Optimisme — trods mørke udsigter
NOGLE mennesker går sorgløse, ubekymrede og ubesværede gennem livet, og den slags er som regel lykkeligt uvidende om de faktiske forhold i verden. De, der virkelig er klar over tilstanden i verden, ser oftest med ængstelse på fremtiden.
I en ledende artikel bragte New York Times den 12. juni 1955 følgende: „Vi har nu i vor moderne verden længe levet som i en slags vinter. Frygt har fået blodet til at stivne i vore årer, og besynderligt, som det må lyde, har der ikke eksisteret had nok til at tø det op. I realiteten oplever vi ikke en tid med drabelige kampe. Det er snarere en ængstelsens tidsalder. Således er det blevet, og i sidste ende vil det måske vise sig at være heldigt, at det er sådan, fordi verden ikke længere tør give hadet frit løb — for at sige det, som det er, had er nu selvmorderisk, had er blevet den sidste krampetrækning før døden.“ Men i betragtning af menneskenes hidtidige fejltagelser er der kun ringe trøst ved håbet om, at de vil afholde sig fra en nærmere bestemt adfærd, blot fordi den er selvmorderisk.
I den forbindelse er det værd at lægge mærke til de udtalelser, som dr. Krumm, præst ved Columbia-universitetet, fremkom med over for 160 dimitterende studenter. Han sagde, at han tvivlede på, om nogen, hvis man iagttog historien, ærligt og oprigtigt kunne være optimist. Fremdeles hævdede han, at Bibelen viser, at fremtiden er „hyllet i mystik“. „Vi har magt til at gøre jorden ubeboelig. Det eneste, der skiller os fra en sådan skæbne, er den sørgeligt lille smule klogskab, tålmodighed og gode vilje, som menneskene og deres ledere formår at mobilisere.“ Efter dr. Krumms mening er optimisme vort århundredes alvorligste ulykke. — New York Times, 30. maj 1955.
Er optimismen død? Ikke så længe der findes 500.000 mennesker, mindst, som har tro på Jehovas løfter om en strålende fremtid for jorden og menneskene. Gør menneskene jorden ubeboelig? Det vil ikke være muligt, for Gud forsikrer os om, at han „danned den til at bebos“, og at „hvad han end har til hensigt, det vil han også gøre“. Er fremtiden „hyllet i mystik“? Nej, for Guds ord siger klart og tydeligt, at når tiden kommer, vil han sørge for, at „jorden skal være fuld af kundskab om Jehova, som vandene dækker havet“, og at han „skal tørre hver tåre af deres øjne, og der skal ingen død være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere“. — Es. 45:18; 46:11, KJ; 11:9, AS; Åb. 21:4.
Man kan være optimist på trods af tilstandene i verden og uden at lukke øjnene for dem og uden at stole blindt på menneskenes visdom, tålmodighed og gode vilje, såfremt man har forståelse af Skaberens hensigter og har tro på dem. Tiden til, at disse løfter om jorden og mennesket skal opfyldes, ligger heller ikke hen i det uvisse. Tværtimod. Da Jesus havde fremsat sine forudsigelser om de tilstande, som vi netop oplever nu, sagde han: „Men når dette begynder at ske, da skal I rette jer og løfte jeres hoveder, thi jeres forløsning stunder til.“ — Luk. 21:28.
„Den retfærdige ihukommes for evigt; han frygter ikke for onde tidender, hans hjerte er fast i tillid til [Jehova]; fast er hans hjerte og uden frygt.“ — Salme 112:6-8.