Stridsmænd for sandheden
„For at du . . . kan vedblive med at kæmpe den rette kamp, idet du bevarer troen og en god samvittighed, hvilken nogle har kastet bort og derved lidt skibbrud på deres tro.“ — 1 Tim. 1:18, 19, NW.
1. Hvem er kvalificeret til tjenesten?
ER DU kvalificeret til at stå i Jehovas kamprækker som en stridsmand for sandheden? Enhver, der indvier sig til Jehovas tjeneste, er kvalificeret, hvad enten det er en mand eller kvinde, ung eller gammel, blot kravene opfyldes. Paulus talte om „en soldat af den rette slags for Jesus Kristus“, thi ligesom vi må kæmpe den rette kamp, må vi være soldater af den rette slags for at opnå Guds godkendelse. Vi må give os hen til ordets tjeneste og være villige til at døje ondt og bære de forfølgelser, den fører med sig, side om side med de mange glæder og velsignelser. „Vær med til at lide ondt som en soldat af den rette slags for Jesus Kristus.“ (2 Tim. 2:3, NW) Hvad slags soldat et menneske er, viser sig under kampen. Er han pålidelig, så han kan få betroet en hvilken som helst opgave, eller bliver han borte fra møderne, og er han uregelmæssig i tjenesten? Er han støt og stabil, eller er han som en omvandrende lejesoldat, der først og fremmest ser på sine egne interesser? Vi tjener ikke mennesker, men Gud. Vi bliver ikke indstævnet for en jordisk domstol, hvis vi er forsømmelige, men det er Jehova, der ransager os. — 1 Kor. 4:1-4.
2. Hvordan lægger vi kærlighedens ånd for dagen over for vore brødre?
2 Mange gange kan vi ikke bare nøjes med at bære vor egen byrde, men vi må give andre, der har brug for hjælp, en håndsrækning. Det er velkendt, at det er i soldaternes første slag, inden de bliver virkelig kampdygtige, at de største tab finder sted. Som en fader omhyggeligt våger over sine børn, må den åndelige krigs prøvede veteraner hjælpe de nye gennem de første træfninger, så de fortsat kan vandre Gud værdigt. (1 Tess. 2:11, 12) Et veltrænet regiment soldater er stolte over deres bedrifter, og skønt den kristne ikke bliver opblæst af personlig stolthed, lægger han en god ånd for dagen og glæder sig over at arbejde med sine brødre. „Thi Gud har ikke givet os fejgheds ånd, men krafts og kærligheds og besindigheds ånd. Skam dig derfor ikke ved at vidne om vor Herre.“ — 2 Tim. 1:7, 8.
3, 4. Nævn nogle af tjenestens krav.
3 Foruden at formane os til at bevise, at vi er værdige til at stå i de kristne stridsmænds rækker på grund af føromtalte kvalifikationer, understreger Paulus endnu et krav: At leve i overensstemmelse med vor tro. Han skrev til Timoteus (1 Tim. 1:18-20, NW): „Dette påbud ovedrager jeg dig, . . . for at du ved disse kan vedblive med at kæmpe den rette kamp, idet du bevarer troen og en god samvittighed, hvilken nogle har kastet bort og derved lidt skibbrud på deres tro.“ Paulus havde gode grunde til at omtale dette, for på hans tid var der nogle, der søgte at ødelægge troen, idet de af al kraft modstod sandheden. Han advarede om, at de tanker, de fremholdt, kunne være lige så dødbringende som koldbrand, hvis de fik lov at slå rod. Som en soldat, der tøver eller er tvivlrådig, kan komme til at bøde derfor med livet, således kan vi miste livet, hvis vi ikke holder urokkeligt fast ved troen. Vi må lade Gud stå som sanddru ved at nære tro og tillid til hans ord. Klyng dig til det som til selve livet. De, som søger at ødelægge andres tro, vil blive tugtet af Jehovas organisation og fjernet fra kamprækkerne. Paulus sagde til korinterne: „Vi er rede til at straffe enhver ulydighed.“ I den kristne organisations barndom var sådanne tugtelser påkrævet, således som de også lejlighedsvis er det i dag. Et tidligt tilfælde omtales således: „Hymenæus og Aleksander er blandt disse, og jeg har overgivet dem til Satan, for at de ved tugt kan lære ikke at spotte Gud.“ (NW) — 2 Kor. 10:6; 1 Tim. 1:20.
4 I lighed med Israels soldater, der skulle holde sig rene ved at hellige sig til deres krig under Guds ledelse, skal vi i dag bevare „en god samvittighed“ ved at leve i overensstemmelse med hans krav. „Opfør jer på en måde, der er den gode nyhed om Kristus værdig, for at jeg, hvad enten jeg kommer og besøger jer eller er fraværende, må høre . . . at I står fast i én ånd.“ (Fil. 1:27, NW) En af de måder, hvorpå vi kan vandre værdigt, er ved „at vandre . . . med al sindets ydmyghed og mildhed og med langmodighed og affinde [os] med hverandre i kærlighed, idet [vi] oprigtigt stræber efter at bevare åndens enhed i fredens forenende bånd“. — Ef. 4:1-3, NW.
5, 6. Hvordan kan nogle blive diskvalificeret og fjernet fra Jehovas kamprækker?
5 Galaterne 5:19-21 skildrer endnu tydeligere kødets gerninger, deriblandt utugt, afgudsdyrkelse, spiritisme, misundelse, vrede og drikfældighed, og siger, at de, som gør sig skyldige i sådanne ting, aldrig vil arve Guds rige. For i Guds øjne at stå som kvalificeret til at tage del i den åndelige krigsførelse under Kristi ledelse må den kristne derfor sky alt sådant og i stedet bære Guds ånds frugter. Han kan ikke bare være et vidne af navn, men han må være det med tro og en god samvittighed, det vil sige en samvittighed, der er oplært i overensstemmelse med Guds ord. Selv om vor opførsel kan tage sig tilforladelig ud i vore venners øjne, må vi huske, at Gud kender vort hjertes inderste tanker og motiver. Ved vor indvielse til Jehova lovede vi ikke alene at aflægge kødets urenheder, men også at bede Gud om en god samvittighed over for ham. (1 Pet. 3:16, 17, 21, fodnote) Vi kæmper derfor mod kødets tilbøjeligheder og får styrke til kampen ved hjælp af Guds ånd. — 1 Kor. 10:13; Rom. 7:23.
6 Paulus vidste, at ingen kan sikre sig livet ved at komme sammen med Guds folk eller ved at tage del i tjenesten, medmindre de lever og tjener, som det sømmer sig kristne stridsmænd. Han ønskede ikke at være blandt dem, der løber troens løb og forkynder for andre, for en skønne dag at finde sig selv diskvalificeret og således afskåret fra at opnå livets sejrskrans. (1 Kor. 9:24-27) Enhver, der befinder sig i Jehovas tjeneste, men som følger en oprørsk og genstridig vej, vil ikke alene bringe straf over sig selv, men sandsynligvis også skam over den sag, han tjener, og få andres tro til at vakle. En kraftig påmindelse herom har vi i Akans tilfælde, da han som soldat i Israels hær overtrådte Jehovas befaling. På grund af hans overtrædelse måtte seksogtredive medlemmer af hans familie lade livet, fordi Jehova kaldte sin velsignelse tilbage. Denne ene troløse handling øvet i overlagt ulydighed bevirkede, at Akan og hans familie gik til grunde og hele hans ejendom med. — Josua, kapitel 7.
Organiseret krigsaktion
7. Hvilken virkning har kristen enhed på fjenden?
7 I hæren kan en soldat ikke handle på egen hånd. Han har andres hjælp nødig både under kampen og til transport af forsyninger. Han ser hen til sine officerer og venter at modtage instruktioner fra dem, og at de forestår ledelsen. På lignende måde samarbejder kristne i dag på organiseret vis, idet de anerkender den ledelse, Gud foranstalter gennem sin synlige organisation og gennem sine udnævnte tjenere, og „kæmper side om side med én sjæl for troen på den gode nyhed og i ingen henseender lader jer skræmme af jeres modstandere. Selve dette er for dem et bevis på ødelæggelse, men for jer et bevis på frelse; og denne tilkendegivelse er fra Gud. For jer blev den forret givet for Kristi skyld, ikke blot at tro på ham, men også at lide for hans skyld.“ (Fil. 1:27-29, NW) Vi stoler på Gud mere end på nogen anden. „Thi ikke den, der anbefaler sig selv, godkendes, men den, som Jehova anbefaler.“ Alle vore bestræbelser er nytteløse uden hans støtte. Det er grunden til, at Paulus sagde: „Men den, der roser sig, lad ham rose sig i Jehova.“ — 2 Kor. 10:18, 17, NW; Jer. 1:19; Sl. 35:1-10.
8, 9. Beskriv dæmonorganisationen.
8 Da vi nu bedre forstår, hvilke enkelte dele vor rustning består af, samt hvilke kvalifikationer der er nødvendige, for at vi kan tage del i kampen, hvilke problemer kan vi så vente at komme til at stå overfor? Ingen hær begynder et slag uden først at forvisse sig om fjendens svagheder. Er man forud advaret, er man forud væbnet. Vi gør derfor vel i at undersøge strukturen i Satans organisation og dens arbejdsmetoder. „Organisation?“ Ja. Jehova Gud vandt en sejr over den, da Kristus forblev trofast til døden på marterpælen, således som der står skrevet: „Han har taget det [skyldbrevet, Loven, der fordømte de kristne] bort ved at nagle det til marterpælen. Efter at have klædt regeringerne og myndighederne [i Satans organisation] af til nøgenhed stillede han dem til offentlig beskuelse som besejrede og førte dem herved i triumftog.“ (Kol. 2:14, 15, NW)a Da Jesus var her på jorden som menneske, måtte han kæmpe imod disse dæmonregeringer og -myndigheder, modstå de fristelser, som Satan, deres overhoved, stillede op for ham, og kaste mere end en legion dæmoner ud af ulykkelige mennesker, der var besat af disse onde åndemagter. Efter Guds riges fødsel i himmelen i 1914 påbegyndte Jehovas konge, Kristus Jesus, og hans engle en krig mod Satan og hans dæmoner. De kastede disse onde engle ud af himmelen og ned i jordens nærhed. Det er årsagen til, at vi bliver advaret om at være ganske særlig på vagt over for disse dæmoner og deres koncentrerede opbud her. — Åb. 12:1-12.
9 I sit brev til efeserne hentyder apostelen Paulus atter til Satan Djævelens usynlige dæmonorganisation, idet han nævner forskellige dele af denne usynlige organisation, der er opstillet imod os. Han fortæller os, hvordan vi skal „holde stand mod Djævelens rænkespil“, denne djævel, der ikke er af kød og blod. „Thi vi har en kamp, ikke mod blod og kød, men imod regeringerne, imod myndighederne, imod dette mørkes verdensherskere [kosmokrater], imod de onde åndemagter i de himmelske egne.“ (Ef. 6:11, 12, NW) Det er disse onde åndemagter, der er forvist til jordens nærhed, der inspirerer de vildledende udtalelser, som kommer ud af dragens, dyrets og den falske profets mund, og som har til hensigt at få jordens konger til at marchere mod Harmagedon. — Åb. 16:13-16, NW.
10. Hvordan beskytter Jehova sit folk mod udslettelse?
10 I Ezekiel, det 38. kapitel, fortælles der om, hvordan Guds folk skal omringes, mens de tilsyneladende bor ubeskyttet på jorden i byer „uden mure“, og Satans horder komme over dem som et uvejr, der bringer mørke og varsler ødelæggelse. Men er Jehovas folk hjælpeløse og uden værn? Ikke så længe de har den rustning på, Jehova har givet dem. De står under hans beskyttende omsorg, nøjagtig ligesom profeten Elisa gjorde, dengang en afdeling af syrerkongens hær omringede ham i Dotan. Ved den lejlighed beskyttede og værnede Jehovas englehærskarer Elisa, men slog den syriske fjendehær med blindhed. (2 Kong. 6:14-19) Jehova beskytter stadig sine tjenere og værner om dem, for at ikke Satan skal få overmagten. I bevidstheden om denne beskyttelse kan vi frygtløse imødese den endelige kamp i Harmagedonslaget, når Jehova kæmper mod Satan, nutidens Gog, og hans dæmonhorder. — Sl. 34:8.
11, 12. Hvad er årsagen til kampen, og hvordan reagerer vi?
11 Denne er i sandhed en kampens tid for Jehovas tjenere, eftersom Satan bringer bølger af veer over jordens folk og fører krig mod dem, „der holder Guds bud og har den gerning at bære vidnesbyrd om Jesus“. (Åb. 12:17, NW) Bibelen viser, at det i den grad vil lykkes Satan at forblinde menneskenes øjne for sandheden, at „den time kommer, da enhver, som slår jer [Jesu disciple] ihjel, skal forestille sig, at han har gjort Gud en hellig tjeneste“. (Joh. 16:2, NW) Kampen står mellem sandhed og vildfarelse, mellem Jehova og Satan, og vi kan være stolte over at eje den tjenesteforrettighed at forkynde sandheden.
12 Paulus siger til os: „Ifør jer Guds fulde rustning, så I kan holde stand mod Djævelens rænkespil.“ Dette tilkendegiver, at han følger en angrebstaktik, der har som mål at nedbryde vor tro og retskaffenhed. Hvad er nogle af de brændende pile, vi skal vogte os for? — Ef. 6:11, NW.
13. Hvordan kan vi vise vor kærlighed til Kristus?
13 En kristen kan komme ud for ustandselige angreb i sit eget hjem. Herom sagde Jesus: „Mener I, at jeg er kommen for at bringe fred på jorden? Nej, siger jeg jer, tværtimod splid. Thi fra nu af skal fem i ét hus være i splid indbyrdes, tre mod to, og to mod tre. De skal være i splid, fader med søn og søn med fader, moder med datter og datter med moder, svigermoder med sin svigerdatter og svigerdatter med sin svigermoder.“ „En mand skal få sine husfolk til fjender. Den, som elsker fader eller moder mere end mig, er mig ikke værd, og den, som elsker søn eller datter mere end mig, er mig ikke værd.“ (Luk. 12:51-53; Matt. 10:36, 37) Det er meget vanskeligt at holde stand under den prøve, familien kan udsætte os for ved bestandig at opponere imod og latterliggøre sandheden. Skal vi overvinde sådanne vanskeligheder, har vi brug for vort store skjold, troen, der styrkes ved sandheden, og for at bede i ånden ved enhver lejlighed. Standhaftigt må vi søge Rigets interesser først. Hvis vi giver efter for familiens pres og svigter vor tilbedelse af Jehova, vil vi tabe slaget og blive afskåret fra det livsvigtige samkvem med brødrene.
14. Hvorfor advarede Paulus imod handelsvæsen?
14 En anden fælde, vi altid er i fare for at blive fanget i, er den, at vi lader os optage af kommercielle interesser af kærlighed til det, den nuværende ordning kan byde os. Demas, Paulus’ medarbejder i tjenesten, lod sig lede bort fra vejen af denne grund. Som Paulus beretter: „Demas har forladt mig, fordi han elskede den nuværende tingenes ordning.“ (2 Tim. 4:10, NW) Vi kan ikke tjene to herrer på tilfredsstillende måde, ej heller kan en soldat tjene to parter på en og samme tid. „Ingen, der gør tjeneste som soldat, indvikler sig i livets handelsanliggender, for at han må opnå hans godkendelse, som hvervede ham til soldat.“ (2 Tim. 2:4, NW) Paulus måtte arbejde for at skaffe sig det nødvendige til livets ophold, men det fik aldrig lov til at afskære ham fra tjenesten, og vi bør anlægge det samme syn. Vi behøver ikke at samle sammen til fremtiden. Alt, hvad vi, som enhver anden soldat, har brug for, er at få vort daglige behov dækket, og vi bør lade os nøje med føde og klæder.
15. På hvilken måde kan vi modstå Satan?
15 Satans mest vellykkede manøvre for at vildlede menneskene er imidlertid den propaganda, han driver imod Guds ord. Lige fra det tidspunkt, da han i Edens have bedrog Eva ved at love hende kundskab om godt og ondt, har han underfundigt fordrejet sandheden og avlet religiøst bedrag. Ned gennem århundrederne har han opbygget falske læresætninger og ideologier, således at verden nu står splittet, og en mand er i splid med sin broder i ethvert af livets spørgsmål, tilbedelsen af Gud medindbefattet. Nu er tiden inde, da vi atter bør vandre ad sandhedens gamle veje, nedrive vildfarelsens forskansninger og opbygge kundskaben om Gud. Gør vi det, kan vi modstå Satan og være med til at udfri dem, han har holdt i åndelig trældom. „For vore kampvåben er ikke kødelige, men mægtige ved Gud til at nedbryde ting, som er stærkt forskansede. Thi vi nedbryder ræsonnementer og alt hovmod, der rejser sig mod kundskaben om Gud, og vi tager enhver tanke til fange for at gøre den lydig imod Kristus.“ — 2 Kor. 10:4, 5, NW.
16. a) Hvordan kan man afgøre, hvad der er sandhed? b) Hvordan kan man bedst fremholde den for andre?
16 „Hvad er sandhed?“ spurgte Pilatus. De fleste er så naive, at de mener, at deres forældres tro er den sande tro. Men i betragtning af, at der er mindst 260 såkaldt „kristne“ trossamfund, er vor chance som én mod 260 for, at vi er opdraget i Bibelens „ene tro“, ene håb. En intelligent undersøgelse er nødvendig, dersom vi skal afgøre, hvad sandheden er vedrørende Guds hensigter. Vi kan ikke bare lade os lulle i søvn af en falsk tryghedsfølelse og viljeløst lade os føre af sted med en religiøs arv, der måske har dæmonerne til ophav. Når vi foretager en sådan undersøgelse, kan vi være Jehova taknemmelige for, at han som en kærlig fader har givet os belæring og vejledning ved at åbenbare sin vilje for os gennem Bibelens inspirerede ord. Når vi først har fået en klar forståelse af Bibelen, skal vi ikke længere holde os i forsvarsstilling, hvad vor tro angår, men gå over i angrebsstilling og kæmpe i den åndelige kamp for at dele vor kundskab med andre. Men i stedet for at foretage et frontangreb på al falsk tilbedelse tilråder Paulus os at bruge strategi for at vinde så mange som muligt. „Og derfor er jeg for jøderne blevet som en jøde, for at jeg kunne vinde jøder; for dem under loven er jeg blevet som en under loven, skønt jeg ikke selv er under loven, . . . For alle slags mennesker er jeg blevet alt, for at jeg for enhver pris kunne frelse nogle. Men jeg gør alt for den gode nyheds skyld, for at jeg kan dele den med andre.“ Under sin forkyndelse gik Paulus aldrig på kompromis om sandheden, men han brugte takt og omtanke under fremholdelsen af den. Han tog i betragtning, hvordan han bedst kunne angribe og nedrive den mur af vildfarelser, der rejste sig i hans tilhøreres sind, og således frigøre dem og få dem til at tage imod sandheden med glæde. — 1 Kor. 9:20-23, NW.
Undgå at komme på tabslisten
17. Hvordan viser vi kærlighed til Gud og næsten?
17 Vi har modtaget en stor forret ved at få del i denne tjenestegerning, og vi ønsker at vogte denne mulighed som en skat og udnytte den på rette måde. Hvis vi siger, vi elsker Gud, må vi vise det ved at yde vort bedste i ordets tjeneste. Det vil sige, at vi må studere flittigt for at tilegne os nøjagtig kundskab og moden skelneevne, så vi kan forvisse os om, hvad der er det væsentlige — så bliver vi ikke til anstød for nogen — og fyldes af sand nidkærhed for tjenesten. (Fil. 1:9-11, NW) Om denne kamp skal føre til liv eller død for en, afhænger af, om man ejer den rette kundskab og bruger den på den rigtige måde. (Præd. 7:12) Denne kundskab tjener til at lede mennesker fra denne verdens splid og uenighed til den enhed i sind og handling, der kun er mulig i Jehovas tjeneste. Efterhånden som den store skare af folk fra alle nationer følger opfordringen til at slutte sig til troens husholdning, lærer de Jehovas veje at kende og vandrer på hans stier. De løfter ikke længere sværd mod hinanden i nationalistisk fjendskab, for nu kæmper de troens gode strid. Den åndelige krig fremskynder således varig fred, baseret på sandhed og parret med kærlighed til Gud og næsten — noget, som kødelig våbenfærd aldrig har formået. — Præd. 9:18.
18, 19. Hvilke farer er vi udsat for? Hvordan kan vi overvinde dem?
18 Går der liv tabt i denne åndelige krig? Ja, trods hele den udrustning, vi har fået til vor beskyttelse, er der nogle, der bukker under, hvis de bliver ligegyldige. Dog har vi ingen grund til at frygte, hvis vi bevarer det rette sindelag. Vi skal på ingen måde lade os skræmme af vore modstandere eller blive grebet af frygt for mennesker. (Es. 41:11, 12) Så længe Satan fortsætter sin virksomhed, ved vi, at der vil være en kamp at kæmpe, men vi ønsker ikke at gå glip af de muligheder, der ligger foran os. „Thi en stor dør, der fører til virksomhed, er blevet åbnet . . . men der er mange modstandere.“ (1 Kor. 16:9, NW) Er du med frimodighed gået gennem denne dør til aktiv tjeneste?
19 Skønt mange håner sandheden, er der ingen grund til, at vi skulle blive bytte for deres negative tænkning eller glide tilbage i åndelig sløvhed. Noa havde hele sin samtid imod sig og sin tænkemåde, der var i samklang med den nye verden, men han holdt ikke op med at kæmpe. Ligegyldighed er en slags åndelig sygdom, et våben i Satans bakteriekrig. Hvis du led af en sygdom, der kunne føre døden med sig, ville du prøve at komme af med den hurtigst muligt. Det kan vi også gøre i tilfælde af åndelig sygdom ved at få hjælp fra vore brødre og følge den behandling, Jehova anviser. Det er ikke tiden til at følge vore egne ideer, så vi hver især gør, hvad vi finder for godt. Det ville være umuligt at vinde et slag, der blev kæmpet på lykke og fromme. Nej, vi må betragte sagen fra én synsvinkel, Herrens synsvinkel, kæmpe skulder ved skulder i tjenesten, støtte møderne og holde fast ved troen og en god samvittighed.
20, 21. Hvilke opmuntringer til at fortsætte i den rette strid giver Bibelen os?
20 Forbløffende er det, at vi efter hele vor kamp for at holde sandheden i hævd, leve i overensstemmelse med den og drive Satans angreb tilbage, ikke bliver svage eller udmattede. Vi vil ikke til sidst vise tegn på krigstræthed eller chok. Alle vore prøver samvirker til gavn for os, idet de styrker os åndeligt, for åndelig krigsførelse er opbyggende. „Lad os juble under trængsler, da vi ved, at trængsel virker udholdenhed; udholdenhed igen en godkendt tilstand; den godkendte tilstand igen håb, og håb fører ikke til skuffelse; for Guds kærlighed er udgydt i vore hjerter ved den hellige ånd, som blev givet os.“ (Rom. 5:3-5, NW) Ingen vil imidlertid få sin kampindsats belønnet, medmindre han fortsætter trofast lige til det sidste, strider den rette strid og tjener troen. Den endelige belønning, vi ser frem til, er selve livet. Intet kan sammenlignes med det, for det er den største af alle belønninger. Selv om vi skulle miste livet nu som trofaste vidner, har vi stadig mulighed for liv i den nye verden ved en opstandelse. Derfor: kæmp for sejren i troens rette strid. — Åb. 2:10; 1 Tim. 6:12, NW.
21 Foruden løftet om liv er der mange andre belønninger fra dag til dag, der bestyrker os i vort håb. De er ikke frugterne af røver- og plyndringstogter, men det er åndelige gaver af stor værdi. Disse belønninger er uadskilleligt knyttet til de to store bud om at elske Gud af hele vort hjerte, vort sind, vor sjæl og vor styrke og vor næste som os selv. Jo nærmere vi holder os til disse retfærdige krav, desto større bliver vore velsignelser. Vi må sætte Gud først i vort liv og tjene ham af al vor styrke. En soldat, der bliver kaldt under våben, forlader alt for at adlyde befalingen. Sådan går det også under den kristne krigsførelse. Selv familiebånd kommer ikke i første række, når kaldet „Følg mig“ lyder, for Jesus sagde: „Lad de døde begrave deres døde; men gå du hen og forkynd Guds rige!“ — Luk. 9:59, 60.
22. Vis modsætningen mellem forkæmperne for den gamle og for den nye verden.
22 Når du først er begyndt i Guds tjeneste, vend da ikke om, som mange af krigerne under dommeren Gideon gjorde, for det vil betyde, at du går glip af den endelige sejr. Husk: „Ingen, som ser sig tilbage, efter at han har lagt sin hånd på ploven, er brugbar for Guds rige.“ (Luk. 9:62) De største velsignelser kommer som følge af nidkær tjeneste. Derfor har de, som kan tage del i heltidstjenesten, pionertjenesten for eksempel, vidunderlige muligheder for at høste de rige velsignelser, Jehova udøser over dem, der tjener ham af hele deres hjerte. Disse heltidsarbejdere er i sandhed blandt fortropperne i denne åndelige kamp og ofte lige i ildlinjen, når de fører kampen ind i nye distrikter. Trods deres prøvelser kan de imidlertid have absolut tillid til Jehova, ja, fuldkommen fred i sindet. Hvilken forskel fra de foruroligende perspektiver, der toner frem for den ængstelige soldat på den krigshærgede slagmark, mens han venter på signalet til angreb! (Es. 26:3, 4; Rom. 8:6) Hans tanker beskæftiger sig ikke med budet om at elske næsten, men med det stik modsatte. Det er ved overholdelsen af dette bud, at den åndelige krig bringer sin fulde belønning. Det kan tage måneders og års tålmodig undervisning og omsorg, men få er de glæder, der kan sammenlignes med den, der består i at hjælpe et menneske til at vokse sig stærk i kundskaben om sandheden. Du kan vise sådanne, hvordan også de kan genspejle sandhedens lys for andre, som stadig befinder sig i mørke. Før dem frem til aktiv kamp med åndens sværd, idet de holder sandhedens og lysets fakkel højt som den større Gideons, Kristi Jesu, soldater. (Dom. 7; Dan. 12:3) Har du personlig haft den forret at udfri nogle af de mange, der holdes i mørke af de onde åndemagter under Satan? Det er det mål, enhver stridsmand for den nye verden stiler efter, og belønningen for at dele dette håb om liv med andre, som elsker retfærdighed og fred, er i sandhed storslået.
23. I hvilken forstand er åndelig krig et opbygnings- og opdyrkningsarbejde?
23 Åndelig krigsførelse efterlader ikke de sørgelige spor af et blodbad på en afbrændt jord eller børn, hvis legemer svulmer op på grund af sult, hvis forældre er lemlæstede eller døde, og hvis hjem er ødelagte. Om dem, som er årsag til en sådan hærgen, har Jehova erklæret, at han vil ødelægge dem, som lægger jorden øde, og blandt dem er Satan nummer ét. I stedet for dårlige frugter bærer ånden og åndelig krigsførelse gode frugter. De består i at plante, pleje og passe i åndelig forstand. Mænd og kvinder af alle nationer bringes nu sammen i gensidig forståelse, kærlighed og tillid. En ny verdens samfund er ved at blive bygget op. Det er ikke et hemmeligt samfund, men et samfund, der taler frit ud og består af sande bibelkristne. De bygger en vej og sanker stenene af den og leder folk ind på den til liv i den nye verden. Det er den rette form for krigsførelse, den, Jehova påbyder og Kristus Jesus leder.
24. Hvordan og hvornår vil Jehova gøre ende på den store konflikt?
24 Hvor længe vil denne kamp fortsætte? For vort vedkommende vil vi fortsætte med denne sandhedsoffensiv, så længe. Jehova tillader det, eller for at bruge Esajas’ ord: „Til byerne er øde, uden beboere.“ Der gives ingen orlov, men hvem ønsker orlov, når han har den storslåede forret at udføre dette forberedelsesarbejde på jorden som en optakt til det store højdepunkt i verdensbegivenhedernes forløb i Harmagedonslaget? (Es. 6:11; Præd. 8:8) Da vil Jehova ved sin feltmarskal, Kristus Jesus, kræve hævn og knuse Satans verdensorganisation, såvel den synlige som den usynlige. Den synlige del vil blive søndermalet som i en morter, og den usynlige del, dæmonafdelingen, kastet i afgrunden og være henvist til en dødlignende uvirksomhed i de tusinde år, Kristus regerer. Jehovas tjenere på jorden vil ikke tage del i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ med kødelige våben. Det er nu, vi har vort arbejde som soldater af den rette slags for Kristus. Gud vil gøre sin del i Harmagedonslaget. (Sl. 46:10; Rom. 12:17-21; Åb. 19:11-16, 19) Lige til det tidspunkt må vi fortsætte med at kæmpe den rette kamp og ikke tage del i Satans synlige organisations konflikter, men derimod i kampen for sandhed imod vildfarelse, for den rette religion imod den falske, uden at slække på vor nidkærhed eller vakle i vor tro, idet vi som Paulus „glemmer, hvad der er bagved, og rækker efter det, der er foran“. (Fil. 3:13) Gør vi det, vil Jehova give os sejr og belønne os med fred og liv i hans nye retfærdsverden. (2 Pet. 3:13) Nu er det tid til krig; efter Harmagedonslaget er det tid til fred.
(The Watchtower, 15. juni 1956)
[Fodnote]
a Se Vagttaarnet for 1. marts 1956, siderne 83, 84, § § 26-31.