Indvielse til Jehova

„Jeg er kommen . . . for at gøre din vilje, min Gud!“ — Hebr. 10:7.

1. Hvilke personlige spørgsmål melder der sig for de henved to millioner læsere af Vagttaarnet med hensyn til det, dette blad slår til lyd for?

DU er en af de henved to millioner læsere af Vagttaarnet, og du vil have bemærket, at hvert eneste nummer af dette blad går ind for tilbedelsen af Jehova Gud. Hvad betyder tilbedelsen af ham for dig personlig? Er religion en ting af underordnet betydning for dig, eller indtager den en vigtig plads, ja måske førstepladsen i dit liv? Hvis du har et godt kendskab til Bibelens sandheder, vil du have modtaget rige åndelige velsignelser, og sammen med hundredtusinder andre ligesindede hele verden over har du en velsignet lejlighed til at vokse i kundskab om og forståelse af universets store Gud. Er dette af vigtighed for dig? Har sandheden fremelsket en tilbedelsens ånd i dit sind og hjerte? Måske har den. Måske har den ikke. Men alene det, at du har givet dig tid til at læse disse ord og forhåbentlig slår skriftstederne efter og omhyggeligt studerer denne og de efterfølgende artikler, er rosværdigt, fordi det viser, at du har mod til at undersøge Bibelen, og at du nærer et ønske om at kende sandheden, samt at du ikke indtager en lad, ligegyldig eller fejg holdning over for Guds ord.

2. Kan man ved bevidst mangel på interesse blive fri for at tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt man skal følge principper eller søge personlig fordel?

² Det vil måske overraske dig at høre, hvad mange giver som undskyldning for ikke at undersøge budskabet om Riget. Når de har fået deres opmærksomhed henledt på Bibelens klare og skønne læresætninger, på beviserne for profetiernes opfyldelse, på det store tegn, der markerer Kristi Jesu nærværelse i Riget, og på det interessante arbejde, den nye verdens samfund udfører, siger mange: „Ja, det er nu Deres fortolkning af Bibelen, en anden fortolker den på sin facon, og jeg kunne fortolke den på min, så jeg er ærlig talt ikke interesseret.“ Sådanne mennesker er ikke interesserede, fordi de ikke ønsker at være det. Men eet kan vi være sikre på: Fra nu af og i hele resten af deres liv vil de, skønt de fortsat og med overlæg viser mangel på interesse for Jehova Gud og hans ord, bestandig komme til at stå over for det problem at måtte afgøre, hvorvidt de i livets anliggender vil handle efter principper eller efter, hvad der måtte bringe øjeblikkelig og personlig fordel. Sådan forholder det sig, fordi vi lever på en dommens dag. — Se Vagttaarnet for 1. september 1952.

3. Hvad grund kan der være til en negativ reaktion over for bibeloplysning, og hvilken rolle spiller fejghed i denne forbindelse?

³ Den her omtalte reaktion over for bibeloplysning kan skyldes åndelig dovenskab, fordi pågældende person ikke har foretagsomhed eller initiativ nok til at bruge sin hjerne for at tilegne sig Guds tanker, eller også skyldes den ren og skær ligegyldighed. I begge tilfælde er det at vise ringeagt for Guds ord, for det er faktisk det samme som at sige, at fordi forskellige mennesker har forskellige opfattelser, har den almægtige Guds tanker ingen betydning for dem. Men svaret kan også skyldes fejghed. Det er fejgt, hvis et sådant menneske er bange for sandheden, bange for det ansvar, sandheden fører med sig, bange for at få sine egne ugudelige gerninger blotstillet som uretfærdige, ude af harmoni med de retskaffenhedens og sømmelighedens principper, der rummes i den eneste sande Guds ord, han, som selv er retfærdig og hellig. Hvordan reagerer du over for Jehovas ord?

4. Hvilket syn på sagen vil give os større glæde og ærefrygt?

⁴ Vi må indse, at forståelsen og godtagelsen af Bibelens sandheder ikke er et spørgsmål om det ene menneskes fortolkning mod det andets. Det er et spørgsmål om at godtage eller forkaste, hvad Jehova Gud selv har ladet nedskrive i sit ord for at belære menneskene om retfærdighed og om tilbedelsen af ham. Hundredtusinder af mennesker har fået deres tilværelse fyldt med lykke og deres hjerter med glæde. Deres ærbødighed for Gud er blevet større takket være Bibelens vidunderlige sandheder, der bestandig fremholdes og respekteres af bladet Vagttaarnet. Hvordan reagerer du rent personligt over for dit studium af Bibelen?

Tilbedelse

5. I hvor vid udstrækning kan det livløse skaberværk, planter og dyr prise Skaberen?

⁵ Rundt om os ser vi ting, der ærer og priser Jehova, Skaberen, hver på sin vis, men de har ikke som vi evner til at tilbede Jehova. I den 19. salme siges den livløse skabning billedligt at lovsynge Jehova. „Himlen forkynder Guds ære, hvælvingen kundgør hans hænders værk.“ (Sl. 19:2) Beboerne i himmelen, Guds bolig, og hans nye verdens nye himle synger Jehovas pris og tilbeder ham, men tilbeder de bogstavelige stjerner, solen og bjergene da Gud? Nej, naturligvis ikke. En skøn juvel genspejler hans glans, som tilvirkede den, men den kan ikke dyrke sand religion, for den er jo livløs. Vi kender naturens pragt, der forskønner vor jord. Blomsterne på marken, der ingen møje har, ærer med deres skønhed Skaberen, men er de med til at tilbede ham? Nej naturligvis ikke. De fængslende og elskelige dyreskabninger lever deres tilmålte tid og tjener deres formål. Det er altsammen udtryk for Jehovas beundringsværdige egenskaber. Men kan løvinden eller ungløverne, ravneungerne, stenbukkene, vildæslet, vildoksen, strudsen, hesten, græshoppen, falken, ørnen eller nogen anden dyreskabning under himmelen, på jorden eller i havet tilbede Gud? (Job 39:1-30) Vi ved, at ikke en eneste af dem kan tilbede Jehova Gud. Hvorfor ikke? Fordi de ikke er begavet med tænkeevne. En af hensigterne med denne og påfølgende artikler er at vise, hvilken forskel der med hensyn til ren tilbedelse består mellem mennesket på den ene side og dyr, planter og uorganisk stof på den anden, samt hvilke muligheder denne forskel skaber for dit vedkommende.

6. Hvilke særlige egenskaber besidder mennesket og skabninger, der står over det?

⁶ Jehova Guds lavere dyreskabning, som vi kender så godt, tjener til fulde sin hensigt og er et vidnesbyrd om Guds magt. Men den skabning, der står lavere end mennesket, besidder ikke egenskaber som retskaffenhed, kærlighed, retsindighed o.s.v. Sådanne egenskaber har med tilbedelse at gøre. Tilbedelse, ren religion, er kun mulig for den del af Guds skabning, er fornuftbegavet.

7. Hvorved bevises det, om et menneske opfylder eller forfejler sin hensigt?

⁷ Tilbedelsen af Jehova er et bevis på intelligens eller forstand. (Ordsp. 1:7; 9:10) Når en såkaldt „intelligent“ skabning nægter at tilbede Jehova, forfejler den sin hensigt. Til jord igen bliver en sådan uduelig skabning. Det er kun godt det samme, for et dyr eller en blomst eller et klippestykke er bedre end et menneske, der fattes forstand. (Sl. 14:1) „Ånden, der er i mennesket, og den Almægtiges ånde giver dem indsigt.“ (Job 32:8) Den „indsigt“, menneskene her siges at have fået, er intelligens, evne til at skelne og opfatte, visdom, der sætter dem i stand til at handle ret.

8. Hvilket spørgsmål burde enhver stille sig selv, og hvad er svaret?

⁸ Hvordan tilbedes Jehova af sine fornuftbegavede skabninger? Man kunne spørge: Hvordan kan jeg tilbede Gud? Man burde stille sig selv dette spørgsmål. Det ville være tåbeligt at gå uden om det eller skyde det fra sig. Det er vort ønske her at pege på det svar, Gud giver i sit eget ord, Bibelen, og vi håber, tror og beder til, at disse livsvigtige bibelske sandheder om dette spørgsmål må blive påskønnet og fulgt af mange af vore læsere, fordi dette er en betingelse for deres evige velfærd. Det er nødvendigt, at enhver, som ønsker at tilbede Gud, først og fremmest personligt indvier sig til Jehova.

Indvielse til Jehova

9. Hvad er det ædleste, et menneske kan gøre, og hvad kan forhindre ham i at gøre det?

⁹ Det er gennem sin indvielse til Jehova Gud, at et menneske kommer til at indtage sin rette stilling i forhold til den del af Guds skaberværk, der står under mennesket. Der gives ingen højere og ædlere menneskelig higen og tragten, og det er den vej, som alle, der skal opnå livet, må følge. (Joh. 17:2, 3; Sl. 119:1, 2) Når et menneske kommer til at kende Jehova, således som han åbenbarer sig gennem Bibelen, kan kun selviskhed hindre dette menneske i at indvi sig til Jehova Gud. Hvordan det? Findes der ikke inden for mange religioner mennesker, som ikke er indviet til Jehova Gud? Jo, det gør der. Faktisk er tallet på indviede Jehovas tjenere kun lille, og de udgør en absolut minoritet, men blandt dem er mennesker fra alle samfundsklasser og i forskellige livsstillinger. Man kan med rette sige, at ethvert menneske er indviet til et eller andet. Hvad er det, der er forkert ved de fleste menneskers indvielse? Jo, de indvier sig ikke til universets almægtige Gud, hvis navn alene er Jehova, men til et selvisk formål eller en anden sag eller gud, og følgelig ledes den indviede ikke til evigt liv til Jehovas pris.

10. Hvori består den kristnes indvielse?

¹⁰ Det engelske ord for indvielse, „dedication“, betød oprindelig at kundgøre, at bekræfte, at erklære højtideligt, at vise hengivenhed. Det refererer til den handling at sætte noget til side eller indvi noget til et bestemt brug eller til en handling, hvormed et menneske eller en ting indvies til at følge en bestemt vej eller bruges til et bestemt formål. For den kristne betyder indvielse en udelt hengivelse i tjenesten for Jehova og i tilbedelsen af ham. Det er det, at et menneske uforbeholdent og betingelsesløst stiller sig til rådighed for Jehova Gud for at gøre hans vilje ved Kristus, Jesus. Hvordan kommer denne vilje til udtryk? Gennem sekter og samfund? Gennem menneskers planer eller organisationer? Nej. Guds vilje kommer til udtryk gennem Bibelen og klargøres for os ved den hellige ånds medvirken. Indvielse betyder derfor, at man fra det øjeblik, man har indviet sig, må leve et helligt liv, adskilt fra den fordærvede verden, og tjene Jehova Gud.

11. Hvordan stiller de fleste sig til spørgsmålet om indvielse, kan man komme uden om dette spørgsmål, og hvordan kan du blive et lykkeligt menneske?

¹¹ „Det kan jeg ikke gøre,“ vil mange sige. „Jeg kan ikke give Gud førstepladsen i hele mit liv. Jeg vil pleje mine egne interesser og i første række beskæftige mig med de ting og de mennesker, der står mig nærmest, og så må Gud komme i anden række. Jo vist, jeg vil gerne tjene Gud og anerkende ham fra tid til anden, når det er belejligt, men indvi mig selv til Jehova? Hvordan skulle jeg kunne gøre det?“ Ja, det er den ganske almindelige reaktion. Mange af dette blads læsere har ikke indviet sig til at tjene Jehova. Som vi sagde før, er det selviskhed, selvoptagethed, der hindrer et menneske i at indvi sig til Jehova. Du vil aldrig blive dette spørgsmål kvit. Det er ikke til at komme udenom. Der må tages stilling til det. Indvielse kræver en afgørelse. Du må træffe beslutning om, hvorvidt du vil tilbede og tjene den Gud, som gav dig livet, eller om du vil lade hånt om hans ord og hans vilje i din livsførelse. Hvis du indvier dig til at tjene ham ærligt og redeligt og af kærlighed til ham, fordi påskønner hans godhed imod dig, er du i sandhed et forstandigt og lykkeligt menneske.

12. Hvilke grunde er der til, at man skal indvi sig til Jehova Gud?

¹² Hvorfor skulle man indvi sig til at gøre Jehova Guds vilje, højtideligt gå ind på at lade sig lede af Guds ord, handle i overensstemmelse med hans hensigter samt bestræbe sig for at nå op til den høje standard, han anviser i Bibelen? Hvorfor skulle man gøre det? Man burde snarere spørge: Hvorfor skulle man ikke gøre det? Hengivenhed for Jehova Gud og indvielse til ham skulle være noget ganske naturligt, fordi han er værdig dertil. Hans gode egenskaber er grund nok til, at de, som elsker ham, viser ham hengivenhed. (1 Pet. 1:15, 16) Han fortjener vor lovprisning, tjeneste og tilbedelse. Han er midtpunktet for sand religion. Hans værd kan ikke beskrives med fattige menneskeord, men hvis man af et uoprigtigt hjerte værdsætter ham, vil indvielse til al god gaves giver være det logiske resultat. At værdsætte Jehova vil sige at vurdere ham efter hans fortjeneste, at højagte hans værd, at føle en tilfredshedens varme og påskønnelse af ham, at være taknemmelig for alt, hvad han gør. Påskønner du livet, dets velsignelser, sandheden, Guds åbenbarede ord, hvad han har gjort for menneskeheden gennem sin søn, Kristus Jesus, hans rige, der er oprettet i himmelen, hans gerning, der nu går for sig på jorden, og den nye verdens samfunds virksomhed? Har du dyb respekt for alle disse ting? Du vil enten afvise dem med foragt eller tage imod dem i oprigtig påskønnelse. Hvis du påskønner dem, vil du påskønne Gud, som tilvejebragte dem, og indvi dig til at, tjene ham. Sand påskønnelse fører til indvielse. Indvielse til Jehova er indvielse til livets store kilde. Denne handlemåde må følges af alle, om skal opnå liv, og den er derfor selve visdommens vej. — Ordsp. 14:27.

13. Hvad viser man ved sin indvielse, og hvad fører denne indvielse til?

¹³ Mange mennesker siger i virkeligheden: „Jeg tror, at hvis man gør sit bedste og prøver at følge med, skal alting nok gå godt i sidste ende.“ Men det er ikke, hvad Bibelen lærer; det er selvbedrag. (Ordsp. 14:12) De, for hvem alting nok skal gå godt i sidste ende, er sådanne, som opnår evigt liv, og det er ikke muligt at opnå evigt liv, når man bliver afskåret fra livets kilde, den store Skaber, den levende Gud. Hans livsens ord lader os ikke i tvivl om dette. Indvielse er en tilkendegivelse af fuld tro og tillid til Jehova. Den viser, at den, som indvier sig er forvisset om, at Jehova er Gud, at Gud har ret, at hans sag vil vinde sejr, at den indviede ikke nærer mindste tvivl i sind og hjerte, samt at han er glad og lykkelig over at tage standpunkt på Jehova Guds side.

14. a) Læs Jesu ord i Johannes 3:19-21 og gør med egne ord rede for det spørgsmål, der her rejses. b) Hvor vil vi nu vende os hen for at få opmuntring og forvisning vedrørende den kristnes indvielse i dag?