, i forvejen meddeler Selskabet, hvad de regner med at kunne give. Herved påtager man sig på ingen måde nogen forpligtelse, for Selskabet vil ikke ved årets slutning foretage nogen sammenligning for at konstatere, hvad den enkelte håbede at give, og hvad han faktisk gav. Meddelelsen er kun et udtryk for, hvad hver enkelt håber at kunne yde, og den kaldes derfor „Dine udsigter til at kunne give bidrag“. Det er naturligvis helt i sin orden, hvis der er nogen, som ikke ønsker at give en sådan meddelelse.

Meddelelsen kan sendes til afdelingskontorerne. I Danmark bør kortet eller brevet adresseres til Vagttaarnets Bibel- og Traktatselskab, Sdr. Fasanvej 54, København, Valby. Når du skriver til os om „Dine udsigter til at give bidrag“, kan du for eksempel formulere dit brev således: „Det er mit håb, at jeg i løbet af de næste tolv måneder vil være i stand til at give et beløb på kr. . . . . . . . . . . . til arbejdet med at forkynde den gode nyhed om Riget, hvilket bidrag jeg vil sende i sådanne beløb og på sådanne tidspunkter, som passer mig bedst, alt efter som jeg måtte være i stand til ved Jehovas ufortjente godhed gennem Kristus Jesus.“ (Underskrift) Foruden den ovenfor nævnte adresse findes der en liste over andre afdelingskontorer på side 202, og en fuldstændig liste findes på sidste side i de fleste af Selskabets publikationer.

Guds ord minder os om, at „dersom HERREN ikke bygger huset, er bygmestrenes møje forgæves, dersom HERREN ikke vogter byen, våger vægteren forgæves“. (Sl. 127:1) Da dette er tilfældet, vil alle de, som er virkelig interesserede i arbejdet med at forkynde denne gode nyhed om Riget, ikke blot støtte det med deres tid, energi, personlige indflydelse og pengemidler, men de vil også daglig bede om Jehovas vejledning, beskyttelse og velsignelse over arbejdet.