Stævnet „Den guddommelige Vilje“ tiltrækker sig verdens opmærksomhed
„HISTORIENS største religiøse forsamling fylder Yankee Stadium til bristepunktet,“ erklærede Times i Los Angeles, California, i en beretning om Jehovas vidners internationale stævne „Den guddommelige Vilje“. Men det var ikke et følelsesbevæget vækkelsesmøde, ej heller skuepladsen for religiøse debatter eller en anledning til at optage kollekter. Men som tidsskriftet Newsweek ganske rigtigt bemærkede: „Oplæring i Bibelen, som er det eneste grundlag for alle vidnernes lærepunkter, er stævnets hovedformål.“
Ved stævnet var det arrangeret at pressefolk, i let tilgængelig form kunne få de oplysninger de måtte ønske, hvilket beredvilligt blev modtaget og anvendt af praktisk talt hvert eneste nyhedsorgan i distriktet, på mange sprog. Da mere end 180.000 fra 123 lande fyldte både Yankee Stadium og the Polo Grounds på stævnets åbningsdag, tikkede nyhedsbureauernes fjernskrivere rapporten ud til hele verden.
Forbløffende organisering og samarbejde
Samarbejde og helhjertet tjeneste, som man almindeligvis sjældent møder i verden, glædede man sig over at se ved stævnet „Den guddommelige Vilje“. Bladet Life udtalte: „Alting forløb så glat at det gjorde indtryk selv på blaserte new yorkere. To baseball baner, Yankee Stadium og the Polo Grounds var hver dag fyldt til trængsel som et betagende symbol på hengivenhed.“
Det er sandt at New York har været vidne til mange religiøse stævner, men byen kunne ikke mindes at den nogen sinde havde set noget magen til dette. Time bemærkede i sit nummer fra den 11. august: „Selv den skare Billy Graham fyldte Yankee Stadium med sidste år — 100.000; 10.000 måtte gå igen — var lille i sammenligning hermed. . . . Dersom new yorkerne havde ventet religiøst hysteri, måtte de vente til der igen blev baseball. I et planmæssigt forløb, og med prisværdig orden ankom vidnerne om bord på to chartrede skibe og 65 chartrede flyvemaskiner, med snesevis af særtog og busser og i mere end 20.000 biler.“
Om onsdagen, den 30. juli, blev 7136 døbt som et symbol på deres indvielse til Jehova Gud. Den synlige oprigtighed og alvor der prægede dåbskandidaterne og den effektive måde programmet blev afviklet på, forbløffede tilskuerne. Næste morgen udtalte New York Times: „Med en præcision der ville gøre militæret ære blev 7136 Jehovas vidner i går under en to og en halv times ceremoni døbt ved fuldstændig nedsænkning. . . . Der var ingen højstemte følelsesudbrud, ingen støjende leg i vandet. Hvert eneste vidne gjorde indtryk af at være et menneske der var indstillet på en alvorlig opgave.“ Og det er de i sandhed, for hver eneste af dem har besluttet at gøre tilbedelsen af Jehova til den vigtigste faktor i livet.
„Af alle nationer“
I forbindelse med et profetisk syn af den sande tilbedelses voksende udbredelse i vor tid siger Åbenbaringen 7:9, 15 (NW): „Derefter så jeg, og se, en stor skare, som intet menneske var i stand til at tælle, af alle nationer og stammer og folk og tungemål; de stod foran tronen [Guds] og foran Lammet . . . og de yder ham hellig tjeneste dag og nat i hans tempel.“ Ved stævnet „Den guddommelige Vilje“ kunne verden se mange af resten af Kristi legemes lemmer forsamlet sammen med en fyldig repræsentation af denne brogede „store skare“. I en kommentar om hvilke mennesker der er blevet Jehovas vidner, sagde New York Times Magazine: „Af alle slags sammenkomster er denne den største der nogen sinde er blevet holdt her i byen, og den henledte som aldrig før opmærksomheden på denne gruppe der i de sidste år er vokset hurtigere end nogen anden religiøs organisation. Vidnerne imponerede ikke alene new yorkerne ved deres antal men også ved deres forskellighed (de indbefatter mennesker fra alle livsstillinger), ved deres ligefremme indstilling over for raceforskelle (mange vidner er negre), og deres rolige, ordentlige opførsel.“
Selv om mange af verdens nationer hjemsøges af stadige racekampe, kan raceforskel ikke ødelægge samværet for sande kristne. Bladet Sun, Binghamton, New York, fortalte sine læsere herom: „Den orden der prægede den vældige menneskemængde og den kendsgerning at den bestod af mennesker fra praktisk talt alle nationaliteter — negre og asiater færdedes utvungent og med synlig glæde blandt hvide — var et andet usædvanligt og i sandhed bemærkelsesværdigt træk.“
Hudfarve, sprogforskelle og den holdning verdens politiske regeringer indtager over for hinanden skiller ikke Jehovas folk eller farver deres indstilling over for deres brødre i andre lande. De er neutrale over for den gamle verdens politiske anliggender, men er overalt i verden forenet i den sande tilbedelse. New York-bladet Amsterdam News skrev herom og bemærkede: „Aldrig før har new yorkerne været værter for mennesker der går så helhjertet ind for deres tro som Jehovas vidner. . . . De gudhengivne vidner fra 120 lande har på fredelig vis levet og tilbedt Gud sammen og dermed vist amerikanerne hvor let det kan gøres. . . . Stævnet er et strålende eksempel på hvorledes mennesker kan arbejde og leve sammen.“
Dette betydningsfulde eksempel på international enhed tiltrak sig denne krigstrætte verdens opmærksomhed, og aviser, radio, fjernsyn og filmsjournaler sendte det ud til hele verden, til Europa, Asien, Afrika, Latinamerika og øerne i havet.
Og nu får stævnet „Den guddommelige Vilje“ yderligere international betydning, idet de vigtigste dele af programmet for tiden fremholdes ved stævner i mange andre lande. Der har allerede i slutningen af august og i begyndelsen af september været afholdt sådanne stævner på Okinawa, med 112 tilstedeværende, i Japan med 881, på Fiji med 253, i Frankfurt, Tyskland med 23.473, i Hamburg 30.061, i Belize, Britisk Honduras, 420, i Danmark 13.299, i Schweiz 5330, i Holland 15.785, i Finland 698, i Manchester, England, 9287 og i Falkirk, Skotland, med 4374 tilstedeværende, og flere stævner følger. Ved disse stævner er der yderligere blevet døbt 3253, og alle de forsamlede skarer har helhjertet vedtaget en resolution som udtryk for at de er på Jehova Guds side og støtter hans rige som menneskehedens eneste håb, og beklager at præsteskabet sørgeligt har forsømt at henlede menneskers opmærksomhed på dette gudgivne håb. Denne resolution findes i sin fulde ordlyd forrest i dette nummer af Vagttårnet.
Præster udtaler sig
Efter vedtagelsen af resolutionen ved det internationale stævne i New York forkyndte avisoverskrifterne: „Vidnerne erklærer præsteskabet skyldigt“, og „Kristne ledere omtales som forsømmelige“. Nogle få dage efter kunne overskrifterne imidlertid lige så godt have lydt: „Præsteskabet erklærer sig skyldigt“. I et brev til redaktøren for Democrat Chronicle, Rochester, New York, udtalte en metodistisk præst: „Det viser endnu en gang at vi fra de såkaldt fornemme, fine og teologisk set korrekte kirker, ville gøre vel i simpelt hen at gå til værks så ligetil og frimodigt som disse grupper. . . . Mens vi er travlt optaget af kirkebasarer, skovture . . . har [de] travlt med at udføre deres discipelgerning og personligt at vidne i hjemmene og nå ind til hjertet hos enhver der vil lytte . . . de har påbegyndt en frimodig, verdensomfattende kampagne der minder én om disciplene i det første århundrede.“
En ledende artikel i The Catholic Light lød: „Jeg vover at påstå at om ti år vil Jehovas vidners møde i New York vise sig at have haft varigere betydning end F.N.’s møder. . . . Jeg siger at de udgør en udfordring til os katolikker. Hvorfor? Fordi de tager visse dele af sand religion og praktiserer dem fuldt og helt, mens vi katolikker forsømmer disse sider af vor religion. Tag for eksempel deres missionsiver.“ Sand religion, praktiseret på den måde Kristus Jesus gjorde det, står som en kontrast til den overfladiskhed der præger verdslig religion, og en sådan sand religion tiltrækker oprigtige mennesker.
„Byens bedste gæster“
At man anvender Bibelens principper i sit liv gør en stor forskel; verden så denne forskel i de delegeredes opførsel. Den 1. august skrev New York Times: „Vidnerne er blevet kaldt byens bedste gæster. De 180.000 der er til verdensstævne bliver rost for deres høflighed, stilfærdighed og properhed. . . . Royal Ryan, vice-præsident for New York stævne- og turistbureau, erklærede at vidnerne var ’en pryd for byen’. Han beskrev deres opførsel som hørende ’til en anden verden’.“
Mange mennesker delte disse meninger. En skrev således et brev til redaktøren for New York Herald Tribune og udtalte: „At se Jehovas vidner og deres familie tage byen i øjesyn gør én godt. De er pæne i tøjet, har gode manerer og viser respekt for mennesker i alle aldre. De er omgængelige på en så behagelig måde at det får én til at føle sig skamfuld over den dårlige opførsel som beboerne i vor snavsede og kolde by udviser.“ Og det var ikke blot new yorkerne der glædede sig over at have Jehovas vidner iblandt sig, men Jehovas vidner satte i høj grad pris på den gæstfrihed new yorkerne viste dem.
Da stævnet sluttede den 3. august begyndte de tusinder af delegerede at rejse hjem til de 123 lande hvorfra de var kommet, og var nu bedre udrustet til deres kristne tjeneste. Mange var kede af at se dem rejse. New York Daily News sagde: „I forgårs afsluttede Jehovas vidner det største stævne der nogen sinde er blevet holdt i New York; og vi vil gerne komplimentere dem for den ordnede måde hvorpå de afviklede hele arrangementet. . . . vi håber at vidnerne vil samles her igen, snart.“
I Allentown, Pennsylvania, indeholdt the Morning Call følgende omtale: „De har måske ikke fået mange omvendt, men de fik en masse venner og endnu flere beundrere, og deres organisation må være blevet styrket i alle dens medlemmers bevidsthed. Alle kan nyde den tilfredsstillelse at deres værter til enhver tid vil hilse dem velkommen tilbage og det i endnu større flokke end dem der oversvømmede New York, efterlod deres gode ønsker, og drog bort med den sikre viden at mange af byens millioner var blevet åndeligt beriget af deres ophold.“
Jehovas vidner værdsætter den stort set venlige og gode omtale som pressen gav deres stævne. De søger ikke at henlede opmærksomheden på sig selv, men de er ivrige efter at opfylde deres gudgivne hverv: at forkynde den gode nyhed om det oprettede rige „over hele den beboede jord til et vidnesbyrd“. (Matt. 24:14, NW) De ved at mange der hører om stævnet „Den guddommelige Vilje“ vil ønske at vide mere og begynde at vandre ad den vej der fører til liv i Guds nye verden.