Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w56 1/2 s. 35-36
  • „Jeg har desværre ikke tid!“

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • „Jeg har desværre ikke tid!“
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1956
  • Lignende materiale
  • Har du simpelt hen for travlt?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1968
  • Forkyndere af et godt budskab ved din dør
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1952
  • Få tid til det der har betydning
    Vågn op! – 2010
  • Er den gyldne regel nok?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1956
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1956
w56 1/2 s. 35-36

„Jeg har desværre ikke tid!“

„DE MÅ undskylde,“ sagde damen, „men jeg har alt for travlt.“ En herre i samme huskarré havde sagt det samme. Der er mange, der virkelig har travlt, når Jehovas vidner besøger dem i deres hjem, men det, damen egentlig mente, var: „Jeg tror ikke, det er værd at bruge tid på.“ Det er meget sjældent, at man har for travlt til at beskæftige sig med noget, man virkelig ønsker at beskæftige sig med, eller som man mener er absolut betydningsfuldt.

Ville damen eller herren have haft for travlt, hvis den, der kom til deres dør, ville betale en længst forfalden gæld? Hvorfor så afvise noget, der er langt vigtigere end penge? Hvorfor er en henvendelse om åndelige anliggender af mindre betydning end en, der angår det finansielle? Er det, fordi disse mennesker mener, at penge har større betydning end fred og liv? eller er det, fordi de er forkert underrettet om karakteren og betydningen af det budskab, Jehovas vidner bringer, og ikke kender hensigten med det? Det kunne være en af disse grunde, der spiller ind, eller måske dem begge.

I den bibelske tid skete det, at Jesus besøgte Maria og Marta i deres hjem. Maria var interesseret i de opbyggende ord, der udgik af Jesu mund, mens Marta var optaget af andre ting, hun „havde travlt med meget husligt arbejde“. Hun kom endog med indvendinger, fordi Maria ikke tog del i hendes travle arbejde. Men Jesus sagde: „Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.“ Vil De vælge at have „travlt“ som Marta eller at have tid til det, der er vigtigst, ligesom Maria? — Luk. 10:38-42.

Ligesom så mange i dag var Saulus blevet forkert underrettet om de kristnes virksomhed på hans tid, det første århundrede efter Kristi fødsel. Han var med til at forfølge dem og var medskyldig i mordet på Stefanus. Det var nødvendigt med et mirakel, hvorved han blev blind, før hans sinds øjne kunne blive åbnet for sandheden. Skal der også sådan en rystende oplevelse til, for at De kan se betydningen af det budskab, sande kristne nu forkynder ved folks døre, ligesom de kristne gjorde for nitten århundreder siden? — Ap. G. 9:1-19.

Denne virksomhed er i harmoni med Jesu særlige instruktioner: „Dette evangelium om Riget skal forkyndes over hele jorden til et vidnesbyrd for alle folkeslagene; og så skal enden komme.“ Han gav endvidere den særlige befaling, at det kristne budskab skulle bringes direkte ind i folks hjem: „Når I træder ind i huset, så bring jeres hilsen; og hvis huset er det værd, skal jeres fred komme over det; men hvis det ikke er det værd, skal jeres fred vende tilbage til jer selv.“ „Den, som hører jer, hører mig, og den, som ringeagter jer, ringeagter mig; men den, som ringeagter mig, ringeagter den, som udsendte mig.“ — Matt. 24:14; 10:12, 13; Luk. 10:16.

Jesus rejste selv „fra by til by og fra landsby til landsby og prædikede og forkyndte evangeliet om Guds rige“. Ja, det første århundredes kristne lærte virkelig fra hus til hus. Paulus forklarede: „Mens jeg ikke undlod at meddele jer alt, hvad der kunne gavne jer, og heller ikke at undervise jer offentligt og fra hus til hus.“ Og selv efter, at disse kristne var blevet pisket, fordi de udførte dette arbejde, „holdt [de] ikke op med hver dag at lære i helligdommen og i hjemmene og at forkynde evangeliet om, at Jesus er Kristus“. — Luk. 8:1; Ap. G. 20:20, NW; 5:42.

Undertiden siger de, der således bliver besøgt ved deres dør: „Tak, jeg har været i kirke i dag!“ Er der så ikke netop endnu mere grund til, at de skulle være interesseret i at tale om åndelige anliggender med en, der er interesseret i dem? Hvis de går i kirke for at lære om Gud, og hvis de har lært, hvad de går derhen for at lære, vil de sandelig være interesseret i at tale om det, de har lært. Og hvis de ikke har lært noget, som de finder betydningsfuldt nok til at ønske at tale om det, har de visselig brug for netop det budskab, der forkyndes dem ved deres dør!

Det budskab, der forkyndes af besøgende Jehovas tjenere, er af overordentlig vigtighed. Det er lige så betydningsfuldt som det budskab, disciplene forkyndte på samme måde i det første århundrede. Deres budskab gik ud på, at Jesus var Messias, mens budskabet i dag lyder, at Kristi anden nærværelse er begyndt! Det er det budskab, alle Guds trofaste har længtes efter, ganske særlig siden Jesus opfordrede sine disciple til at spejde efter oprettelsen af hans retfærdige rige, der skal bringe varig fred på jorden.

Det er dette budskab, Jehovas vidner kommer til Deres dør med. Deres publikationer, som for eksempel den, De i øjeblikket læser i, indeholder bibelske beviser for disse fakta. Disse bøger og blade har til formål at give en sikker forvisning om fred, sundhed, lykke og evigt liv. De påviser, hvad årsagen er til de nuværende vanskelige forhold på jorden, og fortæller, hvad det vil ende med. Et sådant budskab er styrkende og af livsvigtig betydning! Kunne noget være vigtigere, mere værd at bruge tid på?

Jehovas vidner har også travlt. De arbejder ihærdigt, sørger for deres familie og må udrette alle de forskellige ting, som også De har at tage vare på. Men deres overbevisning om, at Bibelens løfter er troværdige, er så stor, at de villigt bruger deres tid til at komme til Deres hjem og vise Dem disse ting ud fra Deres egen bibel uden at tage betaling for det. Så meget interesserer de sig for Dem. Nærer De så megen interesse for Dem selv, at De vil lytte til og undersøge deres budskab for at finde ud af, om det er sandfærdigt eller ej? De kan ikke miste noget ved at gøre det, men De har faktisk alt at vinde!

Mange bruger tid på det, de virkelig ønsker at beskæftige sig med, hvad enten det nu er at følge med i, hvordan det går deres yndlingsfodboldshold, læse blade eller af og til en roman, studere handelstidsskrifter, der hjælper dem til at udvide deres forretning, se på fjernsyn, gå i biografen eller blot tale med deres venner. Alt dette kan være fornøjeligt og måske endog udbytterigt, men det, vi skal bemærke i denne forbindelse, er, at travle mennesker har tid til det, de virkelig ønsker at beskæftige sig med.

Ønsker De at leve? Ønsker De mere tilfredshed og et friere sind? Kunne De tænke Dem at vide, hvorfor jorden nu hjemsøges af vanskeligheder, og hvad udfaldet vil blive? Er dette lige så vigtigt for Dem som tipsresultaterne, øjeblikkets bestseller eller aftenens fjernsynsprogram? Hvis De mener, det er det, vil De have tid til at studere Bibelen. Og ganske særlig vil De have tid, når der kommer nogen og tilbyder at hjælpe Dem ganske gratis.

Når De ser sådan på det, vil De aldrig sige, at De har for travlt, når De får tilbudt dette ene, der mere end noget som helst andet er Deres tid værd!

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del