Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w57 1/4 s. 110
  • Et lykønskningsbrev

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Et lykønskningsbrev
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1957
  • Lignende materiale
  • Religionskrigene i Frankrig
    Vågn op! – 1997
  • Huguenotternes flugt til friheden
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1998
  • Johannes Paul II på farten — Kan han forene sin splittede kirke?
    Vågn op! – 1980
  • Vil kirken praktisere det paven prædikede?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1980
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1957
w57 1/4 s. 110

Et lykønskningsbrev

● Et originalbrev, skrevet for næsten fire hundrede år siden, solgtes i maj 1956 ved en auktion i London til en pris af 640 pund sterling (12.400 kroner). Brevet opnåede denne høje pris på grund af dets værdi som historisk dokument. Det er dateret den 5. september 1572 og er et lykønskningsbrev fra pave Gregor XIII til kong Karl IX af Frankrig i anledning af Bartholomæusnattens massakre på de protestantiske huguenotter. Massakren begyndte den 24. august 1572. En kirkeklokke ringede klokken to om morgenen og gav dermed det aftalte signal. Med hvide kors på hatten og hvide tørklæder om venstre arm rykkede snigmorderne ud til angreb. Snart efter blev pariserne opfordret til at deltage i myrderierne. „Dræb hver eneste af dem — det er kongens ordre,“ råbte de adelige anførere, mens de galopperede gennem gaderne og opflammede de bevæbnede borgere til at deltage i blodbadet. Huguenotterne blev hugget ned i deres senge uden hensyn til køn, alder eller tilstand. Også mange katolikker blev på grund af personligt had ofre for private hævnakter og dræbtes for de katolske snigmorderes hånd. Blodbadet fortsatte i Paris til den 17. september og i provinserne til den 3. oktober. Det anslås, at 50.000 huguenotter mistede livet. I Rom kendte glæden ingen grænser. Et Te Deum blev afsunget efter pavens ordre; en kanonsalut blev affyret fra borgen St. Angelo; kirkeklokkerne ringede, glædesblussene flammede. Paven befalede, at der skulle slås en medalje til minde om begivenheden, og han sendte kardinal Orsini, for at denne i egen person kunne overbringe enkedronningen pavens lykønskninger. I brevet af 1572 skriver pave Gregor XIII til den franske konge: „Vi glæder os med jer over, at I med Guds hjælp har befriet verden for disse usle kættere.“ — New York Times, den 29. maj 1956.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del