Jehovas vidners stævne „Den nye verdens Samfund“
DE BEGIVENHEDER, der fandt sted på Yankee Stadium i New York i dagene fra 19. til 26. juli 1953, var et talende vidnesbyrd om, at Jehova virkelig har et folk for sit navn her på jorden. I otte dage var mænd, kvinder og børn samlet i en kærlighedens, fredens og enhedens atmosfære som medlemmer af den nye verdens samfund, og de glemte fuldstændig, at de tilhørte forskellige racer og nationer og talte forskellige tungemål. (Joh. 13:34, 35) For lettere at kunne præsentere sig for hinanden bar alle stævnedeltagerne et mærke, hvorpå der stod vedkommendes navn og navnet på den menighed, han eller hun hørte til, og hvis det var en fra et land uden for de Forenede Stater, navnet på vedkommendes hjemland. Jehovas vidner udfører nu deres forkynderarbejde i 143 lande, og der er 510.228, der deltager i det. Stævnet var i sandhed internationalt, for omkring 22.000 fra 95 lande uden for de Forenede Stater kom til stede.
En ikke uvæsentlig del af stævnet bestod af vognlejren, der lå i nærheden af New Market i New Jersey, 65 kilometer fra stadion. På dens cirka 80 hektarer store område parkerede 1500 påhængsvogne, og på praktisk talt een nat blev der rejst 6000 telte, hvorimellem der gik gader, som havde teokratiske navne. Lejrens 80 bygninger og mødetelte var forbundet med ledninger direkte fra Yankee Stadium, så der blev sørget rigeligt for dens 45.000 beboere, både i åndelig og materiel henseende.
Stævnet var godt organiseret. Dets tre og tredive afdelinger, som for eksempel afdelingen for ordenshavende, første hjælp o.s.v., havde en stab på over 20.000, som tjente frivilligt og med glæde og arbejdede med en effektivitet, som forbavsede udenforstående. Intet var glemt: Foredragene blev oversat til fingersprog for døvstumme og optaget på stålbånd af hensyn til dem, der ikke kunne komme, der blev holdt møder på tyve forskellige sprog for dem, der ikke kunne engelsk, og der blev foretaget omvisninger på betelhjemmet og trykkeriet i Brooklyn, radiostationen WBBR på Staten Island og på Vagttaarnets bibelskole Gilead efter stævnet.
Første dag: Gilead-elevernes afslutningshøjtidelighed
Søndag morgen den 19. juli oprandt med solskin og klart vejr. Præcis klokken 9.30 åbnede F. S. Hoffmann, landstjener i Schweiz og konventets viceordstyrer, stævnet ved at foreslå en sang, og hans stemme lød tydelig og klar gennem stævnets eget udmærkede højttaleranlæg. Derpå fulgte en kort behandling af dagsteksten samt bøn.
Det var „De fire verdenshjørners dag“, og derfor var næste punkt på programmet otte interessante fire minutters foredrag, der blev holdt af brødre fra bogstavelig talt alle fire verdenshjørner. Derefter fulgte et foredrag af G. Fredianelli over emnet „Missionærtjenesten som et livskald“. Det var en indtrængende opfordring til pionererne om at overveje at tage missionærtjenesten op, og broder Fredianelli kunne tale med varme og overbevisning, for han har selv været i denne tjeneste i mange år. Nutidens Makedonien nøjes ikke med at bede, men råber faktisk: „Kom over og hjælp os!“ Missionærernes største problem er at få tid nok til at tage sig af alle de interesserede, de finder. „Det er i fremmede landes distrikter, man opnår størst lykke!“
Kl. 10.30 blev velkomsttalen holdt af stævnets ordstyrer, Percy Chapman, landstjener i Canada. „Jehova er en lykkelig Gud; hans folk er et lykkeligt folk; lad ingen ødelægge denne lykke. Vi er alle samlede her i een og samme hensigt, nemlig for at tilbede Jehova Gud. Få mest muligt ud af stævnet ved at være til stede ved alle møderne..“ Han sluttede med at fremvise stævnets første nye bog, New World Translation of the Christian Greek Scriptures i skindbind.
Om eftermiddagen holdtes afslutningshøjtideligheden for bibelskolen Gileads een og tyvende klasse, og denne afdeling blev ledet af skolens og Selskabets præsident, N. H. Knorr. Der blev holdt afskedstaler for de 127 elever, der sad ved platformen, først af skolens fem lærere: U. V. Glass, D. H. Burt, E. A. Dunlap, M. G. Friend og A. D. Schroeder, skolens registrator. J. F. Markus, tjener på Kingdom Farm, hvor Gilead-skolen ligger, gav også formaninger til afsked. Dernæst talte skolens vicepræsident, F. W. Franz, til eleverne: „Udfør missionærarbejde, fuldbyrd din tjeneste.“ (2 Tim. 4:5, NW) Lær ikke alene at forstå sproget, men også menneskene; vær personlig interesseret i dem; vær som læger, der besøger de åndeligt syge. Vær også interesseret i jeres med-missionærer; I trænger til hinanden. Læs stadig Paulus’ formaninger om kærlighed i 1 Korinter 13.
Højdepunktet ved afslutningshøjtidelighedens program nåedes, da broder Knorr talte i over en time over emnet „Mennesker af alle folkeslag samles i een hjord“. Han omtalte den hyrdegerning, der udføres af Jehova Gud og hans søn, Hyrden og Kongen Kristus Jesus, og stillede Jehovas vidners hyrdegerning op som en modsætning til det selviske præsteskabs. Hans gendrivelse af de kraftige beskyldninger, som er rejst imod Jehovas vidners arbejde, blev hilst med voldsomt bifald.
Broder Knorr gav under foredraget en demonstration af, hvad Gilead har udrettet, ved at bede alle dem fra tidligere klasser, som var til stede, og også hele den næste klasse, som sad foran platformen, om at rejse sig, klasse for klasse. Til slut uddelte han diplomer sammen med en gave, et billede af klassens elever og en anvisning på det fremtidige distrikt i et eller andet fremmed land, til hver af eleverne, som een efter een kom frem på platformen. Eleverne, der kom fra 28 forskellige lande, blev sendt ud til 44 forskellige lande.
Eftermiddagens program blev overværet af 77.634 på Yankee Stadium, og sammen med de 48.753, som lyttede i mødeteltene udenfor og i vognlejren, kom den første dags tilhørerantal op på 126.387. Broder Knorr gav i eftermiddagens løb også udtryk for sin påskønnelse af de bidrag, som havde gjort det muligt for Selskabet at invitere så mange fra fjerne lande til stævnet. Han bekendtgjorde udgivelsen af 1. august-nummeret af Watchtower, som indeholdt hans tale, og han gjorde opmærksom på noget nyt ved bladet, afsnittet „Prøv din hukommelse“, ligesom han også gav oplysninger om en forbedring af metoden ved studiet af Vagttaarnet i menighederne.
Nordamerikas dag
Mandag formiddag den 20. juli fik stævnedeltagerne lejlighed til at fortælle New Yorks indbyggere mere om den nye verdens samfund — morgenaviserne havde allerede bragt byens indbyggere de første oplysninger i velvillige og godt illustrerede artikler. Og mens der blev holdt otte møder på fremmede sprog forskellige steder på stadion, mødtes pionerer, som var interesserede i missionærtjenesten i fremmede lande, for at få flere oplysninger og udfylde foreløbige ansøgninger. I sin fortrolige og indtrængende tale til dem bemærkede broder Knorr, at missionærtjenesten ikke blot består i uddannelsen på Gilead og en flyvetur til et fremmed land, men også medfører et stort ansvar; men velsignelserne er også store.
Mandag var Nordamerikas dag; Nordamerika omfatter tolv lande med 193.568 forkyndere, som arbejder ihærdigt, og derfor drejede programmet sig om arbejdets fremgang i disse lande. Af særlig interesse var landstjenernes ti-minutters rapporter. I Costa Rica, for eksempel, er forkynderantallet steget til det tolvdobbelte på syv år, fra 155 til 1825, og i Panama er det steget til det femtendobbelte på otte år!
Dagens højdepunkt nåedes klokken 15.30, da Selskabets præsident, N. H. Knorr, holdt foredrag over det emne, som var stævnets grundtone: „Lev nu som en ny verdens samfund“. Den nye verdens samfund er her, og det vokser stadig og vil altid bestå; det vil ikke lykkes verdens nationer at slå det ned. Gud har skabt det ved sin ånd og sit ord, og det vil bestå uden hensyn til, hvad der kan hænde med dets lovformelige selskab. De kristne må tage afstand fra den gamle verdens levevis; vi han ikke føre noget af den med ind i den nye verden.
Ved slutningen af foredraget, der gentagne gange blev afbrudt af tilhørernes bifald, bekendtgjorde broder Knorr udgivelsen af et nyt og meget praktisk hjælpemiddel i tjenesten, en bibelhåndbog i lommeformat på 416 sider med titlen „Make Sure of All Things“. Den citerer over 4500 skriftsteder under 70 hovedemner og indeholder desuden en værdifuld fortegnelse over 287 religiøse emner. Derefter forelagde han en resolution, der tydeligt trak linierne op for Jehovas vidners stilling som den nye verdens samfund i forhold til Jehovas ord, til Riget og dets oprettelse i 1914 og til verdens nationer. Efter at resolutionen var blevet støttet af stævnets ordstyrer, blev den vedtaget af de 125.040 tilhørere under bragende bifald.
Atlanterhavsøernes dag
På stævnets tredje dag, tirsdag den 21. juli, blev der om formiddagen holdt en række møder på forskellige sprog foruden et særligt møde for landstjenere, zonetjenere og pressetjenere. På dette møde understregede broder Knorr betydningen af og hensigten med at have et godt forhold til pressen, og at man over for pressen ikke bør lægge vægt på at fremhæve personer, men derimod Rigets sandheder. Undgå at vække strid, fremhold positive tanker, giv nøjagtige oplysninger. M. G. Henschel, et af Selskabets bestyrelsesmedlemmer, fremhævede betydningen af, at vi skriver vore artikler som nyhedsstof, og at vi ikke diskuterer med pressen om, hvor i bladet de skal stå, eller hvor megen spalteplads vi kan råde over. U. V. Glass gav råd om, hvordan vi kan gøre bedst brug af de muligheder, der byder sig i forbindelse med radio og fjernsyn. C. Quackenbush, som er medlem af Selskabets redaktionsstab, gav vink angående skrivemåden; artiklerne må være koncise og aktuelle. M. Cole behandlede forskellige måder, hvorpå man kan komme i forbindelse med avisfolk. L. A. Swingle, som også er medlem af Selskabets bestyrelse, gav nogle nyttige råd med hensyn til brugen af fotografier i vore artikler.
Tirsdag middag kom det første nummer af stævnerapporten, og kl. 13.30 begyndte dagens program med rapporter over arbejdets fremgang på Atlanterhavsøerne, hvor 17.346 forkyndere arbejder på 29 øer.
Dagens særlige begivenhed var de specielle instruktioner til landstjenerne. Broder Knorr var første taler. Landstjenerne må være levende interesseret i deres lande og menneskene der, og de må kunne vokse med arbejdet. De må ikke have så travlt, at de ikke får tid til at deltage i tjenesten på arbejdsmarken. „Det er kvaliteten, ikke kvantiteten, der er afgørende! Vi kan lige så godt lade fårene blive ude i verden som lede dem ind i en uren organisation!“ Derefter bekendtgjorde broder Knorr udgivelsen af en ny 32-sidet brochure med titlen „Preach the Word“; den indeholder et vidnesbyrd om Jehova og hans rige på 30. forskellige sprog.
Derefter gav M. G. Henschel gode råd angående behandlingen af Gilead-missionærer. Landstjenerne bør hilse dem hjerteligt velkommen, gøre dem bekendt med landets skikke og straks tage dem med ud i arbejdet. Derpå talte A.D. Schroeder over emnet „Følg med sandheden“. Landstjenerne må gøre sig fortrolige med indholdet af Vagttaarnet. Han anbefalede at gennemgå hovedartiklen tre gange. H. C. Covington, Selskabets juridiske rådgiver, talte over emnet „Kend dine rettigheder som borger“ og opfordrede til at vise forsigtighed og udholdenhed. Udspejd landet, ligesom Josua gjorde; undgå at blive udvist; du kan ikke hjælpe nogen i landet, medmindre du er der. F. W. Franz afsluttede eftermiddagens møder med et foredrag over emnet „Anerkend den teokratiske organisation“. „Den tro og kloge tjener“ er udnævnt af Jehova Gud. Fremfor alle andre bør landstjenerne være lydige mod organisationsinstruktionerne. En optælling viste, at 125.592 havde hørt alle disse værdifulde vejledninger.
Sydamerikas dag
Onsdag den 22. juli var der fuldt besat på Yankee Stadium. Kl. 9.00 begyndte C. A. Steele sin dåbstale. Han omtalte, hvorfor det er på sin plads at lade sig døbe ved nedsænkning i vand, hvorfor det er nødvendigt at indvi sig til Jehova for at opnå frelse, og mindede om, at det drejer sig om en indvielse til en person, ikke blot til et arbejde. „Husk datoen, den 22. juli,“ sagde han. I alt tilkendegav 4640, at de ønskede at blive døbt. Dåben fandt sted i svømmebassinet Riverside Cascade Pool.
Derefter fulgte særlige instruktioner for Selskabets rejsende repræsentanter, sektionstjenere og zonetjenere. Broder Knorr rev tilhørerne med sig, da han talte om „Alle tjenernes vigtigste arbejde“ og trak linierne op for en stor kampagne for oplæring i arbejdet fra hus til hus med det formål at dygtiggøre hvert eneste af Jehovas vidner til at holde effektive, korte foredrag ved dørene, efter som forholdene kræver det. Derefter drøftede nogle brødre fra afdelingskontorerne i Brooklyn og Canada forskellige sider af sektionstjenernes og zonetjenernes pligter, særlig i forbindelse med deres forhold til afdelingskontorerne.
De rapporter, der blev aflagt om eftermiddagen mellem kl. 13.30 og 15.30, viste klart, at det var Sydamerikas dag. I denne verdensdel er der 12.828 forkyndere, der lader deres lys skinne i 12 lande, hvor der råder det dybeste mørke, til trods for at det katolske hierarki har haft herredømmet der i fire hundrede år. Kl. 15.30 var en vældig tilhørerskare på 132.811 til stede for at høre broder Knorrs betydningsfulde tale „Vandre i Jehova vor Guds navn for evigt“. Han viste betydningen af Jehovas navn, inkonsekvensen hos moderne oversættere, der udelukker navnet fra deres oversættelser og derved fornærmer Gud. Derefter takkede han Jehova, fordi der var truffet foranstaltninger for en oversættelse, som på ny giver Guds navn dets retmæssige plads, og med disse ord fremviste han første bind af New World Translation of the Hebrew Scriptures, som indeholder Oktateuken, de første otte bøger, fra 1 Mosebog til og med Ruts bog. Denne nyhed blev modtaget med langvarigt og øredøvende bifald.
Om aftenen holdt M. G. Henschel et interessant foredrag om „Frelsens dag“. Han drog en sammenligning mellem Daniel i løvekulen og Jehovas vidner i dag og pegede på, at vort vidnesbyrd for en del består i, at vi fører et retskaffent liv. Jehovas vidner bliver hadet ene og alene på grund af det budskab, de forkynder, men de lader ikke dette nedbryde deres tro, men fortsætter med at forkynde og også døbe, endog i fængsler og koncentrationslejre. Stævnedeltagerne hørte derefter endnu et opildnende foredrag; det var H. C. Covington, som talte over emnet „De modstår religionsfriheden“. Han gennemgik Selskabets juridiske kampe gennem årene, både i de Forenede Stater og andre lande, og han fremhævede bønnens betydning i disse kampe og formanede sine 125.000 tilhørere til at være snilde som slanger, skyldfrie som duer og frygtløse som løver.
Asiens dag
Et usædvanlig kraftigt regnskyl mødte stævnedeltagerne torsdag den 23. juli, stævnets femte dag. Men uden hensyn til regnvejret blev morgenens møder på forskellige sprog holdt, zonetjenerne mødtes for at få deres spørgsmål besvaret, og der var et særligt møde for dem, som var interesseret i at tjene på betelhjemmet i Brooklyn. Sidstnævnte fik at vide, at kravene for beteltjeneste først og fremmest omfatter fuld indvielse til Jehova Gud, at ansøgeren har et godt helbred, ikke har forsørgerpligter og er mellem 18 og 35 år gammel. Tjenesten på betel er ikke at sammenligne med et eneste langt konvent, men byder på meget hårdt arbejde. Men der følger også mange glæder med, for det er et stort privilegium at tjene sine brødre, og beteltjenesten byder på mange særlige forrettigheder.
Hele eftermiddagens program var viet milssionærtjenesten i Asien, jordens største og tættest befolkede verdensdel, hvor der i tyve lande kun er 2600 forkyndere, som bringer trøst til retsindige mennesker. Særlig interessant var en afdeling på to timer, ledet af W. L. Thornton fra Brooklyn, hvori missionærer, landstjenere og indfødte forkyndere besvarede spørgsmålet: „Hvordan vidner du for orientaleren og vækker interesse for Bibelen?“ Under dette var de, der talte, klædt i de indfødtes dragter. Før demonstrationen var forbi, holdt regnen op for den dag, så man kunne beundre de smukke dragter.
Blandt det, der kom frem, var følgende: Orientalernes fordom mod Bibelen som en Vestens bog er ufornuftig, for det meste af den er skrevet i Østen; Rigets budskab bør bedømmes efter dets egen værdi, og ikke efter, hvem der overbringer det; videnskaben er ikke i modstrid med Bibelen, men bekræfter den. Som afslutning på programmet kom broder Knorr op på platformen og bekendtgjorde udgivelsen af en ny 64-sidet bog med titlen Basis for Belief in a New World, et bibelsk hjælpemiddel, der særlig er fremstillet til brug for missionærer, og som indeholder alle de argumenter, der var blevet fremført under eftermiddagens demonstration, foruden mange andre. Fordomme mod Bibelen er ikke begrænset til Orienten, og derfor vil forkynderne over hele verden finde et værdifuldt hjælpemiddel i denne bog.
„Hvad lærte du af Vagttaarnet i fjor?“ var et spørgsmål, som A. D. Schroeder besvarede i løbet af aftenen, og han gjorde det ved at repetere nogle af de hovedartikler, der stod i bladet i 1952. Han understregede, at disse artikler lagde vægt på, at Jehovas vidner nu er en ny verdens samfund, og at det er bydende nødvendigt, at dette samfund bevares rent, hvis det skal overleve Harmagedon.
Aftenens sidste foredragsholder, F. W. Franz, talte over emnet „Den nye verdens samfund angribes fra det yderste nord“ og gennemgik i detailler kapitlerne 38 og 39 hos Ezekiel. Trods det dårlige vejr var der om eftermiddagen 87.000 og om aftenen 112.700 til stede.
Afrikas dag
Formiddagens program omfattede den sidste række møder på andre sprog end engelsk og det sidste møde for zonetjenerne og bød også på den sidste anledning til almindelig tjeneste på arbejdsmarken. Om eftermiddagen kunne man høre mange interessante rapporter fra det „mørke fastland“, hvor 78.305 forkyndere lærer de retsindige at tilbede Jehova i helligt skrud, så de opgiver flerkoneriet og andre stammeskikke; de lærer også de retsindige at læse og skrive.
Kl. 14.00 talte A. H. Macmillan, der gennem mange år har rejst som Selskabets repræsentant, om „Nødvendige krav for at kunne udføre tjenesten“. Det er ikke teologisk uddannelse, der kræves, men fuld indvielse til Jehova, kundskab om hans ord og hensigter og et ønske om at undervise andre i sandheden. Senere på eftermiddagen kom tre talere med råd og vink om, „Hvordan man skal henvende sig til folk ved dørene“. Det, der først og fremmest kræves, er kundskab om Guds ord og kærlighed i hjertet. Det er også vigtigt at være ren og ordentlig i tøjet. De indledende bemærkninger er af stor betydning; samtalen må føres i en behagelig og venlig tone.
„Hensigten med vort vidnearbejde,“ sagde L. A. Swingle, aftenens sidste taler, er at skille „fårene“ fra „bukkene“ og fremfor alt at ophøje Jehovas navn. Ved slutningen af sit foredrag bekendtgjorde han udgivelsen af fire nye traktater: Do You Believe in Evolution or the Bible, Which is the Right Religion?, The Sign of Christ’s Presence og Man’s Ouly Hope for Peace.
Europas dag
Det vigtigste punkt på formiddagens program den 25. juli, stævnets syvende dag, var taler af fem brødre over emnet: „Arbejd for den nye verdens samfunds interesser som pioner“. Den første taler understregede, at det kan lade sig gøre at være pioner, det vil sige at bruge 100 timer i tjenesten om måneden, hvilket tusinder af pionerer allerede har bevist. Mange flere kunne være pionerer, hvis de blot havde tro og værdsatte tjenesten.
Den næste taler behandlede spørgsmålet om, hvordan man klarer sine økonomiske problemer. Pioneren undgår ikke økonomiske forpligtelser, han er blot ikke slave af dem. Pionererne klarer deres forpligtelser ved at holde udgifterne nede og have et verdsligt arbejde en del af tiden, idet de er villige til at påtage sig et hvilket som helst arbejde, der er at få, uanset hvor beskedent det kan være.
„Det er en alvorlig sag at være pioner,“ fremhævede næste taler. Men „måske er det en endnu alvorligere sag ikke at være det, hvis man har muligheden“. Pionertjenesten betyder, at man må planlægge sin tid, forberede alt på forhånd, vide, hvad man vil sige ved dørene, og variere sin præsentation, så den ikke bliver mekanisk og rutinemæssig.
I næste foredrag, „Gennemarbejdningen af dit by- og landdistrikt“, blev pionererne formanet til at udnytte tiden på arbejdsmarken effektivt og til at tilrettelægge deres forhold sådan, at de kan bruge mindst halvtreds timer om måneden i det grundlæggende hus-til-hus-arbejde. Og til slut blev der ved bibelske eksempler vist, at det kan lade sig gøre at være pioner, hvad enten man er i tenalderen eller i halvfjerdserne.
Rapporterne fra Europa, som begyndte om morgenen, fortsatte om eftermiddagen. I 23 europæiske lande er der 174.257 lykkelige tjenere for Jehova, som søger at gøre andre lige så lykkelige, og for mange tusinders vedkommende sker det tilmed bag jerntæppet. Dernæst blev et andet emne behandlet af fem brødre: „Værdien af menighedsbogstudier“. Det er vigtigt, at studiet holdes et hensigtsmæssigt sted, fordi det samtidig skal tjene som center for tjenesten; studielederen må være et efterfølgelsesværdigt eksempel i tjenesten på arbejdsmarken, og han må være venlig og tålmodig. Bogstudiet tjener til at oplære de nye til at tage forkyndelsen op og deltage i alle møderne. Det er af særlig værdi på steder, hvor vidnearbejdet er forbudt, og man kun kan komme sammen i smågrupper.
Dagens højdepunkt var kl. 15.30, da N. H. Knorr, Selskabets præsident, holdt foredraget „Søg i sikkerhed med den nye verdens samfund“. Han sluttede med at bekendtgøre udgivelsen af en ny bog på 384 sider, „New Heavens and a New Earth“. Foredraget overværedes af 134.333.
Over halvdelen af aftenens program bestod i flere rapporter fra Europa, og derefter talte forskellige brødre om „Din opførsel som forkynder“, og her gav de en række udmærkede råd til alle stævnedeltagerne.
Stillehavsøernes dag
Søndag den 26. juli var stævnets sidste dag, og straks om morgenen blev der aflagt en række interessante rapporter fra Stillehavsøerne, hvor 31.304 Jehovas tjenere på 13 øer gør disciple af folk af alle nationer.
Derefter fulgte et foredrag af broder Franz med titlen „Huset fyldes med herlighed“.
Konventstjeneren John Groh gav derpå nogle interessante oplysninger i forbindelse med den praktiske side af stævnet. Han fortalte om de omfattende forberedelser til stævnet, gav en statistik over vognlejren og de forskellige konventsafdelinger og nævnede desuden den velvillige omtale af stævnet i dagspressen. Til slut takkede han de mellem 15.000 og 20.000 frivillige arbejdere for deres ypperlige hjælp og gav udtryk for sin påskønnelse af det gode samarbejde med New Yorks politi, sundheds- og sanitetsvæsen, fagforeninger samt ledelsen af Yankee Stadium.
Mellem morgenens og eftermiddagens engelske møder blev der holdt offentligt foredrag på spansk af R. M. Gonzalez, vicepræsident for Vagttaarnets Selskab på Kuba, i en afdeling af stadion. En tilhørerskare på 4075 hørte foredraget „Det er på tide at lære Guds vej at kende“, og derefter fik de udleveret den spanske udgave af bogen „God’s Way Is Love“.
Kl. 15.15 var der et musikprogram, bestående af et ypperligt arrangement af Rigets mange sange, spillet af stævnets orkester på 77 mand under ledelse af V. R. Duncombe fra Canada, og en afdeling med solosang. — Kl. 16.00 introducerede stævnets ordstyrer, Percy Chapman, eftermiddagens foredragsholder, N. H. Knorr, der talte over emnet: „Efter Harmagedon — Guds nye verden“.
Broder Knorr talte velovervejet og med kraft, behandlede sit emne logisk ud fra Bibelen og blev afbrudt af bifald allerede efter de to første sætninger. Harmagedon vil ikke blive en politisk eller international krig, men det vil blive Jehovas kamp, og den vil være universel. (Åb. 16:14, 16) Marchen mod Harmagedon er begyndt. Spørgsmålet i dag er ikke: Hvem vil give efter, østblokken eller vestblokken, men: Vil nationerne overgive sig til kongernes konge? Efter Harmagedon kommer Guds nye verden og hidfører sundhed, evigt liv og de dødes opstandelse. Til slut kom han med en indtrængende opfordring: „Forbered dig nu til at leve evigt i alt det nye i varig lykke. Bered dig til at leve efter Harmagedon i Guds nye verden!“
Alle, som var til stede, fik to eksemplarer af en lille bog, der indeholdt foredraget. Optællingen viste, at 91.562 havde trængt sig sammen på Yankee Stadium, 25.240 hørte foredraget i mødeteltene rundt om stadion, og 49.027 lyttede i vognlejren.
Solen sank langsomt ned bag tribunerne i vest. Stævnets afslutning nærmede sig hastigt. Der var en kort pause, og så løftede alle deres stemme i takkesang til Jehova. Derpå fulgte præsidentens afsluttende bemærkninger. I den efterfølgende time formanede han ud fra Salme 145 alvorligt til at lovprise Jehova, og han bekendtgjorde årsteksten for 1954: „Jeg vil love dig dag efter dag, evigt og altid prise dit navn.“ — Sl. 145:2.
Så fortalte han ganske uformelt, at der er planer om, at han selv og brødrene Franz og Henschel skal besøge brødrene i Mellem- og Sydamerika. Han roste stævnedeltagerne for deres gode opførsel og bekendtgjorde, at der i 1954 skal holdes sektionsstævner og i 1955 en række stævner fra vestkysten af de Forenede Stater til England og de andre europæiske lande. Så sluttede det største kristne stævne, der nogen sinde er blevet holdt, med en sang og en takkebøn til Jehova.