Jehovas vidners historie i nyere tid

Enogtyvende del: Oplæringen i den teokratiske tjeneste skrider fremad

OM „RESTEN“ af Jehovas vidner, som profeten Jeremias var et billede på, blev det forudsagt: „Se, jeg giver dig i dag myndighed over folk og riger til at oprykke og nedbryde, til at ødelægge og nedrive, til at opbygge og plante.“ (Jer. 1:10) Således viste året 1942 sig at være et vendepunkt i det brændende domsarbejde, der gik ud på at afsløre den frafaldne kristenhed.

Efter St. Louis-stævnet 6.-10. august 1941, ved hvilket J. F. Rutherford talte til en synlig tilhørerskare på 115.000, det højeste antal, han nåede op på, og ved hvilket han bekendtgjorde udgivelsen af den nye bog Children (Børn) samt for første gang påpegede, at det var verdensherredømmet, det store stridsspørgsmål drejede sig om, gik det rask ned ad bakke med helbredet for den nu 72-årige præsident for Watch Tower Society,a og den 8. januar 1942 afgik han ved døden. J. F. Rutherford havde da beklædt stillingen som Selskabets præsident i fem og tyve år og to dage. Det følgende er et uddrag af en meddelelse i Watchtower under titlen „Et trofast vidne“

„TIL ALLE, SOM ELSKER TEOKRATIET: Den 8. januar 1942 afsluttede vor elskede broder, J. F. Rutherford, trofast sin jordiske løbebane som forkæmper for den TEOKRATISKE REGERING og som Guds ords tjener. Vel vidende, at I lige siden hans alvorlige sygdom forud for Detroit-stævnet i juli 1940 har næret mange bekymringer og er gået i forbøn for ham hos Gud, skynder vi os at underrette jer. Det var broder Rutherfords ønske at få lov at „dø kæmpende med støvlerne på“, og det fik han. Herren gav ham nådigt tilladelse til at fuldføre rapporten i Yearbook of Jehovah’s Witnesses for 1942, hvoraf det fremgår, at det hidtil største vidnesbyrd var blevet aflagt, samt at der på et år var blevet afsat i alt 36.030.595 bøger og pjecer. Altid tænkte han først og fremmest på at GØRE DETTE ENE, at forkynde Jehovas navn og hans rige, at holde sin pagt med ham, og at holde sig sine brødres velfærd for øje.“b

Således afsluttede denne retfærdighedens forkæmper, der aldrig gik på kompromis, sin virksomme, jordiske løbebane i tjenesten. Stor og omfattende var den uselviske indsats, broder Rutherford ydede i forbindelse med opbygningen af den nye verdens teokratiske samfund, og endnu i dag er mindet om ham levende hos mange tusinder.

Overgangen til den nye administration, som Selskabets tredje præsident kom til at stå i spidsen for, forløb hurtigt, glat og gnidningsløst, fuldstændig forskelligt fra, hvad man oplevede, da Selskabets første præsident, C. T. Russell, døde i 1916. Der opstod da et interval på ti uger, før J. F. Rutherford valgtes til Selskabets anden præsident. Den 1. juli 1942 bragte Vagttaarnet under overskriften „Enigt samvirkende tjenere“ meddelelse om de foretagne ændringer på Selskabets ledende poster.

„Om eftermiddagen den 13. januar 1942 samledes alle direktionsmedlemmerne på betelhjemmet i Brooklyn. N. H. Knorr, som har været vicepræsident siden årsmødet i 1940, havde flere dage i forvejen anmodet direktionsmedlemmerne om at søge guddommelig visdom gennem bøn og overvejelse, så de kunne blive retledet, og dette gjorde de. Mødet indledtes med bøn, hvori man særskilt bad om, at Jehova Gud måtte give visdom ved valget af de tjenere, som han ønskede skulle repræsentere ham i retslig henseende i forbindelse med organisationen. Efter omhyggelig overvejelse blev følgende brødre foreslået og enstemmigt valgt: N. H. Knorr til præsident og Hayden C. Covington til vicepræsident.c Senere på dagen oplæstes valget for den samlede betelfamilie i Brooklyn og vakte et begejstret gensvar.“d

Fra mange egne af jorden modtog man breve og telegrammer, der gav udtryk for glæde over, at broder Knorr var valgt til Selskabets nye præsident.

Selv i den mørke tid under den anden verdenskrig var det muligt i 1942 i begrænset omfang at iværksætte et „bygge“- og „plante“-program inden for den teokratiske organisation. Hensigten var at få den nye verdens samfund i „Beulah“-land til at blomstre i paradisisk skønhed og fremgang som aldrig før. Ved den nye verdens teokratiske stævne i Cleveland, Ohio, 18.-20. september 1942, præsenteredes Selskabets nye præsident, Nathan Homer Knorr, for Jehovas vidner. En og halvtreds andre stævnebyer var via telefonnettet koblet sammen med hovedstævnet i Cleveland, så de kunne høre hovedforedragene, hvoraf det vigtigste var det offentlige: „Peace — Can It Last?“ [„Freden — kan den vare ved?“], som holdtes af præsident Knorr for i alt 129.699 tilhørere. Omtrent samtidig afholdtes uden for de Forenede Stater yderligere tre og tredive stævner. Ved det førnævnte betydningsfulde stævne lød signalet „Fremad“, og ud fra Åbenbaringen 17:8-18 blev det påvist, at Folkeforbundet, der var afgået ved døden, ville blive vakt til live igen efter krigen, som ville blive efterfulgt af en begrænset fredsperiode, der åbnede mulighed for en forkyndervirksomhed i stor målestok. Den nye bog The New World samt Selskabets bibel nr. 10, en udgave af King James Version, blev udgivet, for at der med disse kunne startes en ny oplysningskampagne.e

Nogle biografiske hovedpunkter vedrørende Selskabets tredje præsident viser, at Nathan Homer Knorr fødtes i Bethlehem, Pennsylvania, i 1905 af amerikanskfødte forældre. Han tog eksamen fra gymnasiet i Allentown (Pennsylvania) i juni 1923. Som 16-årig tilsluttede han sig Allentown-menigheden af Jehovas vidner efter først at have meldt sig ud af den reformerte kirke. I 1923 blev han i en alder af 18 år heltidsforkynder, idet han da modtog indbydelse til at komme til Selskabets betelhjem i Brooklyn som medarbejder på hovedkontoret. Her gjorde han hurtige fremskridt i sin uddannelse til tjenesten. Senere rejste han i weekenden rundt og holdt bibelske foredrag i de menigheder, der lå indtil ca. 300 km fra Brooklyn. Med tiden fik han den opgave betroet at koordinere al trykkearbejdet i Selskabets trykkeri, for så i 1932 at blive øverste leder af forlagskontoret og trykkeriet. I 1934 valgtes han til en af posterne som direktør for Selskabets New York-korporation (nu Watchtower Bible and Tract Society, Inc.), og i 1940 udnævntes han til direktør for Pennsylvania-korporationen, Watch Tower Bible and Tract Society, for hvilken han også valgtes til vicepræsident. Hans valg til præsident for begge de amerikanske selskaber samt for den britiske korporation, International Bible Students Association, fandt sted i januar 1942. I februar 1943 blev han præsident for den da nylig grundlagte Watchtower Bible School of Gilead (Vagttaarnets bibelskole Gilead) i South Lansing i staten New York. Han er desuden leder af Selskabets radiostation WBBR, Brooklyn, ligesom han har tilsyn med administrationen af Selskabets anliggender i alle verdensdele, hvilket medfører, at han må rejse over hele jorden. Ved alle internationale stævner er han Selskabets hovedtaler. Ligeledes fører han tilsyn med Selskabets omfattende redaktionelle arbejde samt leder vidnernes missionsvirksomhed i fremmede lande. Han bor sammen med sin hustru på betelhjemmet i Brooklyn, Columbia Heights 124.f

Snart blev Selskabets nye præsident og hans nye stab i administrationen klar over, at der var et påtrængende behov for at give alle Selskabets forkyndere en mere indgående oplæring i tjenesten. Man begyndte da at planlægge et omfattende program for den teokratiske uddannelse. (Ef. 4:12) Første afsnit af dette program blev bekendtgjort mandag den 16. februar 1942, da der på betelhjemmet startedes en aftenskole med et „Kursus i teokratisk tjeneste for viderekomne“.g Kun mandlige medlemmer af hovedkontorets medarbejderstab kunne melde sig. Undervisningen fandt sted en gang om ugen, nemlig mandag aften. I den første del af timen samledes man i auditoriet, hvor der holdtes foredrag for alle, som var tilmeldt skolen. Også søstrene på betelhjemmet blev indbudt til at overvære disse foredrag. Så fulgte et kort „frikvarter“, der tillod tilhørerne at dele sig i mindre grupper i klasseværelser. Her holdtes elevforedrag over bibelske emner, hvorefter uddannede lærere gav vejledning. På samme måde blev der på betelhjemmet, efterhånden som skolens program skred fremad, afholdt talekurser samt kurser i almindeligt bibelstudium. Da hele den nyeste taleteknik med offentlige, ekstemporerede foredrag blev taget i anvendelse, viste der sig straks bemærkelsesværdige fremskridt i fremførelsen. Også forkyndelsen fra hus til hues undergik en mærkbar forbedring, hvilket gjaldt både de mandlige og de kvindelige medlemmer af betelfamilien. At Jehova velsignede det nye program var tydeligt nok. Betelskolen har nu virket i over tretten år, og den har hjulpet i hundredvis af unge forkyndere til større bibelkundskab og talefærdighed.h

At betelskolen blev en sådan succes, tilskyndede Selskabet til at tage fat på det nye undervisningsprograms næste punkt, oprettelsen af en skole, der kunne give forkyndere, som skulle oplæres til missionærtjeneste, og som skulle virke som Selskabets repræsentanter i fremmede lande, en videregående uddannelse. Selskabets lokaler i betelhjemmet i Brooklyn var imidlertid ikke tilstrækkelige til, at en sådan påtænkt institution kunne huses der. Men lykkeligvis havde Vagttaarnets Selskab siden 1935 været ejer af og drevet en mere end 300 hektarer stor landbrugsejendom, som kaldes Kingdom Farm, og hvor der — hovedsagelig til brug for betelfamilien — produceres forskellige levnedsmidler. (Fra 1955 består den permanente „familie.“ på farmen af cirka 50 medlemmer, der som en frivillig tjeneste har påtaget sig at passe denne store virksomhed.) Kingdom Farm er skønt beliggende ca. 400 km nordvest for New York city i Finger Lake-distriktet i staten New York nær byen Ithaca, hvor også det berømte Cornell-universitet ligger. I årenes løb var der rejst adskillige bygninger på denne ejendom, deriblandt den store, murede administrationsbygning, der fuldførtes i 1941, og som fik navnet „Gilead“, hvilket betyder „vidnedysse“. Dette var det ideelle sted for oprettelsen af en bibelskole, og i september 1942 blev stedet godkendt af Selskabets bestyrelse. Umiddelbart efter udpegedes en lærerstab, bestående af fire ordinerede forkyndere, som tog fat på at planlægge et kursus, udarbejde forelæsninger, udvælge passende lærebøger, samle et mindre bibliotek på 800 bind, omfattende de væsentligste arbejder på det bibelske område, samt udarbejde en læseplan for klasserne. Der foretoges visse ændringer ved de eksisterende bygninger, således at disse kom til at rumme klasseværelser, foredragssal, spisesal samt soverum. Det bestemtes, at et semester skulle strække sig over fem måneder, og at der i hvert semester skulle undervises cirka hundrede studerende, som også skulle have kost og logi.i

(Fortsættes)

[Fodnoter]

[Illustration på side 21]

N. H. Knorr