De fredsommeliges kamp for troen
1. Hvorfor er Jehovas folk lykkeligt selv under forfølgelse?
SATAN ved at hans tid er kort, og han er fast besluttet på at standse forkyndelsesarbejdet. Ligesom Kristus blev smædet og forfulgt og til sidst måtte lide døden, således kan troens mænd i dag vente forfølgelse, vel vidende at de ikke indtager nogen særstilling i så henseende fremfor deres Herre og Mester. (Joh. 15:20) Men Jehovas vidner er uforfærdede og lader sig ikke kue af forbud og fængslinger, af konfiskation af bibelsk litteratur eller af juridiske hindringer der er blevet rejst mod forkyndergerningen i mange lande, for de ved at det kun er håndgribelige beviser for den krig der føres mod resten af Kristi efterfølgere. I virkeligheden er de lykkelige på trods af alt dette, således som også Jesus forudså at de ville være: „Lykkelige er de som er blevet forfulgt for retfærdighedens skyld, thi Himmelriget hører dem til. Lykkelige er I når folk håner jer og forfølger jer og lyver jer al slags ondt på for min skyld. Fryd jer og spring af glæde, thi jeres belønning er stor i himlene, for således forfulgte de profeterne før jer.“ (Matt. 5:10-12, NW) Forkyndelsesarbejdet fortsætter med Guds velsignelse trods alle modstanderes forsøg på at standse det.
2. Hvilken vej bør den kristne følge hvis sandheden sår splid i en familie?
2 For manges vedkommende udkæmpes den største kamp for at forblive trofast i Jehovas tjeneste, i deres eget hjem. (Mika 7:6) Jesus karakteriserede denne situation således: „Da skal to mænd være sammen på marken; den ene tages med, og den anden lades tilbage. To kvinder skal male på samme kværn; den ene tages med, den anden lades tilbage.“ (Matt. 24:40, 41) Selv de der arbejder ganske nært sammen, medlemmer af den samme familie, kan stå splittet på grund af sandheden. Den ene tages med til liv fordi han bevarer sin uangribelighed og trofasthed trods den modstand som han møder hos sine allernærmeste.
3. Hvorfor er det så farligt at lade sig opsluge af denne verdens bekymringer?
3 For andre er materialisme den største hindring for at tage del i Rigets tjeneste. De lader sig rokke af udsigter til større løn og en bedre stilling, til de til sidst får meget lidt tid tilovers til sig selv endsige til Jehovas tjeneste. De glemmer at følge Jesu råd om at lade Rigets interesser komme først i deres liv og være forvissede om at så vil alt det andet blive givet dem i tilgift. I Lukas 14:16 berettes Jesu lignelse om manden der indbød sine venner til et stort festmåltid. De kom alle med undskyldninger. En havde lige købt sig noget jord, en anden kvæg og en tredje var blevet gift. Akkurat som i Noas dage spiste og drak de, tog til ægte og gav til ægte og bekymrede sig ikke nok om Gud og hans tjeneste til at give agt på de ting som havde virkelig betydning. Disse venner i Jesu lignelse gik glip af et overdådigt festmåltid. I dag kan vi gå glip af et rigt åndeligt festmåltid med vidunderlige forrettigheder til at tjene Gud og have samfund med dem som har samme dyrebare tro, hvis vi lader andre ting få førstepladsen i vort liv. Det er nødvendigt at vi bestandig holder os den nye verden klart for øje og ikke lader vort syn af den fortabe sig i gyldne drømme der vil vise sig at være tåbeligt tankespind. (Luk. 21:34-36) De lykkeligste mennesker i verden i dag er dem som vinder sig varige rigdomme ved at lade de åndelige skatte komme i første række.
4. Hvad er nødvendigt for at opnå Guds godkendelse og bære Rigets frugter?
4 Andre går glip af den lykke at være Guds sande børn på grund af stolthed. De synes ikke at de kan tage det arbejde op at fortælle andre om deres tro. Men Jehova forlanger aldrig det umulige af os. Alle kan tale; vi gør det hver eneste dag. Paulus husker os på at det er med munden man bekender til frelse. Det er ved frimodigt at fremholde sandheden og forklare Bibelen for de retsindige at vi fører dem ind på livets vej. Hvis vi nærer sand kærlighed til Gud og til vore brødre vil vi ønske at udføre dette fredelige arbejde.
5. Hvorfor må fredens sendebud udvise tro, og hvordan bevarer man sin tro stærk?
5 Stadig at forblive lykkelige i vor tjeneste for Gud, uagtet modstand, kræver tro. Troen opbygges gennem det som høres og ved at grunde over Guds ord. Enhver har brug for mere tro. Selv Peter havde. På Jesu opfordring prøvede han at gå på vandet og for et øjeblik kunne han, takket være sin tro, men så svigtede hans tillid og han sank i. Vi ønsker ikke at vende om og atter synke ned i den gamle verdens vantro så vi siger med spotterne: „Hvad bliver det til med hans komme, som var forjættet?“ Hold fast ved troen og kundskaben fra Guds ord. Er vor tro bare som et sennepskorn vil den være stærk nok til at dække vort behov. Troen skal imidlertid praktiseres for at forblive levende. Vi holder den levende ved at tage del i tjenesten for Riget. Vi lægger den for dagen ved at vise vore brødre fortrolighed, tillid og kærlighed. Skønt Mattæus 24:12 minder os om at kærligheden vil blive kold hos de fleste, skal den gode nyhed om Riget dog forkyndes. Vil din tro vise sig stor nok og stærk nok til at du tager del i tjenesten og fortsætter trofast i den lige til Jehova siger: Det er nok?
6. Hvilket mål har Jehovas folk i deres tjenestegerning?
6 Blot at overvære en gudstjeneste og sige: Jeg har tro! er ikke tilstrækkeligt. Det skal være den sande tro. Jesus sagde: „Ikke enhver, der siger til mig: ’Herre, Herre!’ skal komme ind i Himmeriget.“ (Matt. 7:21) Vi må have nøjagtig kundskab og leve i overensstemmelse med den. Så kan vi i vor kristne tjenestegerning hjælpe med til at udfri andre der befinder sig i religiøst fangenskab og føre dem ud af deres religiøse vildfarelse. Satan har omgivet sine fanger med et vældigt dige af bedrag og løgn. Alt hvad vi har at nedbryde det med er sandhedens vand, men det er fuldt ud tilstrækkeligt hvis det ledes med en duelig og dreven hånd og får drivkraft og styrke ved Guds ånd. Ligesom en ganske lille flod kan skære sig igennem klippegrund og danne en kløft som Grand Canyon, således kan Bibelens sandheder åbne retsindige mennesker vejen til livet. Det er kristnes lykkelige lod i dag, hvis de som fredens sendebud forkynder budskabet om Riget.
7. Beskriv forskellen mellem kødelig og åndelig krigsførelse.
7 Paulus forklarede karakteren af vor kristne tjenestegerning og sammenlignede den med krigsførelse. „For selv om vi færdes i kødet, fører vi ikke krig efter hvad vi er i kødet. For vore kampvåben er ikke kødelige men mægtige ved Gud til at nedbryde ting som er stærkt forskansede. For vi nedbryder ræsonnementer og alt hovmod der rejser sig mod kundskaben om Gud, og vi tager enhver tanke til fange for at gøre den lydig imod Kristus.“ (2 Kor. 10:3-5, NW) Hvis kristne skal være et lykkeligt, fredselskende folk, således som Jesus lod forstå, hvorfor sammenlignede Paulus da deres aktivitet med krigsførelse? Det er indlysende at han ikke her taler om krigene nationerne imellem, men viser at Gud støtter de kristne ordets forkyndere i deres åndelige kamp for at bekæmpe de traditioner, filosofier og dæmonlærdomme der rejses mod Guds ord. Den modstand Satan som „denne verdens gud“ yder med alle de verdslige styrker han råder over, gør det til en kamp på liv og død, men en kamp der er til velsignelse for dem som bevarer deres tro.
8. Hvorfor er det nødvendigt for den kristne at holde sig neutral?
8 Jehovas vidner må holde den stilling Kristus gjorde sig til talsmand for: Nok være i verden, men ikke af verden. De anerkender nødvendigheden af at være strengt neutrale hvad verdens politiske anliggender angår, for som Jehovas kristne forkyndere på rette måde at kunne betjene mennesker af alle folkeslag. Som sande fredsstiftere er deres tro ikke splittet på grund af nationalisme, raceforskelle eller politik, men de samarbejder endrægtigt i hele verden under Jehovas og hans kongesøns, Kristi Jesu, øverste ledelse. I lydighed mod de bibelske formaninger kan de ikke følge den falske religion og tilslutte sig dens venskab med verden. Jehovas folk jorden over har opbygget en ny verdens samfund af mennesker af alle racer og tidligere trosretninger, og dets medlemmer nærer som én mand tillid til Jehovas uforanderlige løfte om at oprette en fredsregering under Kristus i den ganske verden. De forstår og indser at de kun ved at bevare deres trofasthed og ved at være med i kampen for at forkynde dette sandhedsbudskab for andre, vil opnå livets vidunderlige velsignelser i den nye retfærdsverden, der ligger umiddelbart foran os.
Sandheden holdes i hævd
9. Hvordan har Jehovas vidner afværget den falske videnskabs angreb på Guds ord?
9 Jehovas vidner har holdt Bibelens sandheder i hævd på mange fronter. Autoriteter der førhen miskendte Bibelen er blevet tvunget til at yde den deres anerkendelse. Dengang man troede at jorden var flad, talte Bibelen om „jordens kreds“. (Es. 40:22) Længe før lægerne forstod sig på legemets blodcirkulation beskrev Bibelen den i talende vendinger. Tusinder af år før Mendel påpegede arvelighedsloven, hentydede Jehovas ord til dens praktiske anvendelse som vi ser i tilfældet med hyrden Jakob. (1 Mos. 30:37 til 31:12) Selv i dag, da mange stadig klynger sig til evolutionsteorien, støtter kendsgerningerne den uforanderlige sandhed i skabelsesberetningen at Jehova skabte hver plante- og hver dyreart for sig. Den inspirerede bibelske beretning melder om farerne ved smitteoverførelse fra syge dyr, for eksempel trikinose, tularæmi og andre, længe før den moderne videnskab havde mindste begreb om bakterier. Også matematikerne må indrømme at det ville være umuligt for Moses at gætte sig frem til den bibelske rækkefølge i skabelsesprocessen, en rækkefølge videnskaben nu bekræfter som værende korrekt. På mange områder giver den moderne videnskab Bibelen medhold. I stedet for spottende at klassificere visse dele af den som myter eller uinspirerede beretninger hævder og forsvarer Jehovas vidner hele Bibelen for retsindige mennesker, og i deres kamp bruger de de sidste videnskabelige beviser.
10, 11. Nævn nogle af Skaberens egenskaber, og forklar hvordan sandheden harmonerer med dem.
10 På den religiøse slagmark anerkender Jehovas vidner Jehova som kærlighedens, retfærdighedens, visdommens og magtens Gud. Som en kærlig Gud viser han gennem Bibelen at læren om skærsild og et brændende helvede, der fremstiller Skaberen som en djævel og ikke som en kærlig fader, er uforenelig med de bibelske udsagn. Et velkendt skriftsted siger ganske enkelt: „Syndens løn er døden, men Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus, vor Herre.“ (Rom. 6:23) En omhyggelig undersøgelse af Bibelens ord viser at Gud aldrig har truet menneskeslægten med evig pine som straf, men foreholdt den at evig søvn i døden ville være den lod som ville blive den forsætlig onde til del. — Jer. 51:39.
11 Det er heller ikke i harmoni med den bibelske fremstilling af Gud at tro at han som visdommens Gud skulle se sig tvunget til at tilintetgøre jorden ved ild fordi mennesket gjorde oprør. Bibelen viser at Jehovas beslutninger er uforanderlige. Hans oprindelige hensigt: at mennesket skulle leve på en skøn jord i fred og lykke, som skildret i Edens have, vil blive gennemført i fuldt omfang i den nye retfærdsverden. Prædikeren 1:4 viser tydeligt at jorden skal stå til evig tid. Den nuværende verdensordning skal forsvinde ligesom den ordning der rådede før Vandfloden, men troens folk skal overleve enden på den og erfare den fuldstændige opfyldelse af Jehovas hensigter med jorden, således som den store visdommens Gud for længst har forudset.
12. Hvordan anerkender vi Jehovas retfærdighed og magt?
12 Jehovas retfærdighed kommer til udtryk gennem de foranstaltninger han har truffet til at alle slags mennesker, på grundlag af tro, kan opnå livet som en gave. Det sker ikke som følge af betalte bønner nogle har råd til og andre ikke. Den samme mellemmand, Kristus Jesus, der også er vor genløser, kan påkaldes af enhver som ønsker at tilbede Jehova i ånd og sandhed. Mens mange i deres anskuelser fornægter Guds magt, anerkender Jehovas vidner universets Skabers ubegrænsede magt. I stedet for at sige om Riget at hvis det nogen sinde kommer bliver det først om tusinder af år, forstår Jehovas vidner at Gud har sat en tidsfrist for den nuværende ordnings endelige ophør, og i sin almagt vil han sørge for at den bliver overholdt. De har tillid til Jesus, der som Jehovas talsmand erklærede at „denne slægt skal ikke forgå, før alt dette er sket“. (Matt. 24:34) Jehovas vidner viser således i deres ord, i deres lære og ved deres frugter at de kæmper for sandheden og er Guds sande børn.
13. På hvilken grundvold bygger falsk religion i dens bestræbelser for at indføre fred i verden?
13 Falsk religion har ikke forkyndt Guds ord rent og purt, og den kan heller ikke fremvise de frugter der kendetegner Guds tjenere. Som et amerikansk dagblad spurgte: „Er det religiøse knald et åndeligt fald?“ Selv om kirkesøgningen i Amerika er større end nogen sinde ser man ikke en nedgang i forbrydelser og umoralitet, hvilket taler sit tydelige sprog om at mange menneskers tro er overfladisk og at de forskellige religionssystemer i verden i dag ikke med deres forkyndelse er nået ind til folks hjerter og sind. Ja, endnu værre, at de har indpodet folk traditioner i stedet for sandhed, den sandhed der ville få dem til at leve i overensstemmelse med Guds vilje. En generation af religiøse analfabeter er vokset op. Ofte kommer kirkegængere og viser en bønnebog eller katekismus frem i stedet for en bibel, i den tro at det er et og det samme. Intet under at kirkerne er kommet til kort i kampen for indførelsen af en bedre og fredeligere verden. De har ikke bygget på Guds ords sikre grundvold.
14. Hvilke advarsler mod religiøse bedragere finder vi i Bibelen?
14 Apostelen Paulus talte om de falske religiøse ledere i 2 Korinter 11:13-15 og advarede om at skønt de hævdede at være retfærdighedens tjenere, ville deres endeligt være i overensstemmelse med deres gerninger. Profetien i Zakarias 13:4-6 viser at Gud ikke har brug for sådanne som vildleder folket med falsk gudsdyrkelse. I endens tid vil folket, når det rigtig går op for det hvor stort det religiøse bedrag har været, vende sig imod deres falske lærere, hvilket dog kun vil få disse gejstlige til at afføre sig deres ornat og påberåbe sig at de har været landmænd lige fra deres ungdom. Disse skriftsteder skulle fremkalde større agtpågivenhed hos dem der slår sig til tåls med at en hvilken som helst religion er god nok når bare man tror på Gud, og at religionerne før eller senere vil indføre fred i verden for hele menneskeslægten. Jehova har aldrig tolereret falsk tilbedelse i fortiden og han gør det heller ikke nu, selv om den også bliver prædiket i Kristi navn. Vor tids mange uenige religiøse grupper skildres ved det hensmuldrende ler i fødderne på Satans organisations billedstøtte, der skal knuses til støv for at gøre plads til Jehovas fredfyldte nye retfærdshimmels og -jords klippefundament.
15. (a) Hvordan kan sandheden bedst overbringes de retsindige? (b) Hvordan har man taget imod Jehovas sendebud i fortid og nutid?
15 Intet under at Jesus og apostlene afslørede falsk tilbedelse af Gud som vi ser det i Mattæus 23. De var ivrige efter at åbne de oprigtiges øjne så de kunne se vejen der fører til liv. Jehovas vidner ønsker ligeledes at hjælpe sandhedssøgende mennesker til at få en klar forståelse af Bibelen, ikke at fornærme dem. Apostelen Paulus forklarede at dette kræver både finfølelse og kærlighed: „Derfor er jeg for jøderne blevet som en jøde, for at jeg kunne vinde jøder; . . . For de svage blev jeg svag, for at jeg kunne vinde de svage. For alle slags mennesker er jeg blevet alt, for at jeg for enhver pris må kunne frelse nogle. Men jeg gør alt for den gode nyheds skyld, for at jeg kan dele den med andre.“ (1 Kor. 9:20-23, NW) Skønt Paulus var taktfuld i sin tjenestegerning blev han dog forfulgt fordi han ikke ville fire på sin tro over for sandhedens fjender. Han skrev: „Jeg har haft fuldt op af slid og slæb, har tit været i fængsel, fået hug og slag i overflod og ofte været i dødsfare. Af jøderne har jeg fem gange fået ’fyrretyve slag på ét nær’. Tre gange er jeg blevet pisket, én gang stenet, tre gange har jeg lidt skibbrud, et døgn har jeg tilbragt på dybet; ofte på rejser, i farer på floder, i farer blandt røvere, i farer fra landsmænd.“ (2 Kor. 11:23-26) Trods denne behandling var Paulus mild af sind. Han stolede ikke på kødelige våben og gengældte ikke ondt med ondt. Tværtimod frydede han sig over at tjene som en forkynder af den gode nyhed.
Sejr for de fredsommelige
16. Hvilken vej er det klogt at følge?
16 Der er en kolossal forskel på nationernes krige og den rette kamp for troen. I den kamp kan man vinde sejr og modtage livets sejrskrans. Gud fremholder ikke dette håb for os som noget uopnåeligt, men som noget vi bør arbejde henimod i tillid. Vi vil få det realiseret hvis vi har det rette sindelag, et modigt hjerte og har truffet en ærlig beslutning om at tjene Jehova på en måde der er velbehagelig i hans øjne. Det vil sige at vi giver Rigets interesser førstepladsen i vort liv og tjener Gud i retfærdighed og i udholdenhed. Vi kan ikke behage ham såfremt vi prøver på at tjene to herrer og samle os skatte i den gamle verden samtidig med at vi retter blikket mod den nye. (2 Tim. 2:4) Sådanne råber: „Herre Herre!“ men bærer ikke Rigets frugter.
17. (a) Hvorfor omtales forkyndergerningen som en hyrdegerning? (b) Hvordan får Esajas 2:2-4 nu sin opfyldelse?
17 Til trods for at de bliver fordømt af præsteskabet og i mange lande hindret i deres forkyndergerning, fortsætter Jehovas vidner med at tage del i den fredelige gerning som Jehova har påbudt i Bibelen. De forstår det vældige arbejde der endnu er at udføre i forbindelse med at vogte og indsamle de retsindige der i Bibelen betegnes som „de andre får“. Disse „får“ har været adsplittede og spredt viden om som følge af falsk tilbedelse, men nu bliver de indsamlet i den ene hjord der står under Kristi, den gode hyrdes, ledelse. De bliver ført til den forfriskende sandheds rene vande, til grønne græsgange med rig åndelig føde. De lærer at kende faren ved forurenet vand og indser at fra den samme åndelige kilde kan der ikke vælde vand der er både sødt og bittert. Den gode hyrde leder sin hjord til floden med livets vand der har sit udspring ved Jehovas trone. Stor glæde hersker blandt de trofaste underhyrder på jorden når blot et af de vildfarne eller fortabte får vender tilbage til disse livgivende vande. Ivrigt opfordrer de andre til at dele den nærende åndelige føde med sig idet de siger: „Kom, lad os drage til HERRENS bjerg, . . . han skal lære os sine veje, så vi kan gå på hans stier.“ Folk af alle nationer tager nu imod denne indbydelse til at slutte sig til den nye verdens fredelige samfund og smeder således deres sværd om til plovjern ved at udføre det positive og åndeligt opbyggende forkynderarbejde. Dette arbejde vil fortsætte gennem hele denne endens tid for den nuværende verdensordning under Satan, under hvilken stridigheder er „livets universelle lov“, og de som høster gavn af det vil kunne glæde sig over livet i den fredelige nye verden som Jehova skaber. — Es. 2:2-4.
18. På hvilken måde finder høsten blandt nationerne sted?
18 Den nye verdens samfunds forkyndergerning omtales også som et vældigt høstarbejde. Jesus forudså at de retsindige ville være modne til indsamling i denne tid. Der er brug for flere heltidshøstfolk til at udføre dette omfattende indsamlingsarbejde inden Harmagedon. Stor glæde og lykke præger denne høstperiode. Nu ser vi frugten af vort slid og Jehovas velsignelse hvile over dette arbejde. Både hyrde- og høstgerningen er fredelige sysler og de skildrer udmærket den aktivitet sande fredsstiftere i dag udfolder. Det er et opbyggende arbejde der fører til evigt liv.
19. Hvordan vil Jehova selv indføre varig fred? Beskriv forholdene i den nye verden.
19 Der er kun kort tid tilbage at udføre dette forkyndelsesarbejde i. Vi lever i den ufortjente godheds stund Jehova lader hengå mellem krigen i himmelen og trængselens endelige kulmination i Harmagedonslaget. Da vil Gud ved en krigsaktion rense alle nationer for de sidste spor af Satans verdensorganisation for at berede vej for de nye himle og den nye jord der skal blive til velsignelse for alle de overlevende. Disse vil gå i gang med at forskønne jorden, bygge hjem til deres familier og kære, og nyde frugten af deres arbejde. Hvis du håber på at komme til at leve i en så fredelig og lykkelig tid under Jehovas, den evige Suveræns, og Kristi Jesu, den store fredsfyrstes, ledelse, må du tage det hjælpemiddel i brug som Gud anviser den krigshærgede verden: elske Gud med hele dit hjerte og sind, og din sjæl og styrke, og din næste som dig selv. Gør du det vil også du komme til at leve i den nye verden hvor den retfærdige vil blomstre og have fred i overflod så længe månen står. Da skal Kristus herske fra hav til hav og fra floden til jordens ender. De som da lever vil være de ydmyge og sagtmodige der nu viser at de er sande fredsstiftere ved at forkynde den gode nyhed om Jehovas rige.
20. Hvilket håb nærer „Guds sønner“?
20 Hvilken vej vælger du at følge? Den vej der synes ret i menneskers øjne, nemlig at stole på nationerne og deres hærstyrker som den eneste udvej og følge den falske religions usikre og vildledende førerskab? Eller sætter du din lid til Jehovas ord om at „stort bliver herredømmet, endeløs freden“? (Es. 9:7) Nærer du dette håb vil du kunne tælles blandt dem Jesus omtalte da han sagde: „Lykkelige er de fredsommelige, for de skal kaldes ’Guds sønner’.“