Den teokratiske organisations udvidelse i efterkrigstiden

1. Hvad bragte religionslederne til tavshed vedrørende forudsigelserne om 1914?

HELT TILBAGE i 1880 havde Vagttaarnet i sine spalter henledt opmærksomheden på bibelens kronologi, der angav året 1914 som det år, da den tidsperiode på 2520 år skulle ophøre, som Jesus omtalte som „hedningernes tider“ i sin profeti om verdens ende. (Lukas 21:24) I harmoni hermed ventedes det, at Guds rige med Kristus Jesus i himlene skulle oprettes i 1914, medens denne verden ville befinde sig i en trængselstid, der ikke før var oplevet. Kristenhedens religionsoverhoveder og religiøse systemer var alle rede til at le ad broder Russell og hans medvidner over hans forfejlede forudsigelser vedrørende 1914. Men der var ikke noget at le ad, da verdenskrigen brød ud i slutningen af juli og i oktober havde antaget verdensomfattende karakter. Kristenhedens religiøse munde blev bragt til tavshed ved begivenhedernes frygtindgydende udvikling, men ikke broder Russells. Den 1. oktober 1914 erklærede han, da han tog plads ved morgenbordet i betelhjemmet i Brooklyn, med overbevisning i stemmen: „Hedningernes tider er udløbet!“

2. Hvilke begivenheder i himmelen markerede året 1914?

² Da han vidste, at verden nu var kommet til tidspunktet for sin opløsning, nægtede han at efterkomme de Forenede Staters præsident Wilsons anmodning til alle præster og prædikanter hele landet over om at bede for freden. På det tidspunkt forstod man ikke, at der også var krig i himmelen mellem Jehovas nylig indsatte konge, Kristus Jesus, og Djævelens hærskarer, og at resultatet blev, at Djævelen blev kastet ud af himmelen og ned til jorden for en kort tid inden hans tilintetgørelse. Men bibelens profetier vedblev med at opfyldes. Lyset over Guds ord, især over Åbenbaringen, det tolvte kapitel, voksede stadig. Det blev åbenbaret, at Jehovas rige ved Kristus var blevet født i 1914 og oprettet i himmelen for at herske blandt dets fjender i himmelen og på jorden. Dets første handling var at kaste Satan ud af himmelen. — Se Vagttaarnet, maj 1925.

3. Hvorledes blev Selskabets præsident anklaget i 1918, men senere frikendt?

³ Broder Russell døde den sidste dag i oktober i 1916. Ved et valg, der fandt sted ved det årlige forretningsmøde i Pittsburgh den 6. januar 1917, gjordes J. F. Rutherford, Selskabets sagfører og en af dets rejsende repræsentanter, til præsident for Pennsylvanien korporationen som broder Russells efterfølger. Senere blev han også valgt til præsident for New York korporationen og den britiske korporation. Gennem regelmæssige valg, foretaget af de forskellige korporationers medlemmer og bestyrelser, forblev han præsident lige til sin død den 8. januar 1942. Kort efter hans valg kom de Forenede Stater med i verdenskrigen, den 6. april 1917. Udgivelsen af syvende bind af Studier i Skriften den 17. juli 1917 blev skæbnesvanger og indvarslede vanskelige tider for Selskabet i de Forenede Stater. Denne hjælp til bibelstudium, Den fuldbyrdede Hemmelighed, var en afsløring af kristenhedens religionssystemer. Derfor benyttede fjenderne sig af den i deres bevisførelse mod Selskabets præsident og andre medlemmer af organisationen, der stod ham nær, og anklagede dem for oprørskhed imod regeringen, og broder Rutherford og syv andre blev sat i fængsel i foråret 1918 og idømt 80 års fængselsstraf uden ret til kaution, indtil der kunne appelleres til en højere instans. Efter ni måneders fængselsophold blev der givet tilladelse til kaution den 21. marts 1919, og de blev frigivet. Senere omstødte appelretten dommen, der var afsagt imod dem, og i 1920 blev anklagen imod dem trukket tilbage. De fik således fuld æresoprejsning som uskyldige i fjendens ondsindede anklager.

4. Hvordan blev betelhjemmet i Brooklyn opgivet og dernæst taget i brug igen?

⁴ I mellemtiden havde forholdene bevirket, at man i oktober 1918 måtte opgive ejendommene i Brooklyn og flytte Selskabets kontor tilbage til Pittsburgh. Brooklyn Tabernakel blev solgt og betelhjemmet averteret til salg, men ingen køber meldte sig! Var det en tilfældighed? Nej, der var en anden hensigt med det. Det var den almægtige Guds finger, der var med i spillet. Han vidste, hvad han havde i sinde. Han havde udset Columbia Heights til stedet, hvor et langt større arbejde skulle udføres af hans trofaste vidner i tiden efter krigen. I betragtning af, at Selskabets ledende mænd var blevet løsladt og visse andre ting, blev det bestemt at flytte hovedkontoret tilbage til 124 Columbia Heights og genåbne virksomheden der. Det skete omkring den 1. oktober 1919. Betelhjemmet blev genåbnet med broder Rutherford som familiens overhoved. Selv medens han sad i fængsel, var vennernes loyalitet over for ham urokket og deres overbevisning om, at han var uskyldig, så stærk, at de stemmeberettigede brødre i de forskellige korporationer genvalgte ham til præsident ved deres årlige forretningsmøde.

5. Hvilke begivenheder gav ny kraft til efterkrigsarbejdet?

⁵ Om sommeren efter løsladelsen fra deres uretfærdige fængselsophold blev det første internationale konvent af Jehovas folk afholdt i Cedar Point, Ohio, fra 1.-8. september 1919. Lige inden dette stævne bragte Vagttaarnet en serie på to artikler „Salige er de frygtløse“, hvori det ud fra bibelens profetier fremhævedes, at en frimodig gerning, den største i deres liv, skulle udføres af Guds indviede folk blandt alle nationerne inden slaget ved Harmagedon. Dette arbejde blev omtalt og understreget ved dette stævne i Cedar Point, og der blev annonceret planer om udvidelsen af arbejdet og herunder udgivelsen af Den gyldne Tidsalder.

6. Hvilket stort arbejde ventede der os? Og hvad krævede dette?

⁶ Den første verdenskrig havde grebet forstyrrende ind i arbejdet ud over hele jorden. Selskabets forbindelse med afdelingskontorerne havde været ret uregelmæssig, i nogle tilfælde fuldstændig afbrudt. Forholdene var uden faste rammer. Tiden var inde til at bringe Guds folk sammen til enhed overalt under en teokratisk ordning, hvor den store teokrat Jehova regerede ovenfra og ned gennem sin organisation. Tiden var inde til at reorganisere og skole hans folk til fornyet tjeneste. Et vanskeligt og betydningsfuldt arbejde forestod! Et arbejde, der krævede mod. Det krævede udvidelse af organisationen lige indtil jordens ender. I 1918 rapporterede henved 3868 forkyndere arbejde i vidnegerningen. Resten af Guds trofaste åndsavlede rigsarvinger måtte samles til organisationen. Tidligt på året i 1918 havde Herren åbenbaret, at en stor jordisk skare, hvis antal ventedes at nå millioner, ville overleve Harmagedon og blive ført ind i den nye verden, og disse måtte høre vidnesbyrdet og samles ind i den gode hyrdes fold. Befalingen om at forkynde „dette evangelium om Riget“ over hele jorden til et vidnesbyrd for alle folkeslagene gælder nu i hele efterkrigsperioden, indtil Harmagedonslaget baner vejen for den nye verden. Ingen tid må gå til spilde i organiseringen af arbejdet. Alle hindringer iblandt Guds indviede tjenere må fjernes. Arbejdet må udføres til ophøjelse af Jehovas navn og til frelse for hans vidner og dem, som tager imod deres vidnesbyrd. Guds synlige organisation for dette arbejde må opbygges, undervises, styrkes og udrustes til dette gigantiske værk. Kristus Jesus i Guds åndelige tempel forstod situationen og drog omsorg for, at alle krav kunne opfyldes.

7. Hvilket redskab blev der givet os i hænde, og hvilket feltråb lød?

⁷ Større arbejde krævede bedre udrustning. Jehova Gud, hvis gerning det er, tilvejebragte det nødvendige. Der blev truffet foranstaltning til udførelse af vort eget trykkearbejde i de Forenede Stater. En mindre trykkemaskine blev opstillet i 35 Myrtle avenue, Brooklyn, og betelfamilien blev udvidet. Da dette trykkeri snart viste sig for lille, efterhånden som Jehovas vidners virksomhed voksede, indrettedes der et større trykkeri i 18 Concord Street, Brooklyn, i marts måned 1922. Konventet i Cedar Point fulgte kort tid efter fra 5.-13. september 1922. Her blev det forkyndt, at Kongen var nærværende i Jehovas tempel for at holde dom, og her lød det opildnende råb til at tage vidnearbejdet op, idet broder Rutherford henvendte sig til denne internationale forsamlings tusinder med ordene: „Forkynd Kongen og Riget!“ Virkningen var øjeblikkelig. Tjenesteorganisationen hele jorden over blev opflammet til handling og tog arbejdet op som aldrig før.

8. Hvilken litteratur måtte der nu udgives, og hvem måtte trykke den? Hvorfor?

⁸ Selskabets ansvar voksede i tilsvarende grad. Det måtte udvide sin tilsynsgerning og forsyne forkynderne af Riget med mere arbejdsmateriale ud over et langt større område som følge af deres stadig stigende antal. (Romerne 12:13) Der var brug for mere litteratur, der fremholdt sandhederne om Riget, og på flere og flere sprog. Vagttaarnet, Den gyldne Tidsalder (nu Vaagn op!), bøger med nyere sandheder (ikke længer de forældede Studier i Skriften), småbøger, traktater, bibler, løbesedler o.s.v. måtte fremstilles. Den voksende efterspørgsel måtte tilfredsstilles, og det til priser, der kunne overkommes af alle, eller som tillod, at man uddelte litteratur gratis. Fremstillingen af litteraturen kunne ikke længer overlades til uindviede eller verdslige trykkerier. Ved Guds nåde og tilvejebringelse af de nødvendige maskiner måtte vi her i Brooklyn med Guds indviede folk som arbejdere selv trykke og udgive litteraturen. Afdelingskontorerne i andre lande måtte også tage del i dette arbejde.

9. Hvorledes blev der tilvejebragt et nyt trykkeri og et nyt betelhjem i 1927?

⁹ Pladsen tillader os ikke at fortælle alle enkeltheder om, hvorledes Jehova gav sine villige tjenere det nødvendige produktionsapparat i hænde. Da Selskabet stod over for at måtte forlade trykkeriet i Concord Street (denne grund blev af kommunen bestemt til anvendelse som offentlig park), byggede Selskabet sin egen fabriksbygning i 117 Adams Street, Brooklyn, i nærheden af betelhjemmet. I februar 1927 flyttede vi ind og installerede os i denne otte etages bygning. Et større trykkeri og udvidede kontorer nødvendiggjorde bygningen af et større hjem. Jehova bragte det tilveje. I samme år blev det oprindelige betelhjem og den tilstødende beboelsesejendom (126 Columbia Heights, der blev købt i 1926) revet ned. En ny cement- og murstensbygning, syv etager over gadeniveauet, blev rejst med en facade på 22,5 m. Denne nye bygning lå i flugt med tilbygningen, der stødte ud til Furman Street, og hvori man fortsat bevarede familiens spisesal og køkken.

Budskabet udsendes over radioen

10. Hvorledes installerede Selskabet WBBR og forbedrede dets studio?

¹⁰ Men glemmer vi helt radioudsendelserne? Nej! Her blev der givet Jehovas synlige organisation lejlighed til at komme ind i utallige hjem med budskabet om den nye verden. I 1923 begyndte Selskabet at opføre sin egen radiostation på nogle højder, der ligger på den sydlige del af Staten Island. Da den var fuldført og de nødvendige bevillinger var opnået hos regeringen, begyndte WBBR sin første officielle udsendelse søndag aften den 24. februar 1924 med en styrke på 500 watt, og broder Rutherford holdt foredraget „Radioen og guddommelig profeti“. Studiet den aften var på den øverste etage i administrationsbygningen, men blev kort tid efter flyttet over til bedre lokaler i transmissionsbygningen. Efterhånden viste det sig at være upraktisk at have studiet helt ude på Staten Island, omtrent 28 km fra hovedkontoret i Brooklyn. I 1929 blev der derfor bygget et nyt studio, omfattende et stort lokale med et udmærket orgel samt et mindre lokale, bag den nye bygning mod Furman Street. Der havde vi vor første udsendelse søndag morgen den 13. november 1929, og ved denne lejlighed talte broder Rutherford over en hel række radiostationer med WBBR som nøglestation. Programmet blev sendt pr. telefonkabel til senderstationen på Staten Island.

11. Hvilke truende begivenheder ledte op til 1939, efterhånden som organisationen voksede?

¹¹ I mange år blev alle disse hjælpemidler brugt til det yderste. Men arbejdets og organisationens stadige vækst over hele verden bevirkede en større og større belastning af hovedkontoret. I 1938 blev der bygget en fireetages bygning til trykkeriet i Adams Street. Nu havde fascismen og nazismen løftet deres stygge hoveder og var gået angrebsvis til værks. Jehovas vidner blev forbudt i Tyskland og kastet i fængsler og koncentrationslejre, 10.000 i alt. Kommunismen vejrede uro og udvidede sine hærstyrker. Krigsskyer samlede sig til det store uvejr. Pøbelsværme rejste sig imod Jehovas vidner i de Forenede Stater. Katolsk aktion samlede kræfter og prøvede dem. Verdensfreds-organisationen, Folkeforbundet, hånedes som kraftløs. Det havde ikke vist sig som „det politiske udtryk for Guds rige“, som De Protestantiske Kirkers Fællesråd havde kaldt det, og de nærmede sig nu „afgrundens“ rand. (Åbenbaringen 17:8) Så kom september 1939. Nazihorderne løb Polen over ende i en lynkrig. Den anden verdenskrig var i fuld gang, og atombomben skulle snart tages i brug.

12. Hvilke spørgsmål opstod? Hvorledes blev de mødt, og hvorfor?

¹² Var vi nået til denne verdens ende? Ville verdenskrigen udmunde i Harmagedonslagets katastrofale opgør? Var vidnearbejdet før Riget færdigt, og havde Jehovas synlige organisation nået højdepunktet i sin udvikling på denne side af Harmagedon? Ville organisationen bukke under for krigsforholdene ligesom i 1918 og lade hænderne synke og gå sin opløsning i møde? Nej, ikke denne gang. Jehovas ånd var i dobbelt mål blevet udgydt over hans salvede rest og var nået til deres retsindige medarbejdere, alt i alt 47.143 i hele verden. De var blevet så godt organiseret og skolet, at de vidste nøjagtig, hvad de skulle gøre midt i disse verdensomvæltninger. De havde deres instruktioner fra Jehovas ord og gennem hans teokratiske organisation. Lad forbindelserne over havene blive vanskelige eller afbrudt! Kristus Jesus, Jehovas usynlige forbindelsesofficer, holdt den synlige organisation sammen i enhed i ånd og øjemed, i indsats og handling. De forkyndte ordet i tide og utide, hovedsagelig i utide. At deres handlemåde havde guddommelig godkendelse, bekræftedes af selve den fremgang, han skænkede dem. Det store internationale stævne, Jehovas vidner afholdt i St. Louis, Missouri, den 6.-10. august 1941, det dengang hidtil største, slog fast, at et stort arbejde endnu skulle udrettes. I tusindvis af Guds „andre får“ skulle øjensynlig endnu samles til ham.

Vagttaarnets bibelskole Gilead

13. Hvornår og hvorledes blev der truffet forberedelser til efterkrigstiden?

¹³ Søndag den 7. december 1941 var vort hovedkontors hjemland inddraget i krigen! To og tredive dage senere døde Selskabets præsident, den 8. januar 1942, i San Diego, Kalifornien. Vicepræsidenten, N. H. Knorr, blev enstemmigt valgt til at være hans efterfølger ved et fælles bestyrelsesmøde af Pennsylvanien korporationen og New York korporationen i betelhjemmet i Brooklyn. Jehovas gerning fortsatte uden hindringer af nogen art i forventning om endnu større aktivitet. Et „Kursus i teokratisk tjeneste“ blev påbegyndt i betelhjemmet i Brooklyn i februar 1942, og det besluttedes det påfølgende år, at det også skulle gennemgås af kredsene af Jehovas vidner. Til trods for krigsforholdene blev der afholdt et teokratisk stævne i Cleveland, Ohio, den 18.-20. september. Der var 26.000 til stede ved det offentlige møde, hvor broder Knorr holdt foredraget „Kan freden vare?“. Dette foredrag blev transmitteret pr. telefonkabler til 50 andre stævner, der blev holdt samtidigt i andre byer. Over 80 byer i fire forskellige verdensdele holdt stævne samtidig. Støttet af bibelens profetier blev det i dette offentlige foredrag påpeget, at der ville komme en fredsperiode efter den anden verdenskrig, og at det internationale fredsdyr, der var gået ned i afgrunden ved den anden verdenskrig, atter vil stige op igen. Beviset er i dag FN! Den kommende fred betød mere arbejde; Jehovas vidners sidste arbejde hørte endnu fremtiden til. Under verdenskrigens rasen var tiden inde til at forberede sig på freden, for at vi kunne stå fuldt rustet og organiseret til efterkrigstiden med dens omfattende arbejde. Ved dette stævne i Cleveland og alle søsterstævnerne blev foruden bogen The New World (Den nye verden) den første udgave af King James oversættelsen af bibelen, der var trykt på Selskabets egne trykkemaskiner i Brooklyn, frigivet. Et virksomt redskab i forkyndelsen!

14, 15. Hvorledes opstod skolen Gilead, og hvilket resultat har den kunnet opvise indtil nu?

¹⁴ Medens krigen hovedsagelig hjemsøgte Europa og hemmede det frie arbejde der, så kunne vidnearbejdet brede sig mod syd, til de latinske lande, Mellem- og Sydamerika og øgrupperne i det Karibiske Hav. Men de forkyndere, der sendtes derud, behøvede særlig skoling. I broder Knorrs sind opstod da tanken om en missionærskole. Ved Kingdom Farm i South Lansing lå der en treetages bygning, tænkt som ly i en nødssituation. Hvorfor skulle den stå ubenyttet hen? Hvorfor ikke lave den om til en skole for missionærer? Vagttaarnets bestyrelsesmedlemmer støttede med begejstring tanken, og således blev Vagttaarnets bibelskole en virkelighed. Den 14. december 1942 blev der pr. fortroligt brev udsendt indbydelser til et antal heltidsforkyndere i Jehovas tjeneste om at anmode om optagelse på denne skole for at gennemgå et gratis fem måneders kursus. Af ansøgerne blev 100 valgt til at udgøre den første klasse gileaditter. Den 1. februar 1943 blev åbningshøjtideligheden ledet af broder Knorr i den smukke skoleaula under tilstedeværelsen af eleverne, instruktørerne og familiemedlemmerne fra Kingdom Farm. Da det var Sydamerika, man havde for øje, var spansk det fremmede sprog, der blev undervist i. Siden da har forskellige klasser lært portugisisk, fransk, italiensk og japansk. I de syv og et halvt år, skolen Gilead har bestået, har den været besøgt af elever fra over tredive forskellige lande fra alle verdensdele.

¹⁵ Gilead udsender to hold elever hvert år, og deraf er over tusind særligt uddannede forkyndere blevet sendt ud til fremmede missionsmarker. Hver eneste eksamenshøjtidelighed er en storslået begivenhed! Den femtende klasses eksamenshøjtidelighed vil ske under ganske særlige omstændigheder for de 120 elever fra 32 forskellige lande, nemlig på Yankee Stadium i New York. Hvorfor der? For at være en del af programmet på åbningsdagen til Jehovas vidners internationale stævne søndag den 30. juli 1950.

Mere byggearbejde

16. Hvilket hjælpearbejde blev organiseret? I hvilken hensigt?

¹⁶ Ved afslutningen af den anden verdenskrig imod øst og vest i 1945 befandt Jehovas vidners synlige organisation sig i efterkrigstidens atomalder med flere vidner end nogen sinde, nye afdelingskontorer og missionærhjem i fremmede lande. Hele organisationen var gennemsyret af trangen til udvidelse. Ved et stævne i Cleveland, Ohio, den 29. og 30. september 1945 annoncerede broder Knorr, at der ville blive iværksat et særligt hjælpearbejde, og at de forskellige kredse af Jehovas vidner i visse områder kunne indsende tøj som bidrag hertil. Kort tid derefter organiserede hovedkontoret i Brooklyn et stort hjælpearbejde til gavn for vore venner i Jehovas aktive tjeneste i de lande, der var hårdest ramt af verdenskrigen.

17. Hvorfor var det nødvendigt at foretage en nykonstruktion af hovedkontoret?

¹⁷ Så indløb der melding om, at New York bykommune var ved at projektere en ny autostrada, der skulle forbinde Brooklyn med Manhattan. Den skulle konstrueres langs Furman Street og gennemskære en del af betelhjemmet i en dybde af 15 meter. Da byen eksproprierede disse grunde til konstruktionen af autostradaen, måtte denne del af betelhjemmet rives ned. Det ville gå ud over mange værelser, køkkenet, en del af spisesalen og det store radiostudio og dets orgel. Et nyt betelhjem var den eneste løsning af problemet. Den 8. august, „Forkyndernes dygtiggørelses-dag“, under Glade Nationers Teokratiske Stævne i 1946, oprandt. Der var omtrent 58.000 til stede på Cleveland Stadium fra 33 nationer. Denne eftermiddag blev den teokratiske skolebog „Dygtiggjort til al god Gerning“ frigivet, og det er nu blevet aften. Broder Knorr taler om emnet „Problemerne ved genopbygning og udvidelse“. Han meddeler noget nyt, inddelingen af arbejdsmarken i zoner med omtrent 20 kredse eller afdelinger i hver zone, at zonetjenere skal besøge hver kreds i en zone, og at der skal afholdes zonestævner to gange om året i hver zone. Men han har mere at sige: For at kunne efterkomme den verdensomfattende efterspørgsel efter litteratur må trykkeriet i Brooklyn udvide. For at kunne huse flere arbejdere i trykkeri og kontor må et nyt betelhjem rejses. Vagttaarnets radiostation, WBBR, må udvides, både hvad styrke og udstyr angår. Men hvad med pengene til alt dette? Nej, der vil ikke blive optaget lån i banker. Jehovas synlige organisation, hans indviede folk, vil få den forret at låne Selskabet den nødvendige kapital mod 2 pct. aktier, som Vagttaarnets Selskab snart vil udstede. Jubelen, der lød, var en forløber for den overtegnelse af lånet, der senere fandt sted, takket være vennernes rundhåndede støtte.

18. Hvilke forandringer blev der foretaget i betelhjemmet med dette for øje?

¹⁸ Som en forberedelse til nedrivningsarbejderne, der snart skulle begynde, blev radiostationens kontorer og senderstudio flyttet tilbage til WBBR på Staten Island. Spisesalen blev indrettet i betelhjemmets modtagelseslokale og bibliotek i kælderetagen. Her indtog betelfamilien af mangel på bordplads deres måltider i to hold efter cafeteriamønster. Drøftelse af dagsteksten ved morgenbordet der først indførtes i det oprindelige bibelhus i Allegheny (North Pittsburgh), måtte sløjfes. Det nye betelhjem blev projekteret til at skulle strække sig fra det bestående betelhjem ned til Pineapple Street. Købet af ejendommene inden for dette areal tog megen tid og medførte betydelige omkostninger. At få lejerne opsagt var et andet problem, der forhalede iværksættelsen af konstruktionsarbejderne i det uendelige. I mellemtiden steg byggepriserne. For de mange medlemmer af betelfamilien, der var blevet sat på gaden som følge af nedrivningen, købtes ejendommene 111, 113 og 151 Columbia Heights, og huset i 34 Orange Street blev taget i brug. Det betød, at familien blev spredt det mindst mulige. Familiens vagttaarnsstudium og teokratiske skole om mandagen blev flyttet over til rigssalen i Fulton Street.

19. Hvilke forbedringer blev der gjort ved WBBR, og hvorledes blev de nye apparater indviet?

¹⁹ Mange vanskeligheder og irriterende forhalinger opstod under opkøbet af ejendommene og grundene rundt om trykkeriet. Endelig var alting klart til at bygge den nye bygning, og byggeplanerne lå rede. Inden dette skete, var der foretaget udvidelser på WBBR. Nye senderapparater var opstillet, og tre nye ståltårne, 123 m høje, var blevet rejst ved WBBR stationen på Staten Island. Tirsdag aften den 25. maj 1948 kl. 19 ophørte vi med at bruge det gamle sendermateriale, og de nye apparater, der i styrke var gået op fra 1000 til 5000 watt, blev strømforbundet, og programmerne udsendtes fra de tre ståltårne i retning af den hidtil uigennemtrængelige storby New York og forstæder. I det gamle studio i senderstationens bygning indviede broder Knorr officielt de nye apparater og senderstyrken ved i et radioforedrag at fortælle om Guds synlige organisations vækst. På det tidspunkt var der 233.578 forkyndere over hele jorden, der tog aktiv del i tjenesten hver måned. Vagttaarnets bibelskole Gilead havde allerede demitteret tusind elever, og 534 af dem arbejdede i 68 lande og i 85 forskellige missionshjem. Udsigterne til yderligere fremgang var lyse.

20. Hvilke bygninger står nu færdigbygget som resultat af hovedkontorets rekonstruktionsarbejde?

[Illustration på side 323]

Betelhjemmet og den nye vej

[Illustration på side 323]

Indvielsen af det nye betelhjem