Bekæmp materialismen og red livet
1, 2. (a) Hvordan kan materialismen sammenlignes med en understrøm? (b) Hvorfor er materialismen sådan en frygtelig modstander?
DET VAR en varm, klar sommerdag. Stranden lå badet i sol. Rundt omkring lå mennesker som nød livet i fulde drag. De der badede i strandkanten udstrålede den samme lykkelige sindsstemning. Alle steder fortalte den glæde og tilfredshed der rådede at man havde det dejligt. Til gavn for svømmerne havde man afmærket en sikkerhedszone. Alle respekterede klogeligt dens grænse, for de vidste at de let kunne komme i vanskeligheder hvis de vovede sig på den anden side af den. Ikke desto mindre var en af svømmerne dum nok til, trods gentagne advarsler, at bevæge sig uden for sikkerhedszonen, og øjensynligt havde han det dejligt ude på det dybe vand. Men så overraskedes han af en listig og stærk fjende. Den rykkede i hans fødder, og trak i hans krop; den pressede på fra alle sider. Han blev vendt og drejet omkring indtil han havde mistet al orienteringssans. Denne mand var i sandhed indviklet i en kamp om liv og død; fanget af understrømmen kæmpede han for sit liv. Det syntes som om han næsten var bukket under for denne overmægtige fjende, da et redningshold nåede ud til ham og fik ham bragt ind på strandbredden. Der lå han, udmattet, og kunne nemt være blevet endnu et offer for denne dødsens farlige fjende.
2 Tingene kan i dag synes rolige på overfladen; men som en understrøm kan materialismen underfundigt trække dig uden for synsvidde. Dette kan ske uanset hvor stærkt et menneske synes at være. Denne verden angriber daglig sindet med sin lumske propaganda og søger at erobre det. Medmindre den kristne bliver inden for sikkerhedsrebene, bruger et sundt sinds ånd, og modstår fristelsen til at overskride de fastsatte grænser, kan han drukne, blive suget ned af materialismens malstrøm. Materialismen er grusom og ubarmhjertig, skåner ingen, og dog ser den fuldstændig uskyldig ud; derfor er den en så meget farligere modstander. Men for at kunne bekæmpe materialisme må vi forstå hvad den er. Vi må være klar over dens eksistens og undgå dens skjulte snarer. Vi må lære at identificere den og at modstå den. Hvad er materialisme derfor, hvordan arbejder den, og hvordan kan vi med held bekæmpe den?
3. Hvordan kan man definere materialisme, og hvilken lyst vækker den ifølge Johannes?
3 Materialisme er først og fremmest verdslighed. Den er en modsætning til det der er åndeligt; den er jordisk og sanselig. Den er en troløs verdens filosofi og opretholdes ved hjælp af de falske værdier i en ordning der er fuldstændig blottet for sande åndelige værdier. Den slår menneskers bedrifter stort op og ringeagter værdien af at kende Jehova Gud og hans ord. Kort sagt, selv om den tilsyneladende er menneskehedens velgører, er den lige så dødsens farlig som en understrøm, så forræderisk som kviksand. Materialisme vil aldrig overleve slaget ved Harmagedon, så stærkt i modsætning som den står til Jehova Gud og alle hans retfærdige principper. Sammen med alle andre verdslige filosofier er den dømt til undergang i dette slag der nu nærmer sig hastigt. I dag er der imidlertid mange der, enten de er helt klar over det eller ej, listigt prøves af materialismens trussel, og det er ikke få der har mistet deres åndelige indstilling. Apostelen Johannes siger: „Alt det, der er i verden, kødets lyst og øjnenes lyst og pral med jordisk gods, er ikke af Faderen, men af verden. Og verden forgår og dens lyst; men den, der gør Guds vilje, bliver til evig tid.“ (1 Joh. 2:16, 17) Materialismen appellerer således til det mest selviske af alle ønsker, selvtilfredsheden, og den må modstås hvis man skal bevare livet i disse kritiske tider.
4. Hvor gammel er materialismen, og hvilket klogt råd gav Moses i forbindelse med den?
4 Nogle tror at materialisme er opstået med denne generation. Tværtimod. Den er lige så gammel som mennesket selv. Fordi den er så listig og vildledende må vi kæmpe imod den, og Jehova har for at hjælpe os ladet adskillige vejledninger om materialisme nedskrive til os i sit ord, Bibelen. Moses erklærede at Israels folk skulle kæmpe imod materialisme: „Når du . . . spiser dig mæt, skal du love HERREN [Jehova] din Gud for det herlige land, han gav dig. Vogt dig for at glemme [Jehova] din Gud, så du ikke holder hans bud, lovbud og anordninger, som jeg i dag pålægger dig. Når du da spiser dig mæt og bygger gode huse og bor i dem, og dit hornkvæg og småkvæg øges, og dit sølv og guld øges, og alt, hvad du ejer, øges, lad så ikke dit hjerte blive hovmodigt, så du glemmer [Jehova] din Gud, som førte dig ud af Ægypten, af trællehuset.“ (5 Mos. 8:10-14) Gav Israel nu agt på dette kloge råd? Den historiske beretning svarer afgjort: Nej. Da Israels folk havde fremgang, pralede det over sin egen kraft og styrke. Det sagde i virkeligheden: „Min egen hånds styrke, . . . har skaffet mig den rigdom.“ Israelitterne ophøjede sig selv og ikke den Gud der gjorde en sådan velstand mulig for dem.
5. Hvorfor er det, ifølge David, tåbeligt at sætte sin lid til rigdom?
5 David viste at materialisme er noget forkert. „Hvorfor skulle jeg frygte . . . de, som stoler på deres gods og bryster sig af deres store rigdom? Visselig, ingen kan købe sig fri og give Gud en løsesum.“ (Sl. 49:6-8) Derfor er mange blindede af en materialistisk livsførelse, og de tillader materialismen at tilbagetrænge de sande glæder, af hvilke en af de største er opnåelsen af nøjagtig kundskab, som fører til liv og til ophøjelse af Jehovas navn. Rigdom kan afgjort ikke købe liv til nogen. Ville det ikke være bedre at behage Gud og Kristus og lære den sande vej der fører til liv at kende, fremfor at jage efter vinden?
6. Hvilket glimrende eksempel har vi i den velhavende Job som en advarsel mod materialisme?
6 Job gav os også nogle glimrende råd der viser hvor vildledende materialisme er. Selv om han var en yderst velstående mand, kan det ikke siges at han var materialist. Hvorfor ikke? Fordi hans indstilling var ret. Hans opfattelse af værdier var rigtig. Hans hovedinteresse lå ikke i hans materielle rigdomme, men i tilbedelsen af Gud. Om ham siges det: „Guds rædsel var kommet over mig, og når han rejste sig, magted jeg intet! Har jeg slået min lid til guld, kaldt det rene guld min fortrøstning, var det min glæde, at rigdommen voksed, og at min hånd fik sanket så meget, også det var brøde, der drages for retten, thi da fornægted jeg Gud hist oppe.“ — Job 31:23-25, 28.
7. Af hvilken grund bærer den tredje type sæd der omtales i Jesu lignelse om sædemanden, ikke frugt? Hvordan passer det på vor tid?
7 Jesus påviste også materialismens farer. Han giver i en magtfuld illustration en skildring af fire typer mennesker for hvem den gode nyhed om Riget bliver forkyndt. De første to var helt uimodtagelige for budskabet, Guds ord gjorde kun ringe eller slet intet indtryk på deres hårde hjerter. Og læg nu mærke til den tredje type. „Anderledes med dem, som blev sået blandt tidsler; det er dem, som har hørt ordet, men timelige bekymringer og rigdommens bedrag og alskens andre begæringer kommer ind og kvæler ordet, så det bliver uden frugt.“ Bemærk at Jesus her viser at disse mennesker havde en forkert opfattelse af værdier. De lagde for stor vægt på materielle ting, hvorfor de åndelige fuldstændig blev trængt til side. De har gjort det forkerte og det vil koste dem livet. — Mark. 4:18, 19.
8. (a) Vis hvordan og hvorfor landmanden kæmper for sin afgrøde. (b) Hvordan kan Rigets frugter overskygges af materialisme så de dør?
8 Hvad gør en landmand når han ser at ukrudtet fortrænger den afgrøde hans tilværelse afhænger af? Landmanden vil gå ud i marken og kæmpe for at redde sin afgrøde, og han vil bruge ethvert middel der står til hans rådighed for at slå ukrudtet ned og rykke det op med rode så hans afgrøde kan vokse og bære frugt. Hvis ukrudtet får lov at vokse op, kan det til sidst tage alt lyset fra afgrøden så den dør. Det samme er tilfældet hvis vi tillader materialisme at vokse op i vort hjerte side om side med Guds ords sande frugter, så kan materialismen let tage lyset fra dem så de dør. Ligesom landmanden kæmper for sin afgrøde, skulle vi som kristne kæmpe for Rigets frugter og ikke tillade materialismens ukrudt at kvæle dem eller hæmme deres vækst. Ryk materialismen op med rode, stil den i Guds ords svidende lys og få den dermed til at visne og dø.
9. Hvorfor kan materialismen få så stærkt et greb om et menneske før det lægger mærke til det, og hvordan kan denne situation undgås?
9 Vi ser altså nødvendigheden af at bekæmpe materialisme for at den ikke skal komme over os. Men fordi den er så listig er den ofte umærkelig indtil den til sidst har et stærkt greb om et menneske. Det er derfor af stor værdi at kende dens symptomer så vi kan hindre at den slår rod. Skønt Paulus siger til os at Jehova forventer af sit folk at det sørger for de nødvendige materielle ting, må vi dog ingenlunde forveksle dette med materialisme. Paulus siger: „Men hvis nogen ikke sørger for sine slægtninge, især da for sine husfæller, har han fornægtet troen, ja, er værre end en vantro.“ (1 Tim. 5:8) Vi må således leve op til de sande og bibelske forpligtelser vi har, og opfylde dem. Enhver anden kurs vil mishage Jehova og være en overtrædelse af hans ord. Hvad vi ønsker at lægge os på sinde er Jesu ord i Lukas 12:15: „Se til, at I vogter jer for alskens havesyge; thi selv om et menneske har overflod, afhænger hans liv ikke af det, han ejer.“ Man må trække grænsen imellem at sørge for de nødvendige materielle ting og at gå herudover ved at hælde til materialisme.
10. (a) Hvilket princip belyses i Jesu beretning om den rige mand? (b) Hvad skal man derfor gøre?
10 For at illustrere dette fortalte Jesus at en rig mands jord havde båret godt. Manden ræsonnerede at det bedste han kunne gøre var at bygge større lader og nyde livet i ro og mag. Han mente at materielle rigdomme var alt hvad han behøvede. Han glemte imidlertid at give Gud æren for alt dette og stolede helt og fuldt på sine materielle rigdomme og bekymrede sig kun lidt eller slet ikke om den åndelige velstand. Beretningen siger videre: „Således går det den, som samler sig skatte, men ikke er rig hos Gud.“ (Luk. 12:16-21) Hans skatte frelste ham ikke. Jesus viser i virkeligheden den rette balance og det rigtige udsyn når han i sin mønsterbøn siger: „Giv os i dag vort daglige brød.“ (Matt. 6:11) Læg mærke til at vi ikke skal være optaget af materielle planer langt ud i fremtiden, men kun tage én dag ad gangen. Skulle vi være optaget af noget, skulle det være at lægge planer om åndelig fremgang, og selv da bliver det kun som Jehova vil.
11. Hvilket råd giver Jakob os med hensyn til at lægge materielle planer langt ud i fremtiden?
11 Jakob belyser dette godt når han siger: „Og nu 1, som siger: ’I dag eller i morgen vil vi rejse til den eller den by og blive der et år og handle og tjene penge,’ I kender jo ikke dagen i morgen. Hvordan er jeres liv? I er jo en damp, som ses en liden stund og så forsvinder. I skulle hellere sige: ’Hvis Herren vil, så skal vi leve og gøre det eller det.’“ (Jak. 4:13-15) Dette er altså den rette balance, og hvor forkert er det da ikke i forvejen at planlægge hvordan vi skal opnå materielle rigdomme, når vi ikke véd hvad den næste dag vil bringe!
12. Kan fattige lige så vel som rige påvirkes af materialismen? Hvorfor?
12 En anden ting der er værd at tage i betragtning er at materialisme ikke viser personsanseelse. Akkurat som understrømmen tager den ikke hensyn til om man er rig eller fattig, ung eller gammel. Den er grådig og har en glubende appetit. Ofte tænker vi at det kun er de rige der påvirkes af den. Måske har du besøgt en broders hjem og har dér set de dyreste møbler, et af de største fjernsynsapparater man kan købe og den sidste nye bilmodel, og du har sagt til dig selv: „Hvordan kan denne broder have det uden at være påvirket af materialisme?“ Denne broder har muligvis råd til dette uden at det trækker ham bort fra tjenesten for Riget. I virkeligheden kan det være at han bruger sine materielle ejendele klogt og således hjælper sig selv og andre i tjenesten. Noget sådant er prisværdigt. På den anden side skal en broder der måske ikke har nær så meget, arbejde ihærdigt for at bevare hvad han har. Muligvis har han stiftet en stor gæld for ikke at stå tilbage for naboen. Han må arbejde over for at få tilstrækkelige midler til sin materielle fremgang, og derfor bliver hans tid til studium skubbet til side, hans voksende ny-verden-horisont sløres og svinder, og han bliver slave af sine altopslugende materielle ønsker. Hvor tåbeligt! Hvor meget bedre er det ikke at følge Paulus’ råd i 2 Korinter 8:12: „For hvis villigheden er der først, er den særdeles velbehagelig efter hvad et menneske har, ikke efter hvad et menneske ikke har.“ (NW) Så Jehova dømmer os på grundlag af hvad vi har og hvor gæstfrit vi benytter det, og ikke på grundlag af hvad vi ikke har.
13. Hvad kan være skyld i at man opelsker selviske tilbøjeligheder?
13 Ydermere anfører Paulus, idet han beskriver hvordan man kan overvinde verdslige tilbøjeligheder og vaner: „Ophør med at lade jer forme efter denne tingenes ordning, men bliv forvandlet gennem en fornyelse af jeres sind, for at I kan forvisse jer om hvad der er Guds gode, velbehagelige og fuldstændige vilje.“ (Rom. 12:2, NW) Ja, hvis man undlader flittigt at arbejde på denne forvandling kan det påvirke den fattige såvel som den rige; det vil gøre det meget lettere for én at bukke under for de medfødte, selviske kødets tilbøjeligheder. Ingen er således immun over for materialismens stærke magt. Den angriber alle samfundslag.
14. Hvordan kan ungdommen bekæmpe materialisme, og hvilken andel kan forældre have heri?
14 Man kan derfor se, at ikke alene må rig såvel som fattig kæmpe imod materialismen, men både ung og gammel må også helhjertet bekæmpe den. Et ungt menneske vil ønske at tage det råd til hjerte der står i Prædikeren 11:9, 10:
„Glæd dig, yngling, i din ungdom, vær vel til mode i livets vår; gå, hvor dit hjerte lyster, og nyd, hvad dit øje skuer; men vid, at for alle disse ting skal du kræves til regnskab af Gud. Slå mismod ud af dit sind, hold sygdom fjernt fra din krop; thi ungdom og livsgry er tomhed!“ Så til de unge siger vi: Arbejd på at få en gunstig dom af Jehova, ikke på at få den sidste nye bilmodel. Hvorfor ikke lægge dine kræfter i heltidstjenesten? At komme på et betelhjem, på Gileadskolen eller i pionertjenesten er vidunderlige mål der er værd at sætte sig. Arbejd henimod et af dem. Endvidere, hvor forkert ville det ikke være af forældre at opmuntre deres børn til at stræbe efter materielle rigdomme! Den største arv I kan skænke jeres børn er ønsket om at tjene Jehova i heltidstjenesten. Lad være med at hindre dem i at træde ind i heltidstjenesten ved at opmuntre dem til at få arbejde der giver en stor løn og muliggør at familien nu kan nyde en mere luksuriøs tilværelse. Ja, både unge og ældre må stå materialismen imod, og forældre kan hjælpe deres børn meget i denne retning.
15. Hvordan vil forældre ved at sætte det rette eksempel for deres børn danne et kraftigt bolværk mod materialisme?
15 De der sætter det rette eksempel og lærer deres børn at respektere sande åndelige værdier har herved et fortrinligt middel til bekæmpelse af ungdomsforbrydelser. Sæt et ret eksempel ved regelmæssigt at overvære og tage del i møderne. Husk at en god oplæring i de første modtagelige år vil give dem en solid grundvold der vil virke som et kraftigt bolværk mod materialisme. Forældre, læg stor vægt på dette, og opnå ubeskrivelige velsignelser for jer selv og jeres børn. Ja, stå materialismen imod, og gør det med den indstilling der fremholdes i Kolossenserne 3:23: „Hvad I end har for, gør det af hjertet som for Herren.“ Dette indebærer at have et afbalanceret syn på materielle rigdomme, for det kræver en klog anvendelse af de midler man har. Det er i harmoni med de instruktioner der gives i Ordsprogene 30:8: „Giv mig hverken armod eller rigdom.“
16. (a) Hvordan kan vi som soldater føre krig mod materialismen? (b) Vis hvordan Satan snedigt fører nogen i en stilling hvor de er modtagelige for angreb.
16 Sande kristne indser at materialismen søger at indfange alle denne verdens mennesker med sin filosofi. Dens sejr vil nødvendigvis blive kortvarig. Ikke desto mindre vil den kræve mange ofre, og det er grunden til at vi som sande soldater uden skånsel må føre krig imod den. Paulus siger: „Ingen som gør tjeneste som soldat indvikler sig i livets erhvervsmæssige beskæftigelser, for at han må opnå godkendelse af den som hvervede ham til soldat.“ (2 Tim. 2:4, NW) Der er to ting vi skal lære heraf. For det første, at en soldat ikke magter at have delte interesser. Det er absolut nødvendigt at han går helt og fuldt op i den sag han kæmper for; gør han ikke det, er han ikke en virkelig stridsmand. For det andet, at en god soldat er dybt interesseret i sejr. Akkurat som en soldat over sig, kæmper og uden skånsel fører krig mod fjenden for at vinde sejr, sådan må vi også bekæmpe materialisme. Den virkelige fjende, Satan Djævelen, er behændig og dygtig til taktisk krigsførelse. Han har omgået og overlistet nogle ved at isolere dem, takket være deres umådelige begær efter materielle ting. Derved er de kommet helt ud i yderkanten, hvor de er et let bytte for Satans snigskytter, og resultatet kan være skæbnesvangert. Derfor har ingen råd til at slappe af et øjeblik. Vi må lære at håndtere det bedste våben der findes imod materialisme, „åndens sværd“. Ingen materialistisk filosofi kan holde stand imod det, for det kan knuse og blotlægge de mest underfundige argumenter der opstilles til fordel for materialismen.
17. Hvorfor er Jehovas ord et mægtigt våben mod materialisme, og hvordan kan vi bekæmpe havesyge?
17 I denne forbindelse skrev Paulus: „Guds ord er levende og virkende og skarpere end noget tveægget sværd og trænger så dybt ind, at det sønderdeler sjæl og ånd, marv og ben og er dommer over hjertets tanker og meninger. Ingen skabning er usynlig for ham, alt ligger blottet og udbredt for hans øjne; og ham skal vi stå til regnskab.“ (Hebr. 4:12, 13) Måske lægger vi i det skjulte materialistiske planer og er misundelige på andre. Dette vil med tiden påvirke vor tankegang og have til følge at vi kommer ud af balance og bliver havesyge. Jehova viser i sit ord hvor meget han er imod havesyge, for han indbefatter den i et af de ti bud. Havesyge er i virkeligheden det urette ønskes magt i virksomhed; og på et eller andet tidspunkt vil ens tanker give rum for handling, thi ’hvor skatten er dér vil hjertet også være’. Hvor nyttigt er det derfor ikke at hindre tankerne i at dvæle ved urette materialistiske ønsker! Vi bør være tilfredse med det nødvendige og lade glæden over at tjene Jehova være vor virkelige tilfredsstillelse. Hvis vi ikke lader Guds ords principper lede vor tænkning kan det resultere i at vi drukner i materialismens hav.
18. (a) Hvordan kan en besnærende tanke svække vor modstandskraft? (b) Vis hvordan nogle har tilladt selviskhed at få dem til at vurdere materielle fornødenheder forkert, og hvordan vi kan fjerne sådanne beregnende tanker.
18 Lad os endvidere for at illustrere hvor nødvendigt det er at bortrydde falske ræsonnementer gennem anvendelsen af Guds ords principper, betragte en broder som føler at der er alt for mange møder. Han tror at han med lethed kan holde trit med sandheden selv om han undlader at komme til et eller to af dem, og samtidig benytter han sådanne aftener til at arbejde længere og tjene flere penge. Han siger til sig selv at han ikke mister ret meget selv om han bliver borte fra et møde eller to. Hvad han imidlertid ikke indser, er at han giver materialismens underfundige virkemidler frit spillerum og tillader dem at lede hans tankegang og livsførelse. Denne broder og hans hustru synes at de trænger til flere klæder. Nej, de mangler ikke det nødvendige tøj. De er nydelige i tøjet i tjenesten og ved møderne, men nu ønsker de mere tøj. Deres garderobe ville ikke være i orden hvis ikke de havde lige nøjagtig det rigtige antræk til enhver lejlighed. Ikke desto mindre har Jehova tilvejebragt hvert møde med et særligt formål, og at lade hånt om den ordning er det samme som at miste Jehovas ånd. Hvad er vigtigst i Jehovas øjne: denne verdens smukke klædedragt eller den uforgængelige prydelse som en sagtmodig og stille ånd er? (1 Pet. 3:4) Meget behændigt appellerer Satan til øjnenes lyst og livets stolthed for at lokke os bort fra Jehovas organisation! En tilsyneladende uskyldig handlemåde fra broderens side bliver til en indgroet vane, og hvis han skal vinde i kampen mod materialismen må han træde fuldstændigt om. Fjern sådanne beregnende tanker der taler til gunst for materialisme, ved effektivt at bruge „åndens sværd“. Tillad ikke urigtige og unødvendige ønsker at slå rod. Vær tilfreds med at have færre materielle ting for at kunne blive rig på åndelige værdier.