Spørgsmål fra læserne
● Vi har den forståelse at Johannes’ dåb skete til forladelse af synder begået mod Moseloven, men at vanddåben foretaget i Jesu navn ikke skænkede tilgivelse af synder. Den symboliserede den enkeltes indvielse til at gøre Jehovas vilje. De som tror at vanddåben bortvasker synder, anfører imidlertid Apostlenes Gerninger 2:38 som bevis herfor. Støtter dette skriftsted deres påstand? — A. H., De forenede Stater.
Apostlenes Gerninger 2:38 lyder: „Peter sagde til dem: ’Omvend jer og lad jer døbe hver især i Jesu Kristi navn til jeres synders forladelse, så skal I få Helligånden som gave.’“
Johannes’ dåb gjaldt jøder under Lovpagten og tilkendegav at de angrede synder de havde begået mod denne lov. Ved at underkaste sig Johannes’ dåb viste de deres anger, og Jehova tilgav dem deres synder. Men i Apostlenes Gerninger 2:38 stiller sagen sig anderledes. Peter talte dér til modstandere. Det er ikke sandsynligt at de havde underkastet sig Johannes’ dåb som en forberedelse til at tage imod Kristus; de tog i hvert fald ikke imod ham, men modstod ham og måtte bære ansvaret for hans pælfæstelse eftersom de var en del af Israels hus over hvilket Jesu blod kom. Da Peters tilhørere fik at vide hvilket ansvar de havde for Jesu død, enten under et personligt ansvar eller under samfundsansvar, skar det dem i hjertet; de indså deres fejl og spurgte hvad de kunne gøre for at bøde på deres ugerning. Peter fortalte dem at de skulle angre og lade sig døbe i Jesu navn for at få deres synder tilgivet. Det drejede sig ikke om synder mod Lovpagten, men om synder begået mod Jesus. Det var dem de måtte angre. Hvordan kunne de vise en sådan anger og opnå tilgivelse?
De kunne ikke længere opnå tilgivelse ved at frembære dyreofre i templet i Jerusalem. Lovens forordninger med sigte på tilgivelse ved tempelofre stod ikke længer ved magt. Jesus, hans udgydte blod, var nu det eneste gyldige offer, og der var ikke givet noget andet navn ved hvilket menneskene kunne blive tilgivet og frelst. Tag imod ham og få tilgivelse fra Gud gennem ham, gennem Jesus, gennem værdien af hans udgydte blod. At man angrede sine synder og antog Jesus og hans rensende blod, måtte man vise ved at lade sig døbe i Jesu navn. Dåben var kun et symbol. Nedsænkningen i vand bevirkede ikke i sig selv tilgivelse af synd; man vaskede dem ikke bort som når et bad fjerner snavs. Hvis det var tilfældet måtte man døbes gang på gang, ustandselig bortvaske nye synder, akkurat som når man må tage et bad for at blive ren, og så senere må gøre det igen. Med dyreofre foretog man heller ikke en faktisk og effektiv fjernelse af synder da dyreofre blot var billedlige og derfor måtte gentages atter og atter. Det er Jesu blod der renser fra synd, ikke vand, og „der opnås ingen tilgivelse, uden at blod bliver udgydt“. — Hebr. 9:22.
Apostlenes Gerninger 22:16 siger: „Og nu, hvorfor tøver du? Stå op, lad dig døbe og dine synder aftvætte, idet du påkalder hans navn!“ Ens synder bliver ikke vasket bort blot fordi man lader sig nedsænke i vand; man må også påkalde hans navn. Kornelius påkaldte Jehovas navn, tog imod Kristus og blev døbt med hellig ånd. For at dette kunne ske må hans synder have været tilgivet ham; han blev endda døbt med hellig ånd før han blev døbt i vand. Hvis man angrer og tager imod Kristus og stoler på hans udgydte blod, kan man få tilgivelse for sine synder. At lade sig døbe i vand i Jesu navn er vigtigt, men det er kun et symbol på og en offentlig tilkendegivelse af at man angrer sine synder, tager imod Kristus og indvier sig til trofast at gøre Jehovas vilje, som Jesus gjorde.