Udviklingslæren påvirker religiøs tankegang

Udviklingslæren er en gammel idé der er blevet støvet af og pudset op så moderne mennesker kan nedsvælge den. Skønt den ikke kan bevises ad videnskabelig vej, anses den for at være sand. Selv gejstligheden har taget den i favn, idet de siger at Gud skabte ved hjælp af evolution. Men Bibelen er i modstrid men denne tanke.

BIBELEN befaler at kristne skal følge i Jesu fodspor, men i dag er man fra religiøs side mest tilbøjelig til at lade sig lede af den del af videnskaben der kopierer de græske filosoffer. I det femte århundrede før Kristus troede den græske filosof Empedokles på at livet var opstået af sig selv, og at organismerne udviklede sig gradvis, og at de bedst egnede overlevede. I det følgende århundrede lærte Aristoteles at „mennesket er det højeste punkt på en lang og stadig stigende linje“. Græske filosoffer i almindelighed prædikede evolutionstanken.

Paulus’ advarsel mod menneskers overleveringer i Kolossenserne 2:8 (NW) må altså også indbefatte de evolutionsfilosofier som fik tilslutning hos dem der var så vise i deres egne øjne at de spottede Guds visdom som dårskab: „Pas på: måske vil der være en eller anden der vil tage jer som bytte ved filosofi og tomt bedrag der støtter sig på menneskers overlevering og på verdens elementære ting og ikke på Kristus.“

Kristenhedens præsteskab er blevet et bytte for udviklingslæren. Oldtidens grækere indfangede mange dengang; det samme gør den moderne videnskab i dag med millioner af mennesker, deriblandt mange præster. Evolutionsteorien er den kølle man svinger for at tvinge dem der engang troede på Bibelen til at underkaste sig. Som de gamle grækere regnes videnskabsmændene for de vise; de sidder inde med kendsgerningerne, de benytter sig af den videnskabelige metode. Alle der ikke er enige med dem men tror på Bibelens skabelsesberetning, er enfoldige ignoranter. Det hovmodige præsteskab ønsker ikke at blive klassificeret med sådanne; derfor bliver de et bytte for udviklingslæren.

Religiøse ledere lader sig påvirke af udviklingslæren

Catholic Encyclopedia siger, at tanken om at Gud gjorde brug af en evolution eller udvikling for at frembringe mennesket, „blev fremsat af Sankt Augustinus“. I august 1950 fjernede pave Pius enhver hindring for studiet af „udviklingslæren, for såvidt den går ud på at undersøge hvorledes det menneskelige legeme er opstået af allerede eksisterende og levende materie“. Et år senere udtalte han sig lidt klarere herom, idet han sagde at „evolutionsteorien kan studeres, for såvidt det drejer sig om oprindelsen til det menneskelige legeme, men skulle ikke have lov til at fremkalde spørgsmål angående menneskesjælens guddommelige skabelse“.

I 1947 sagde den romersk-katolske præst Hauber i sin bog Creation and Evolution vedrørende Gud og en udvikling: „Han satte den i gang, styrer og leder den, han ved hvad den fører til.“ Hvis man ikke anerkender denne tanke, gør man fortræd: „De som er imod sunde videnskabelige teorier, som de almindelige teorier om en udvikling har ret til at kaldes, gør sandhedens sag fortræd.“ Som farisæerne i fortiden forkaster disse præster selv sandheden og hindrer dem som gerne vil antage den, i det.

Da man stillede spørgsmålet: „Er udviklingslæren i modstrid med vor kristne tro?“ svarede det katolske blad Our Sunday Visitor den 9. januar 1955: „I det store og hele betragter kristne videnskabsmænd og filosoffer evolution som den metode Gud benyttede da han lod de forskellige livsformer udvikle sig fra allerede eksisterende former. Dette medfører ingen uoverensstemmelse, hverken med Skriften eller med nogen sandhed i den kristne tro.“

Den romersk-katolske kirke praler af at den i sig har optaget meget der er beslægtet med hedenskab og dæmontilbedelse, og den kvæles ikke når den nedsvælger denne gudløse filosofi som er undfanget af de gamle grækere. Dette fremgår af en udtalelse på side 172 i værket Catholic Cabinet: „Som Rom i sig har optaget platonismen og aristotelismen, således vil det i sig også optage evolutionsfilosofien.“

Jødedommen kan også nedsvælge denne teori. Rabbineren Tepfer har som meddelt i et Associated Press telegram dateret den 14. august 1953 udtalt: „Efter vor opfattelse er der ingen modsigelse. Evolutionstanken selv kan være en del af Guds indirekte åbenbaring.“ Samme meddelelse citerede en udtalelse af dr. Handy fra Union Theological Seminary vedrørende protestantismen: „Næsten alle præster er kommet til at forstå at der ingen modsigelse er mellem en udvikling og guddommelig skabelse.“ Bladet Life fra den 7. november 1955 meddelte, at baptistpræsten Harry Emerson Fosdick skulle have sagt følgende: „I dag anses tanken om en udvikling for lige så selvfølgelig som tyngdeloven.“

For svag til at modstå påvirkning

Ja, heri ligger vanskeligheden. Udviklingslæren tages for givet. Hvad gør det om videnskaben ikke kan bevise den? Hvem er præsteskabet at de skulle forlange bevis for noget? De kan ikke selv bevise sådanne læresætninger som treenigheden og den udødelige sjæl. Hvorfor så kræve bevis for denne nye lære, som de nu føjer til deres forskellige trosbekendelser? Ved atter og atter at blive gentaget er både videnskabens bedrag og religionens løgne blevet troet af millioner. De blinde leder de blinde, og de svage de svage, og hvor i alle kristenhedens forskellige systemer kan en hungrende finde den åndelige føde der kan give ham styrke til ikke at gå på kompromis? Præster og lægfolk er svæklinge hvad angår retfærd og retskaffenhed, og hvem vil anstrenge sig for at praktisere de smukke principper der nu og da forkyndes?

Somme tider klager gejstligheden over den apatiske ligegyldighed der præger deres hjorde, men hvordan kan den der er ved at dø af sult, være stærk? Det er Bibelen, og ikke videnskaben der indeholder åndeligt vand, men dette formodede Guds folk hungrer og tørster: „Thi to onde ting har mit folk gjort: Mig, en kilde med levende vand, har de forladt for at hugge sig cisterner, sprukne cisterner, der ikke kan holde vand.“ De religiøse ledere holder sig ikke til Guds ord, men vender sig i stedet til evolutionsvidenskabens sprukne cisterner. Resultatet er et åndeligt underernæret præsteskab, og hvordan kan den hungrende give andre hungrende føde? Jehova har forudsagt denne åndelige hungersnød i kristenhedens forskellige systemer: „Se, dage skal komme, lyder det fra den Herre HERREN [Jehova], da jeg sender hunger i landet, ikke hunger efter brød, ikke tørst efter vand, men efter at høre [Jehovas] ord.“ — Jer. 2:13; Amos 8:11.

Kristenhedens præster giver sig stadig ud for at være kristne og hævder stadig at tro på Bibelen. Men de er som vejrhaner der vender sig efter den offentlige menings vind, eller som vissent løv der fejes af sted i blæsevejr, idet de retter sig efter hvad der for øjeblikket er populært. Og alt imens prøver de at fordreje Guds ord så det kan passe med øjeblikkets populære ideer der har fordrejet dem. Påvirkede som de er af evolutionsteorien, ønsker de også at påvirke Bibelen.

De kan ikke påvirke Bibelen

Den vil ikke bøje sig efter deres vilje, den vil ikke lade sig passe ind efter deres videnskabelige filosofi. Man kan ikke få Bibelen til at sige at menneskelegemet har udviklet sig fra dyr, for hver dyreart var skabt således at den kun kunne formere sig „efter sin art“. Udviklingslæren siger lige modsat, at én art kan frembringe en ny art der er forskellig fra den første. Men videnskaben har intet bevis herfor, intet vidnesbyrd herom. Ikke alene er udviklingskædens første led, livets spontane opståen, et manglende led, men der mangler også tusinder af andre led. Denne fiktive kæde understøttes ikke af de fossile fund. Forandringer i generne, kaldet mutationer, kan ikke slå bro over kløften mellem arterne. Mutationerne frembringer mange varianter inden for arten, ja, men en ny slægt? Nej! Præsteskabet kan gå på kompromis med evolutionisterne og indgå en utugtig forbindelse med dem, men Bibelen går ikke på akkord og vil ikke være med i et så ubibelsk forhold. — 1 Mos. 1:11, 12.

Når præsteskabet endvidere prøver at skille mennesket i to dele, et levende menneskelegeme og en udødelig, åndelig sjæl, og siger at legemet er blevet til ved en udvikling, men at sjælen er blevet direkte indpodet af Gud, har de igen ladet deres tanker påvirke i en forkert retning. Menneskelegemet blev skabt direkte af jordens støv, og Gud satte livsprocesserne og åndedrættet i gang så mennesket blev en levende sjæl, ligesom dyrene før mennesket på lignende måde var blevet skabt som levende sjæle: „Så gik Jehova Gud over til at danne mennesket af støv fra jorden og blæse livsånde i hans næsebor, og mennesket blev en levende sjæl.“ „Gud skabte dernæst de store havuhyrer og enhver sjæl, der glider.“ „Lad jorden frembringe levende sjæle efter deres arter, husdyr og krybdyr og jordens vilde dyr, hver efter sin art.“ — 1 Mos. 2:7; 1:21, 24, NW.

Mennesket har ikke en åndelig, udødelig sjæl der er adskilt fra legemet og som lever videre når legemet dør. Mennesket selv er en sjæl, og „den sjæl, der synder, den skal dø.“ Endogså om Jesu syndfri sjæl læser vi: „Han udtømte sin sjæl til døden.“ Mennesker som er døde kan eje håb om en opstandelse, men selve døden er den samme for mennesker som for et dyr, og at tro noget andet er tomhed: „Jeg sagde ved mig selv: ’Det er for menneskenes skyld, for at Gud kan prøve dem, og for at de selv kan se, at de er dyr.’ Thi menneskers og dyrs skæbne er ens; som den ene dør, dør den anden, og én og samme ånd har de alle; mennesket har intet forud for dyrene, thi alt er tomhed. Alle går sammesteds hen, alle blev til af muld, og alle vender tilbage til mulden.“ — Ez. 18:4; Es. 53:12; Præd. 3:18-20.

Lad Dem ikke påvirke

Sande kristne vil følge i Jesu fodspor. Han sagde at Guds ord er sandhed, men at menneskelige overleveringer har sat det ud af kraft. Blinde præster, og de blinde hjorde som de vildleder til at tro på de gamle grækeres og moderne videnskabsmænds evolutionsfilosofier, går ikke på Guds vej og følger ikke i Kristi fodspor eller retter sig efter Bibelens lære. At sige at Gud skabte ved hjælp af evolution er det samme som at sætte Guds ord til side til fordel for menneskelig visdom, og den der gør det, vil blive gjort til skamme: „De vise skal blive til skamme, ræddes og fanges. Se, [Jehovas] ord har de vraget, hvad visdom har de?“ — Jer. 8:9.

Hvorfor skulle De lade Deres tanker påvirke af menneskers ubevislige teorier? Hvorfor skulle De lade svage gejstlige ledere, hvis sind er forkvaklet af menneskers spekulationer, gøre Deres sind forkvaklet? Hvorfor skulle De forkaste Jehovas ord og blive gjort til skamme sammen med dem? Frygt ikke mennesker, og lad Dem ikke tvinge til at rette Dem efter afvegne mennesker. Ret Dem efter Guds ord.