Jehovas vidners historie i nyere tid

Otteogtyvende del: Internationale stævner (1946-1950)

CLEVELAND-STÆVNET i 1946 dannede desuden mønster for, hvorledes arbejdet i forbindelse med stævnernes tilrettelæggelse bør opdeles og udføres, for at de kan blive til størst mulig nytte for de mange vidner, som samles.a Der måtte oprettes en afdeling for frivillig tjeneste, der mønstrede de frivillige arbejdere, som var villige til at påtage sig en hvilken som helst tjeneste, de måtte få overdraget under stævnet. På 1946-stævnets første dag fik 1100 brødre en opgave anvist. Der oprettedes en teknisk afdeling, som skulle sørge for, at hele det tekniske udstyr var i orden. En installationsafdeling bestående af faglærte håndværkere varetog alt det nødvendige i forbindelse med oprettelsen og indretningen af den midlertidige cafeteria, rejsningen af platform og talerstol, udvidelse af de elektriske og sanitære installationer samt andre lignende forberedelser. En afdeling for førstehjælp bestående af læger og sygeplejersker tog sig af sådanne, som fik behov for lægehjælp. Den store stævneorganisation bestod desuden af afdelinger for tabte og fundne sager, transport, opsyn, informationstjeneste, oplysning, højttaleranlæg, bogborde, stævneorkester og musik, administration, ordstyrerens kontor (som stod for ledelsen af hele programmet) samt redaktionen. Redaktionsafdelingen udgav under stævnet fem illustrerede stævnerapporter med kommentarer til de særlige begivenheder. I de otte dage, stævnet varede, tryktes 650.000 eksemplarer af „The Messenger“, som Cleveland-stævnets rapport kaldtes.

De oplevelser og glæder og den åndelige berigelse, som de titusinder af deltagere i de „Glade nationers teokratiske stævne“ i 1946 fik del i, viste sig imidlertid kun at være en forsmag på, hvad der ventede Jehovas folk ved verdensstævnet på Yankee Stadium i 1950. Det kaldtes „„Theocracy’s Increase“ Assembly of Jehovah’s Witnesses“ [„Jehovas vidners stævne „Teokratiets vækst““] og afholdtes i New York city fra 30. juli til 6. august 1950. Hvilken glædelig teokratisk fest! Den varede otte dage, og de, som var med, vil aldrig glemme den! Krigen havde på det tidspunkt været forbi i fem år, og det var muligt for titusinder af ikke-amerikanske vidner fra syvogtres lande at rejse til New York til dette stævne, som i sandhed kunne betegnes et verdensstævne. I hundredvis kom de fra selve det krigshærgede Europa. Andre hundreder kom fra Afrika, Australien og New Zealand. Også Asien var repræsenteret. Fra de latinamerikanske lande kom de i hundredvis, og også fra øerne i Stillehavet kom mange. Fra Canada kom i tusindvis. De rejsende, hvoraf nogle kom fra den anden side af jorden, benyttede ethvert tænkeligt befordringsmiddel; de kom pr. skib, pr. tog og pr. flyvemaskine. Tilstrømningen af udlændinge til New York city var i dagene forud for stævnet så stor, at det fik de Forenede Staters indvandringsmyndigheder til at begå den bommert at gøre de tilrejsende vidner til genstand for en skammelig forskelsbehandling, hvilket de forsamlede stævnedeltagere senere udtalte deres kraftigste protest imod. Men trods disse vanskeligheder var der på dette vældige stævnes første dag 79.247 til stede, og den sidste dag påhørte 123.707 tilstedeværende — et tal, der slog alle hidtidige rekorder — N. H. Knorrs offentlige foredrag: „Can You Live Forever in Happiness on Earth?“ [„Vil De opnå evigt liv i lykke på jorden?“].

Selve stævneorganisationen, der var anlagt efter samme mønster som ved Cleveland-stævnet, trådte i funktion flere måneder før stævnet. Der skulle skaffes logi til 75.000 stævnedeltagere, hvilket medførte iværksættelsen af det hidtil mest intensive arbejde med at opdrive værelser. I New Jersey, cirka 70 km fra Yankee Stadium, indrettedes en by for campingvogne. Her fik tusinder af vidner husly i et velorganiseret samfund, der også blev betjent og ledet på bedste måde, og som talte 15.000 indbyggere. Da åbningsdagen oprandt, blev hele stævnemaskineriet med alle de mange afdelinger og tusindvis af brødre, der gjorde frivillig tjeneste, sat på højeste gear, for at stævnet på Yankee Stadiums begrænsede og overfyldte område kunne blive en virkelig succes. Stævnet som helhed frembød fra alle sider et sådant skue, at såvel den indenlandske som den udenlandske presse, radioen og fjernsynet bragte megen omtale af det. Selskabets radiostation WBBR bragte under hele stævnet udsendelser fra de fleste møder, udsendelser, som millioner af mennesker havde mulighed for at høre.

Den første stævnedag — søndag den 30. juli — kaldtes med hentydning til den første, vigtige begivenhed „Gilead Graduation Day“ [Gileadskolens afslutningshøjtidelighed]. Omtrent 80.000 overværede afslutningshandlingen om eftermiddagen, da Watchtower Bible School of Gilead tildelte sine 120 elever fra 15. klasse deres diplomer. Foredraget i forbindelse med afslutningshøjtideligheden hed „The Way of Success“ [„Vejen til succes“] og holdtes af skolens præsident, N. H. Knorr. Allerede ved det første møde om formiddagen skete der noget overraskende; en ny bog blev udgivet, en sangbog med skønne lovprisningssange. I de følgende otte dage lærte den store forsamling at synge de nye sange i forening. Om mandagen, „Jehovah’s Undeserved Kindness Day“ [Dagens motto: „Jehovas ufortjente godhed“], afholdtes der fra morgenstunden møder på fremmede sprog forskellige steder på Yankee Stadium, mens der om eftermiddagen og om aftenen var fællesmøder, hvor afdelingstjenere fra forskellige lande aflagde beretning. Samme dag udkom den nyttige brochure Defending and Legally Establishing the Good News [Forsvar for og juridisk befæstelse af den gode nyhed, ikke på dansk]. Tirsdag, „Theocratic Devotion Day“ [Dagens motto: „Teokratisk hengivenhed“], udkom bladet The Watchtower for første gang i sit nye, tiltalende format. Samme dag vedtog de 84.950 tilstedeværende som afslutning på hovedforedraget „The Increase of His Government“ [„Hans riges vækst“] med begejstring en sviende resolution, der var rettet mod kommunismen. Udgivelsen af brochuren Evolution versus The New World [dansk: Evolution kontra den, nye verden, 1953] blev samtidig bekendtgjort.

Onsdagen den 2. august, „Preach the World Day“ [Dagens motto: „Forkynd ordet“], blev vidne til det historiske øjeblik, da Selskabets præsident præsenterede New World Translation of The Christian Greek Scriptures [Ny verden oversættelsen af de Kristne Græske Skrifter, kun på engelsk] for den forbløffede og fuldstændig overrumplede tilhørerskare, der højligt gav sin begejstring og glæde til kende. Både morgen-, eftermiddags- og aftenmøderne om torsdagen, „Missionary Day“ [„Missionærernes dag“], var forbeholdt gileadmissionærernes opmuntrende beretninger. Det var også på denne dag, at 3381 blev døbt. Fredagen hed „Branch Day“ [„Afdelingernes dag“] og bragte fra morgen til aften nyheder om Teokratiets vækst i hele verden. De vigtigste begivenheder om lørdagen, „Knowledge of God Day“ [Dagens motto: „Kundskaben om Gud“], var meddelelsen om udgivelsen af den nye bog „This Means Everlasting Life“ [dansk: „Dette Betyder Evigt Liv“, 1952] på engelsk og spansk. Om søndagen, „New World Living Day“ [Dagens motto: „Den nye verdens livsførelse“], stævnets højdepunkt, kom 123.707 til stede for at høre det betagende, offentlige foredrag: „Can You Live Forever in Happiness on Earth?“ [„Vil De opnå evigt liv i lykke på jorden?“]. Dette hidtil største stævne var sandelig et åndeligt festmåltid, hvor fede retter i overflod blev sat frem for Jehovas vidner.b

Før vidnerne forlod stævnebyen, blev de inviteret til at besøge det skønne, nye betelhovedkontor på Columbia Heights 124 og det stærkt udvidede trykkeri i Adams Street 117 i Brooklyn. I flere dage efter stævnet gik i tusindvis af stævnedeltagere gennem disse to centrer for teokratisk virksomhed, hvor de fik set alt af interesse. Det nye betelhjem blev indviet den 30. januar 1950 og det nye trykkeri den 3. april samme år.c Da disse to moderne udstyrede bygninger i fuld udstrækning toges i brug, var det vældige udvidelsesprogram, der med så stor begejstring blev vedtaget på Cleveland-stævnet i 1946, fuldført.

Det nye betelhjem er en velindrettet, tietages murstensbygning, der øverst har et tre etager højt tårn, som er synligt for alle, der færdes på floden og den nærliggende bro. Når man træder indenfor i betelhjemmet, kommer man ind i en dejlig vestibule, der fører til elevatorerne og også står i forbindelse med en smuk dagligstue. Nedenunder findes rigssalen, som er holdt i livlige farver, og som har 500 siddepladser. Under denne igen er den store spisesal med 450 siddepladser samt køkkenerne beliggende. Desuden rummer denne bygning radiostationen WBBRs moderne studier samt Vagttaarnets koncertorgel. På ottende etage findes et interessant bibliotek. Endvidere har såvel Selskabets præsident som dets kasserer deres kontorer i bygningen, ligesom den juridiske afdeling og redaktionen har lokaler her. Desuden rummer bygningen tilstrækkelig mange værelser til, at 450 brødre, der arbejder på betel, kan bo der. Endelig findes foruden nogle værksteder, der har forbindelse med husholdningen, et vaskeri.

Den nye trykkeribygning rummer de kontorer, Selskabet har brug for i sin egenskab af afdelingskontor for Amerika. Dog er størstedelen af denne nye bygning (der fuldførtes i 1950) bestemt for trykkerivirksomheden, som foregår ved hjælp af vældige rotationspresser og andre maskiner af nyeste konstruktion, der muliggør den hurtigste fremstilling af bøger, brochurer og blade. Bladene The Watchtower og Awake! trykkes her, ligesom også forsendelsen sker herfra. Endvidere trykkes Selskabets bibler og mange andre publikationer her.d

(Fortsættes)

[Fodnoter]