Spørgsmål fra læserne

● Eftersom Jesus vidste at han skulle kvæstes af den store slange, Satan Djævelen, som en opfyldelse af 1 Mosebog 3:15, hvorfor sagde han så, da han hang døende på marterpælen: „Min Gud, min Gud, i hvilken hensigt har du forladt mig?“ — Matt. 27:46, NW.

Når Jesus stillede dette spørgsmål på marterpælen var det ikke fordi han var uvidende om hvorfor Jehova Gud, hans himmelske Fader, havde forladt ham, men for at profetien kunne opfyldes. Den profeti der her blev opfyldt, fandtes i Salme 22, der er skrevet af David, som i mange henseender var et profetisk billede på Herren Jesus Kristus.

I de indledende ord til denne salme udbryder David: „Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?“ Da de af Jesu disciple der opholdt sig i nærheden af marterpælen, for eksempel Johannes og Jesu moder Maria, hørte ham råbe disse ord fra Salme 22:1, er det ikke sikkert at de på det tidspunkt har forstået hvorfor Jesus kom med dette udbrud. Men efter at de havde fået større forståelse med den hellige ånds udgydelse på Pinsedagen, må de have husket og forstået at dette profetiske udråb identificerede Jesus som Kristus, Guds Messias.

På marterpælen var Jesus i sandhed forladt af sin himmelske Fader, Jehova, for at hans uangribelighed ind for Gud kunne prøves til det yderste. Gud forlod ham, idet han overlod ham til Satan Djævelen og hans onde jordiske, religiøse redskabers grusomme planer. Således fik Satan, der har midler til at forårsage død, fri rådighed til at bruge denne magt over for Guds søn.

Men Gud forlod kun Jesus så længe at Djævelen og hans bedragne redskaber fik lov at føre Jesus i døden. De fik ikke lov til at gå så vidt som til at skaffe hans døde legeme, hans lig, af vejen. I stedet for at Jesu fjender tog hans legeme ned fra marterpælen og kastede det i ilden i Hinnoms dal (eller Gehenna), blev hans legeme bjerget ned fra marterpælen af Josef fra Arimatæa, som lod liget begrave i en ny grav som han havde ladet udhugge. Da Jesus lå død i graven var han i Sheol, menneskehedens fælles grav. I Sheol var han ikke forladt af Jehova Gud, for i Salme 139:8 (som blev skrevet af David, et billede på Jesus Kristus) hedder det: „Reder jeg leje i Dødsriget [Sheol], så er du der.“ Følgelig viste Jehova Gud på den tredje dag efter Jesu død at han ikke for bestandig havde forladt Jesus, idet han oprejste ham fra døden til liv som en udødelig åndeskabning. Da Jesus senere viste sig for sine disciple denne samme opstandelsesdag, kunne han derfor sige: „Alt det må gå i opfyldelse, som er skrevet om mig i Mose lov og profeterne og salmerne,“ indbefattende Salme 22:1 der siger: „Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?“ — Luk. 24:44.